Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

TOPMØDE: Trods kontant afvisning har den britiske premierminister ikke opgivet at få EU-hjælp til at sælge sin Brexit-aftale derhjemme. Men de øvrige EU-lande har nu mere travlt med slag om migration, økonomiske reformer og det næste langtidsbudget.

BRUXELLES: "Har du ikke bare lyst til at smide din telefon i skraldespanden og flytte til en øde ø?" 

Det har været en hård uge for Theresa May, og den britiske journalists spørgsmål til premierministeren fredag ved et topmøde i Bruxelles opridsede meget godt, hvad mange nok havde gjort i hendes situation: givet op.

Mays seneste dage har været et opvisningsridt i offentlig ydmygelse. 

Mandag måtte hun opgive at sætte briternes exit-aftale med EU til afstemning i det britiske Underhus. Onsdag overlevede hun – uden bravur – en mistillidsafstemning i sit eget konservative bagland. Torsdag aften blev hun godt og grundigt hældt ned ad brættet af de øvrige EU-ledere, da hun forsøgte at få dem til at give hende noget med hjem, som kunne give hende håb om at kunne få aftalen igennem det britiske parlament. 

Fortsætter ufortrødent
Alligevel stod hun der fredag på topmødets sidste dag og erklærede, at hun klør på i kampen for at få indrømmelser fra EU-lederne, der skal hjælpe hende med at sælge aftalen på hjemmebanen, særligt hvad angår det såkaldte backstop, der vil holde briterne i EU's toldsamarbejde, til der findes en anden løsning.  

"Der er stadig et arbejde, der skal gøres, og vi kommer i de kommende dage til at holde samtaler om, hvordan vi kan opnå disse yderligere forsikringer, som det britiske parlament skal bruge for at godkende aftalen," sagde May på et stopfyldt pressemøde. 

Et par timer senere var det formanden for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der stod bag et podium foran journalisterne og gjorde klart, at det ikke er noget, som han har i kalenderen, eller som de andre ledere bakker op om. 

"Jeg har ikke noget mandat til at organisere yderligere forhandlinger. Vi må udelukke enhver form for genåbning af forhandlingerne om udtrædelsesaftalen," sagde Tusk, der dog understregede, at han "altid stod til Theresa Mays disposition", hvis hun havde noget, hun ville snakke om. 

Skygger for andre problemer 
Det var egentlig slet ikke meningen, at Brexit skulle have været på dagsordenen ved topmødet i Bruxelles. Nu kom det til at overskygge alt andet, selvom lederne havde en række andre tunge emner at tale om. 

For første gang skulle statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans kolleger drøfte Unionens næste langtidsbudget, som EU-Kommissionen har foreslået skal lyde på 8.500 milliarder kroner, eller 1,11 procent af Unionens bruttonationalindkomst.

Ifølge en EU-kilde bemærkede den tyske kansler, Angela Merkel, at sidste gang det syvårige EU-budget skulle forhandles, havde den daværende britiske premierminister, David Cameron, været den, der sagde nej til det meste og ikke ville betale en cent mere.  

Hvem skulle nu være 'bad guy' eller 'bad girl', spurgte kansleren. 

Da det blev Lars Løkke Rasmussens tur til at tage ordet, svarede han, ifølge kilden, at han og Sveriges Stefan Löfven godt kunne give den som 'bad guys'. En kæk bemærkning, om end der bag de sjove miner ligger en mere alvorlig erkendelse af, at et strammerland som Danmark med briternes exit mister en vigtig allieret i budgetforhandlingerne. 

"Det bliver mere op ad bakke med dem end uden dem," konstaterede Løkke efter topmødet. 

Ryd op i budgettet 
Den danske regering vil gerne undgå for store ekstrabidrag til fælleskassen og fastholder, at det langsigtede budget skal mindskes nogenlunde proportionelt med briternes bidrag, når nu de forlader unionen.  

"Men det kræver, at man har modet til at prioritere og skrue ned for landbrugspolitikken og strukturfondene, som i dag vel fylder tre fjerdedele af EU's budget," sagde Løkke efter mødet.  

Til gengæld ser regeringen gerne EU satse mere på forskning og migrationspolitik i det langsigtede budget. 
Den tre timer lange diskussion var mest en fremlæggelse af standpunkter og kæpheste. De svære forhandlinger venter forude. Men EU-cheferne lovede hinanden, at de skal være færdige i efteråret 2019. 

Ingen aftale om migranter 
Også det følsomme emne om Unionens asylpolitik og bevogtningen af Unionens eksterne grænser trak tænder ud på mødet. Men trods lange diskussioner kom der hverken skub i forhandlingerne om EU's strandede asylreform eller om den grænsevagtstyrke på 10.000 mand, som Kommissionen har foreslået.   

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker udtrykte sin store skuffelse over, at han ikke har kunnet overbevise EU-lederne om at udskille den bunke af forslag i den såkaldte asylpakke, der er så godt som færdigforhandlede, fra de særligt svære, der dækker sådan noget som fordeling af flygtninge, sådan at i det mindste noget af pakken kan gå igennem.

Desuden gjorde han sin utilfredshed klar med, at EU-cheferne på den ene side bliver ved med at tale om, at der skal mere styr på Unionens ydre grænser og bruger det som argument for interne grænsekontroller, mens de samtidig er meget tilbageholdende med at sige ja til at give EU's grænse- og kystvagt flere muskler. 

"Der er en hvid elefant i rummet, og det er dobbeltmoralen," sagde Jean-Claude Juncker. 

Nyt eurobudget 
EU-cheferne tog også det første skridt mod at skabe et særligt eurobudget, der skal bruges til at støtte udligning af forskellene blandt stærke og svage medlemmer af den fælles mønt. 

Det er en noget mere ydmyg udgave af den franske præsident Macrons hede drøm om et stort internt budget til at skærme mod økonomiske chok og booste konkurrenceevnen hos de svageste. 

Det er dog noget, som en række lande, særligt i nord, har været meget skeptiske over for. 

Løkke glædede sig over, at det bliver noget, som skal bestemmes af alle de på det tidspunkt 27 EU-lande inden for rammerne af EU's langtidsbudget, og at det bliver åbent for Danmark også, hvis vi gerne vil dækkes af det. 

"Jeg er glad for, at vi har valgt at gøre det i en inkluderende form, der betyder, at Danmark eventuelt kan deltage i det, hvis vi vil," sagde statsministeren.

,

Forrige artikel Julekalender: Karin Rohr Genz spiser arabisk og asiatisk første juledag Julekalender: Karin Rohr Genz spiser arabisk og asiatisk første juledag Næste artikel Julekalender: Pernille Weiss vil have klima øverst på dagsordenen i valgkampen Julekalender: Pernille Weiss vil have klima øverst på dagsordenen i valgkampen
Ugens EU-podcast: Bliver det britiske parlament nødt til at udskyde Brexit?

Ugens EU-podcast: Bliver det britiske parlament nødt til at udskyde Brexit?

PARLAMENTET#50: Theresa Mays Brexit-aftale faldt med et brag i Westminster, men dagen efter overlevede hun en mistillidsafstemning. Nu skal premierministeren prøve at samle et dybt splittet parlament, der måske slet ikke kan enes om noget før exit-datoen 29. marts. Vi går i dybden og ser på EU’s reaktioner i denne uges europæiske podcast.