Kronik

Dan Jørgensen: Mandag begynder slutspurten mod COP28. Her er Danmarks prioriteter

Forberedelserne til FN’s næste klimatopmøde, COP28, går mandag ind i sin slutfase. Den danske linje er klar: De globale drivhusgasudledninger skal reduceres hurtigere, og vi skal gøre meget mere for at hjælpe de fattigste med at bekæmpe den globale opvarmning, skriver minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

På COP28 skal verden evaluere på den globale indsats for at nå Parisaftalens klimamål – og endnu vigtigere: Vi skal blive enige om, hvordan vi sikrer os, at vi kommer i mål med dem. Danmark deltager i COPen med det mål at udfase fossile brændsler endnu hurtigere, skriver Dan Jørgensen. 
På COP28 skal verden evaluere på den globale indsats for at nå Parisaftalens klimamål – og endnu vigtigere: Vi skal blive enige om, hvordan vi sikrer os, at vi kommer i mål med dem. Danmark deltager i COPen med det mål at udfase fossile brændsler endnu hurtigere, skriver Dan Jørgensen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dan Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Først lidt historie. Jeg var med i slutspillet til forhandlingerne på COP26 i 2021. Bølgerne gik højt. Møderne var allerede gået et døgn over tid, da repræsentanter for alle verdens lande samlede sig i den enorme konferencesal i Glasgow for at vedtage den endelige aftaletekst.

Efter to ugers opslidende forhandlinger så det ud til, man endelig havde nået en aftale, der kunne stemmes igennem.

Men så tog Indiens klimaminister ordet.

Indien kunne ikke støtte passagen om at udfase kul, som vi fra Danmarks side havde været blandt de førende lande i at få kæmpet ind i teksten. Et stort grønt fremskridt, som nu var truet. Og ikke nok med det. Pludselig stod hele aftalen og vaklede.

Højlydt diskussion brød ud i salen, og efter stærk kritik fra flere sider trak repræsentanter for Indien, USA, EU og Kina sig tilbage i et lokale bag plenarsalen sammen med den britiske COP-formand. Her truede Kina og Indien med at rive hele aftalen fra hinanden, hvis ikke teksten blev justeret.

Det siges ofte, at politik har det til fælles med pølser, at man helst ikke skal se, hvordan de bliver til. I dette tilfælde var hovedingrediensen bag succesen dog grundig diplomatisk forberedelse op til og under COP’en.  

Dan Jørgensen (S)
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Men trods panik før lukketid blev den første globale aftale om nedfasning af kul landet halvanden time senere.

Selvom teksten blev udvandet i 11. time, var det et historisk gennembrud, at verdens lande fik sat et fælles mål om nedfasning af en sort energikilde.

Jeg var selv med i kulissen i forberedelserne, da den britiske COP-formand havde bedt Granadas daværende miljøminister og jeg om at facilitere det forhandlingsspor.

Det siges ofte, at politik har det til fælles med pølser, at man helst ikke skal se, hvordan de bliver til. I dette tilfælde var hovedingrediensen bag succesen dog grundig diplomatisk forberedelse op til og under COP’en.

I år skal vi have forhandlet os frem til en endnu mere ambitiøs aftale.

Og når aftalen forhåbentligt lander, skal man ikke tage fejl: Det er ikke blot resultatet af en enkelt nats ophedede forhandlinger, men derimod frugten af måneders diplomatisk arbejde op til COP’en.

Vejen til 1,5 bliver smallere og smallere

I denne uge mødes ministre fra hele verden til de sidste forberedende drøftelser op til COP28 for at gøde jorden for de senere forhandlinger. Den såkaldte præ-COP i Abu Dhabi.

Og der er meget på spil i år.

Vejen til at holde os under 1,5 graders temperaturstigning bliver smallere og smallere, og vi ser allerede klimaforandringernes grimme konsekvenser overalt i verden.

Det bør være åbenlyst for enhver, at der er behov for akut handling, og at det internationale samfund skal levere med det samme.

Dan Jørgensen (S)
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

2023 står til at blive det varmeste år nogensinde målt. Det bør være åbenlyst for enhver, at der er behov for akut handling, og at det internationale samfund skal levere med det samme.

For Danmark og EU er der en række punkter, som vi kæmper for og håber på kan blive vedtaget på COP28. I givet fald vil det være store grønne fremskridt.

Det første handler om at udfase fossile brændsler. Fossile brændsler er den vigtigste årsag til den globale opvarmning, og alligevel har vi endnu ikke for alvor formået at tage endeligt favntag med dem i COP-forhandlingerne.

Det er i virkeligheden meget simpelt: Hvis vi vil bevare muligheden for at holde os under 1,5 graders temperaturstigning, skal vi udfase sort energi hurtigst muligt. Der er ingen vej udenom.

Vi skal udfase alle fossile brændsler 

Vi har brug for global enighed om et mål om at udfase alle fossile brændsler, startende med udfasning i energisystemer og et stop for opførslen af nye kulkraftværker.

Efterspørgslen på fossile brændsler kommer ifølge det Internationale Energiagentur til at toppe i dette årti, men der er stadig brug for politisk pres for at udfase dem endnu hurtigere.

Vores anden prioritet handler om, hvad der skal komme i stedet for de fossile brændsler, nemlig vedvarende energi. Vi er nødt til langt hurtigere at omstille vores energisektorer til vedvarende energi.

Danmark og EU vil kæmpe for at sætte et globalt 2030-mål om at tredoble mængden af vedvarende energi til 11.000 GW globalt. Vi står klar til at hjælpe udviklingslandene med at blive en del af denne transition.

Samtidig skal vi også blive meget mere energieffektive på globalt plan. Den bedste energi er nemlig altid den, vi ikke bruger. Derfor kommer vi til at kæmpe for et globalt mål for en fordobling af de årlige forbedringer i energieffektiviteten frem mod 2030.

Begge disse prioriteter har en chance for at kunne kæmpes igennem. Men det er også klart at der lang vej endnu. Dels er der lande der er direkte imod, og som vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at udvande ambitionerne.

Dels er der de lande, som nok deler ambitionerne, men som samtidigt insisterer på først at forpligte sig på den grønne omstilling, hvis de får udsigt til mere finansiering.

Med andre ord: Verdens rige lande skal betale mere til de fattigste. Et helt rimeligt krav.

Vi skylder udviklingslandene meget mere

Danmark og EU skal være udviklingslandenes stærkeste allierede. En af de store uretfærdigheder ved klimaforandringerne er, at det er de lande, der har bidraget mindst til dem, der ofte ender med at lide mest under dem.

På COP27 blev det besluttet, at der skulle skabes nye finansieringsinstrumenter og en fond til de såkaldte tab og skader til disse lande. På COP28 er det tid til, at vi leverer på de løfter. Det er et område, Danmark har været aktivt engageret i siden COP27.

Danmark er gået forrest og var i 2022 det første land i verden, der afsatte dedikerede midler af til tab og skader i form af en pakke på 100 millioner kroner. Men der er behov for, at hele verden kommer med, hvis det skal batte noget.

Danmark gør vores del. Vi er førende i verden, når det kommer til klimafinanisiering. Men det er langtfra nok. 

Dan Jørgensen (S)
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

En anden ting er den bredere støtte til klimatilpasning og den grønne omstilling i udviklingslandene. På COP15 i København i 2009 blev det besluttet, at rige lande skal afsætte 100 milliarder dollars om året fra 2020 til udviklingslandenes klimatilpasning og grønne omstilling.

Det har haltet gevaldigt med at levere på det mål, men det ser ud til, at det faktisk kan nås for første gang i år.

Fremadrettet er der behov for, at vi sætter os nye, mere ambitiøse mål, hvor vi også i højere grad får mobiliseret privat kapital.

Det er ikke nok med milliarder af dollars, vi skal op på billioner. Danmark gør vores del. Vi er førende i verden, når det kommer til klimafinanisiering. Men det er langtfra nok. Flere lande i det velhavende nord, og dem, der kan, skal give mere til de fattigste i syd.

Hvordan når vi Parisaftalens mål? 

Årets COP er den vigtigste, siden vi indgik Parisaftalen i 2015.

For første gang nogensinde skal vi evaluere vores globale indsats for at nå Parisaftalens klimamål – og endnu vigtigere: Vi skal blive enige om, hvordan vi sikrer os, at vi kommer i mål med dem.

Der skal laves en køreplan for fremtidige indsatser. Denne øvelse går under navnet “the global stocktake”, og det bliver omdrejningspunktet for COP28.

I den forbindelse har Det emiratiske COP28-formandskab givet mig og min sydafrikanske kollega Barbara Creecy en svær, men spændende opgave. Vi har siden i sommer konsulteret lande og forhandlingsgrundlag fra hele verden i forhold til dette vigtige forhandlingsspor.

Forhåbentlig – men langtfra sikkert – kan det lykkes uden det samme drama, som udspillede sig i Glasgow for et par år siden.

Dan Jørgensen (S)
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Nu har vi meldt tilbage til formandskabet, hvordan vi ser spillepladen. Og givet vores anbefalinger til den kommende proces.

Næste vigtige skridt bliver præ-COP’en, som begynder dag. Her vil vi forhåbentlig komme nærmere de vigtige kompromiser, som er nødvendige.

Herefter følger flere virtuelle forhandlinger og konsultationer inden den egentlige COP til december, hvor COP-præsidenten også har bedt Barbara og mig stå for forhandlingerne, indtil vi forhåbentlig har en aftale om en ambitiøs global stocktake, når COP28 afsluttes.

Forhåbentlig – men langtfra sikkert – kan det lykkes uden det samme drama, som udspillede sig i Glasgow for et par år siden.

Sidste stop før endestationen

COP-forhandlingerne ender ofte ud i højspændte situationer i de sene nattetimer. Der er mange interesser og følelser på spil – 198 lande og parter, som alle skal blive enige, og så er der de helt lavpraktiske, menneskelige forhold: At forhandlerne er udkørte efter to ugers udmattende forhandlinger og diskussioner.

Vi kommer aldrig til at kunne forsikre os mod ophedede diskussioner og pludselige indskydelser i COP-forhandlingernes 11. time.

Det er naturligt, når der er så store og forskelligartede interesser på spil.

Men hvis vi vil skabe de bedst mulige betingelser for et ambitiøst resultat på COP28 i december, er det vigtigt med grundig forberedelse.

Derfor tog Danmark initiativ til at tage hul på de politiske forberedelser tidligere end normalt, allerede i marts, hvor jeg sammen med det udgående og det indkommende formandskab inviterede de toneangivende parter til København for at kickstarte processen. Det blev en succes.

Mange af de spor, der blev lagt i København, er dem, vi nu har oplevet fremskridt på. Om det er nok, vil tiden vise.

Med præ-COP’en, som begynder i dag, går vi nu ind i den sidste fase før endestationen i Dubai.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00