Brite skal være EU’s kommissær for sikkerhed
Jean-Claude Juncker har udpeget 51-årige Julian King til at være kommissær for sikkerhed. Det skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Efter at Storbritannien 23. juni stemte for at forlade EU ved en folkeafstemning, forlod briternes medlem af Kommissionen, Jonathan Hill, sin post. Herefter blev Julian King udpeget som det nye britiske medlem, og nu har Jean-Claude Juncker besluttet at udnævne den tidligere ambassadør til kommisær for sikkerhed.
King skal fremover beskæftige sig med bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og cyberforbrydelser.
Julian King har tidligere været ambassadør i Irland og senest Frankrig og har derudover været rådgiver for højtstående britiske embedsmænd i EU.
Jean-Claude Juncker kan ikke egenhændigt udnævne King, der også skal godkendes af Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen skriver i pressemeddelelsen, at King skal mødes med Europa-Parlamentet til efteråret.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale

















