Claus Hjort: Se virkeligheden i øjnene og afskaf forbeholdet

DEBAT: Verden er ikke længere den samme, som da vi indførte forsvarsforbeholdet 1993. Alligevel er der partier i Folketinget, der vil indrette det danske forsvar på fortidens præmisser, og det undrer, skriver Claus Hjort Frederiksen (V). 

Af Claus Hjort Frederiksen (V)
Forsvarsminister

Debatten om det danske EU-forsvarsforbehold er paradoksal.

Når jeg læser de forskellige indlæg her på siden, er alle enige om, at verden ikke længere er den samme som for blot få år siden – for slet ikke at tale om 1993, hvor vi fik vores forbehold.

Det går ikke bare over
Men det er bemærkelsesværdigt, at der stadig er kollegaer på Christiansborg, der ikke ønsker at indrette sikkerhedspolitikken i EU efter verden, som den er. Måske går det over igen? Lad os se tiden an om tidligst fem år, lyder et forslag. Måske bliver alt som før?

Det tror jeg desværre ikke er tilfældet. Rusland signalerer ikke nogen synderlig vilje til at ændre adfærd, Kinas militære og økonomiske magt vokser dag for dag, ustabilitet og fattigdom sender fortsat flygtninge- og migrantstrømme over Middelhavet mod Europa, og cybertruslen griber kun om sig.

Læg dertil USA’s utvetydige meldinger om, at Europa må og skal tage mere ansvar for egen sikkerhed.

Behov for EU-samarbejde
Når det sikkerhedspolitiske landskab undergår så store forandringer på så kort tid, er der brug for, at EU-landene også reagerer og rykker tættere sammen. Det synes mange danskere også at mene. Et par målinger har på det seneste vist, at danskernes modstand mod forsvarsforbeholdet så småt er begyndt at smuldre.

Vi kan alle blive enige om, at Nato er og bliver hjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Punktum.

Men det udelukker ikke, at vi i Danmark udnytter vores forsvarsevner i andre sammenhænge, der komplementerer og ikke overlapper med vores indsats i Nato.

Det er for eksempel i vores egen sikkerheds interesse at være med til at bekæmpe ulovlig migration og grænseoverskridende cyberkriminalitet. Og i dag sker det i høj grad i EU-regi.

Et nyt argument for at bevare forbeholdet
I forrige uge dukkede et nyt argument op for, hvorfor vi skal beholde vores forbehold: USA vil synes, at det er illoyalt af Danmark, hvis vi skiller os af med det.

Jeg har meget svært ved at se, hvorfor Washington skulle beskylde os for at være illoyale over for Nato, hvis forbeholdet ophæves.

Vi skal bidrage til gavn for vores og Europas sikkerhed. Det er min og Natos opfattelse, at EU skaber reel merværdi for Nato, og vi har ingen interesse i et EU, der udvikler sig væk fra Nato og USA.

Det er vel hele essensen af diskussionen om byrdedeling, at de europæiske lande skal tage mere ansvar for egen sikkerhed.

Nato er verdens stærkeste forsvarsalliance og er bedst til at nedkæmpe fjenden, hvad enten det er terrorgrupper eller mere regulære modstandere. Det skal EU ikke konkurrere med – heller ikke i form af en EU-hær i nogen afskygning.

Men EU kan noget andet. EU kan for eksempel håndtere udfordringer med hackerangreb, disinformation, pirateri og flygtningestrømme bedre, end Nato kan.

Læg dertil EU’s helt særlige evner i forhold til at stabilisere kriseramte områder, fredsbevarende indsatser og opbygning af civilsamfund med politi og domstole. Det er i Danmarks interesse at bidrage til sådanne indsatser, hvor det i øvrigt giver mening i forhold til forsvarets samlede ressourcer.

Efterladt på perronen
I forsvarsforliget indretter vi netop forsvaret efter den virkelighed, der omgiver os. Det har vi alle dage gjort. Hvorfor ikke gøre det fuldt og helt? Det er det, der fremstår paradoksalt for mig. Vi ender med at blive efterladt på perronen. 

Jeg har sagt, at vi bliver nødt til at kunne tale åbent om de fordele og ulemper, det danske forsvarsforbehold giver os. Særligt fordi forbeholdet i stigende grad har konsekvenser for Danmark på andre samarbejdsområder end det rent forsvarsmæssige – blandt andet det industripolitiske.

Regeringen har for nylig bedt Dansk Institut for Internationale Studier om at se på konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold. Både fordelene og ulemperne.

Når den uafhængige rapport ligger klar, håber jeg, at den kan medvirke til, at vi kan få en debat, der ikke bare handler om for eller imod EU, men en debat om, hvor verden og EU bevæger sig hen, og hvor det efterlader Danmark.

Forrige artikel Tænketank: Forsvarsforbeholdet får helt nye konsekvenser for Danmark Tænketank: Forsvarsforbeholdet får helt nye konsekvenser for Danmark Næste artikel Messerschmidt: Den sikreste vej til at nedbryde EU er at gå løs på Ungarn – prøv bare Messerschmidt: Den sikreste vej til at nedbryde EU er at gå løs på Ungarn – prøv bare
Ny debat om EU's budgetslagsmål

Ny debat om EU's budgetslagsmål

TEMADEBAT: De hårde forhandlinger om EU's syvårsbudget har nået sidste fase. Hvor stort skal budgettet være, og hvad skal pengene bruges til? Altinget tager debatten med blandt andre finansminister Nicolai Wammen.