Boganmeldelse: Kan Produktionseuropa redde EU?

Af Lukas A. Lausen
Public affairs manager, Danfoss, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35

Hvad handler den Europæiske Union egentlig om? 

Hvad der kan lyde som et lettere polemisk og retorisk spørgsmål, står helt centralt i diskussionen om det europæiske fællesskab, der i årtier har martret ikke bare den danske folkesjæl, men hele kontinentet igen og igen. 

I tider hvor EU netop står foran en krise, der kan vise sig som meget større end både flygtninge- og finanskrisen, må Unionen vise, at den fungerer for helt almindelige mennesker fra ”produktionseuropa”. 

Lukas A. Lausen

Ikke, fordi vi egentlig ikke alle ved, at den handler om mennesker som dig og mig. Om bofæller ligesom buschauffører og bankbosser.

Men fordi netop dét svar alt for ofte blafrer i vinden. I stedet er billedet af EU for mange danskere blevet til lange møder, flygtningekrise, lokumsaftaler og beton- og glas-paladser i Bruxelles. Kun meget sjældent taler vi om EU som dét, det egentlig er.

En resolut beslutning, en idé der har ført til, at knap 500 millioner mennesker i verdens nok rigeste region i dag er blevet dybt afhængige af hinanden, vokser med hinanden og er bundet sammen i et skæbnefællesskab, der i årtier har fostret vækst, frihed og fremgang. 

Vi har glemt befolkningen
I Johan Moesgaards nye bog Stemmer fra produktionsdanmark fylder alle dem, der alt for ofte er fraværende, når “vi” som samfund har diskuteret fordele og ulemper ved EU. Op til EP-valget i maj sidste år, til de sidste mange folkeafstemninger, eller da EU skulle stå prøven efter finans- og flygtningekrise.

Moesgaard anerkender, at vi ganske ofte har glemt befolkningen i EU-debatterne, og sætter sig i sin første bog for at rette op på problemet, ved at tale med medarbejdere i nogle af de mange virksomheder, han gennem sit virke som Dansk Metals EU-chef møder til hverdag. Og ved at lade dem tale i sin bog.

Og anledningen til bogen kunne ikke være bedre - eller værre: EU står ved en historisk skillevej, som coronakrisen har gjort soleklar. Unionen er i mange europæers bevidsthed rykket så langt i baggrunden i de sidste uger, som den i min levetid aldrig har været. Siden de første grænser i Europa gik ned, har næsten ingen tænkt på fælleseuropæiske løsninger - nationalstaten, jeg’et, kommer først. 

Og det fortsætter endnu. Historier om at medlemslande slås med hinanden i kampen om værnemidler bringer det grimmeste frem i os. 

EU's chance 
Vil EU have en chance for legitimitet i fremtiden, skal alt sættes ind på, at den økonomiske genopretning gøres nemmere og styrkes. Opfatter europæerne EU som en hindring kan det være enden på det hele.

Netop manglen på forbindelse til helt jordnære udfordringer for helt almindelige mennesker, beklager Moesgaard, at vi har manglet alt for længe. Han peger fingeren indad, i en erkendelse af, at proeuropæere som ham selv, har været for dårlige til at argumentere for Unionens styrker igennem de positive effekter, den har for helt almindelige danskere. 

Den forbindelse til de mennesker, der hver dag skal leve i det EU, vi har snedkereret på siden Anden Verdenskrig, skaber Moesgaard på fortrinlig vis i bogen, ved at vise læseren, hvilke enormt store positive indvirkninger EU har på helt almindelige mennesker hver dag. Ved at skabe vækst og arbejdspladser, der bliver til fremgang, bedre lønninger og forbrugerbeskyttelse.

EU er også jordnært 
Mange af de ting, vi har glemt og tager for givet i dag, som fælles standarder for elektronik i Europa, er noget der helt jordnært gør det muligt for virksomheder, som Grundfos, nemmere at sælge deres pumper i hele Europa, på et meget større marked. Det betyder nemmere kår for Jørgen, en af protagonisterne i Moesgaards bog, mere salg for Grundfos og endeligt højere skatteindtægter for den danske stat. 

Og handlen, både den på det fælleseuropæiske marked, og den gennem frihandelsaftaler forhandlet af EU fylder meget i opremsningen af EU’s fordele for danskerne. Kræmmermentaliteten som ofte karakteriserer danskernes tilgang til EU, i modsætning til den mere følelsesbetonede støtte i Benelux-landene og i Frankrig, er nu engang grundpillen i mange danskeres støtte til Unionen. 

Og sådan medbringer Stemmer fra produktionsdanmark en lang række konkrete historier, der gør EU nærværende og forståelig for alle. Ikke bare for folk der ikke er vant til at tale og tænke meget om EU, men særligt for os, der rent faktisk gør netop det. Fordi Moesgaards samtaler sætter argumenter af kød og blod på de statistiske fakta, vi kendte i forvejen, men kan have svært ved at sætte ansigter på. At bogen så til tider kan være skrevet en kende selvhøjtideligt, tilgiver jeg gerne. 

Bogens grundidé, at de EU-positive kræfter skal blive bedre til at fortælle den menneskelige side af den Europæiske Unions fortræffeligheder, holder. Og i tider hvor EU netop står foran en krise, der kan vise sig som meget større end både flygtninge- og finanskrisen, må Unionen vise, at den fungerer for helt almindelige mennesker fra ”produktionseuropa”. Fejler det - følger der stilstand, og går det hele op i hat og briller, vil det være svært at fortænke folk i at miste tiltroen til projektet. 

4 ud af 6 stjerner til en bog med de helt rette budskaber i en tid hvor der er brug for dem.

Johann Moesgaard Andersen: "Stemmer fra produktionsdanmark", 221 sider, Skriveforlaget, udkommer 9. maj