Blokade brudt: Udsigt til gennembrud for Europas milliardplan under topmøde

BRUXELLES: Alene i Danmark er det ifølge den nye finanslov langt over ti milliarder kroner til jobskabelse, grøn omstilling og digital udvikling, som nu kan blive reddet takket være et meget vigtigt nyt EU-kompromis med to stridbare østeuropæiske medlemslande.

På europæisk plan var tusinder af milliarder støttekroner til erhvervsliv og statskasser i coronaramte medlemslande truet af en blokade fra Ungarn og Polen, fordi deres regeringer modsætter sig nye budgetbetingelser om demokrati og retsstat.

Blokaden ledet af Ungarns regeringschef, Viktor Orban, og hans polske modpart, Mateusz Morawiecki, har ført til ugers pinagtig armlægning med resten af EU, som frygtede at se både den historiske genopretningsplan og EU’s rammebudget for 2021-2027 blive bremset.

Striden truede også med at forhindre vigtige beslutninger om nye klimamål og skabe krise på årets sidste ordinære EU-topmøde, som begynder torsdag i Bruxelles. Men nu ser det ud til, at det tyske unionsformandsskab i sidste øjeblik har fundet et kompromis med Budapest og Warszawa.

”Der er en god stemning om det kompromis, der ligger. Det ændrer ikke noget juridisk på reglerne om, at et land skal overholde retsstatsprincipperne. Det er en rent politisk fortolkning af reglerne,” sagde en højtstående diplomat, da alle 27 medlemslandes EU-ambassadører onsdag aften havde været samlet for at få et første indtryk af det nye kompromis.

”Håbet er, at det tyske konklusionsforlag kan godkendes af alle stats- og regeringslederne, når de mødes torsdag,” sagde kilden.

Det er et paradoks i det moderne EU, at mens man konstant understreger betydningen af diversitet, så kan man ikke acceptere den juridiske og forfatningsmæssige diversitet, der har rod i de forskellige landes traditioner.

Mateusz Morawiecki
Polens regeringsleder

EU-præsident tror på aftale om milliardbudget
Bilæggelsen af striden om i alt cirka 13.600 milliarder kroner for de næste mange år bliver noget af det første, som statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre ledere skal tage stilling til ved åbningen af et topmøde klokken 13.00 torsdag eftermiddag.

”Jeg føler mig overbevist om, at vi kan nå til enighed om en fælles pakke, der vil muliggøre en hurtig gennemførelse af både det flerårige rammebudget og genopretningsfonden,” skrev topmødets vært, rådsformand og EU-præsident Charles Michel, onsdag aften i sit invitationsbrev til stats- og regeringscheferne.

Ungarn og Polen har årelange sammenstød med EU bag sig på grund af de juridiske reformer og indgreb i blandt andet ytringsfriheden og domstolenes uafhængighed, som de to landes nationalkonservative regeringer har gennemført.

Det har ført til krav fra mange andre medlemslande – herunder Frankrig, Tyskland og Danmark – om, at nye regler skal gøre det muligt at tage EU-støtte fra medlemslande, der ikke bruger støtten korrekt og i øvrigt sørger for en velfungerende retsstat.

Lederne i Budapest og Warszawa betragter imidlertid disse krav som en politisk og EU-føderalistisk heksejagt på deres egne lande og samfundsudviklinger, som ingen steder hører hjemme.

”Det er et paradoks i det moderne EU, at mens man konstant understreger betydningen af diversitet, så kan man ikke acceptere den juridiske og forfatningsmæssige diversitet, der har rod i de forskellige landes traditioner,” skriver den polske regeringsleder, Mateusz Morawiecki, i et indlæg på netmediet Euractiv.

Trussel om pengekasse uden Polen og Ungarn
Den dybe konflikt om forskellige opfattelser af, hvad der er politik, og hvad der er grundlæggende demokratiske værdier, er på ingen måde overstået.

Men det ser ud til, at Morawiecki og Orban har fået nogle små indrømmelser i forhandlingerne, der kan tillade de to ledere at holde op med at tage fremtidsbudgettet som gidsel i striden.

Deres genfundne kompromisvilje kan blandt andet skyldes, at EU-Kommissionen i sidste uge truede med at fremlægge en alternativ genopretningsplan for Europa, som kun omfatter de 25 andre medlemslande. Polen og Ungarn stod dermed til at miste milliarder i de kommende år, mens resten af Europa nød godt af den nye støtte.

”Der gik ikke mange dage, efter det udspil kom fra Bruxelles, før de to lande pludselig viste ny vilje til kompromis. Jeg anser det for sandsynligt, at det spillede en stor rolle,” siger en højtstående EU-diplomat.

Allerede tirsdag i denne uge rejste Viktor Orban til Warszawa for at mødes med Mateusz Morawiecki og – nok så vigtigt – også med formanden for det polske regeringsparti PiS, Jaroslaw Kaczynski, der betragtes som landets reelle leder bag kulissen.

Bagefter udtalte Orban, at vi ”kun er en centimeter væk” fra en aftale på topmødet torsdag og fredag i Bruxelles. Han tilføjede vanen tro, at ”vi har en chance for en polsk-ungarsk sejr”.

Dermed har den ungarske leder allerede forudskikket, hvordan han vil forsøge at præsentere det kompromis, han efter alt at dømme nu har accepteret.

Politisk erklæring involverer EU-Domstolen
Kompromispapiret udfærdiget af det tyske EU-formandskab var endnu ikke offentligt onsdag aften, men ifølge diplomatiske kilder er der tale om en form for politisk erklæring om, hvordan retsstatsbetingelserne skal tolkes og anvendes i praksis.

Det understreges i erklæringen, at de nye betingelser udelukkende kan anvendes i forhold til ny EU-støtte fra næste år. Det bliver også fremhævet, at hvert medlemsland kan trække i en ”nødbremse” og kræve en sag taget op på topmødeniveau. Dog er det vigtigt at bemærke, at det ikke vil kræve enstemmighed blandt landenes ledere at gå videre med sagen efterfølgende.

Som noget nyt bliver EU-Kommissionen bedt om at udarbejde retningslinjer for, hvordan de nye budgetbetingelser kan benyttes i praksis.

Anvendelsen af retsstatsmekanismen skal være ”objektiv, fair og upartisk, samt sikre ordentlig sagsbehandling, ikke-diskrimination og ligeværdig behandling af medlemslande,” står der ifølge Politico i udkastet til konklusioner fra topmødet.

Desuden bliver der præciseret, at det står et medlemsland frit at prøve den nye lovgivning ved EU-Domstolen i Luxembourg. Kompromisteksten gør det klart, at hvis en sådan sag bliver indledt, så skal Kommissionen ikke tage de nye regler i brug, før sagen ved Domstolen er afgjort.

Det er en indrømmelse til Viktor Orban og hans polske allierede, som påstår, at det nye reglement er i strid med EU’s grundlæggende traktater. Selv hvis Orban ikke vinder sådan en sag, så kan den nemt tage et par år. Det giver mulighed for at udskyde det tidspunkt, hvor EU kan begynde at tage støtte fra lande med alvorlige retsstatsproblemer.

Begge sider kan udråbe sejr i nervekrigen
Alt dette bliver beskrevet som relativt indlysende fortolkninger af virkeligheden, når man spørger EU-funktionærer eller diplomater fra de vestlige og nordlige medlemslande.

I Bruxelles var fornemmelsen onsdag aften, at det var Orban og Kaczynski, der havde blinket først i nervekrigen om Europas fremtidsbudget. At justeringerne er mere symbolske end reelle – og at det var vigtigere end alt andet at få brudt blokaden af den store genopretningsplan.

Hvis alt går vel ved begyndelsen af topmødet torsdag, så kan aftalen om budgettet også åbne døren for nye fremskridt i retning af det nye klimamål på mindst 55 procent reduktion i 2030, som Danmark ønsker.

Det bliver ikke nemt. Men nu, hvor der igen er nye støttemilliarder i sigte, bliver det igen muligt og tænkeligt at være ambitiøs på den grønne dagsorden.

Intet af dette vil naturligvis forhindre Viktor Orban og hans allierede i at udbasunere situationen som en stor succes for deres oprør mod de urimelige føderalister i Bruxelles.

Der er ingen tvivl om, at aftalen vil blive fremstillet som en sejr af Polen og Ungarn, hvis den falder endeligt på plads under topmødet.

”Ungarn har vundet, polsk-ungarsk samarbejde har vundet, Europa har vundet. Vi har bevist, at det er nødvendigt og muligt at stå fast på nationale interesser med succes,” lød det onsdag aften på Twitter fra Tamás Deutsch, leder af Europa-Parlamentets delegation fra det ungarske regeringsparti, Fidesz. Naturligvis.

Selv samme Deutsch er for resten netop i disse dage genstand for en intern disciplinærsag om eventuel eksklusion fra Parlamentets store konservative gruppe, EPP, fordi han har sammenlignet sin egen tyske gruppeformand med Gestapo.

Men det er en anden historie.