Rederier: Kampen mod overimplementering bærer frugt

Af Jakob Ullegård
Direktør, Danmarks Rederiforening

Det gav håbefulde miner i erhvervskredse, da statsminister Lars Løkke Rasmussen på en sommerdag i 2015 nedsatte et nyt Implementeringsudvalg med Troels Lund Poulsen i spidsen.

Udvalget var et dansk, politisk nybrud med det formål at luge ud i såkaldt overimplementering af international lovgivning. Ideen om at skabe en mere lige konkurrence mellem danske virksomheder og virksomheder i andre EU-lande var ikke ny, men nu skulle der handles. 

Ikke mindst da en opgørelse fra Justitsministeriet i 2015 viste, at 90 procent af de EU-regler, der blev indarbejdet i dansk lov i 2014, blev gennemført gennem bekendtgørelser. Blot 10 procent blev behandlet i Folketinget og dermed genstand for politisk debat.

Medmindre der er tale om helt særlige hensyn på for eksempel forbruger- eller miljøområdet, kan de fleste nok blive enige om, at danske virksomheder ikke bør hoppe over flere forhindringer end konkurrenterne i andre EU-lande. Danske embedsmænd skal derfor ikke overimplementere de direktiver, der kommer fra Bruxelles og andre internationale regler. Det sker dog alligevel, og det blev Implementeringsudvalgets opgave at gøre noget ved det.

Ud over regeringens Implementeringsudvalg, som rummer i alt otte ministre og mødes månedligt, så findes et Implementeringsråd. Her har både interesseorganisationer, fagbevægelse og forbrugerinteresser sæde, og rådet kan indstille til, at regeringen griber ind over for dansk overimplementering.

Ligesom hvis et fodboldhold pålægges særlige krav om kun at spille med 9 mand i stedet for 11, så rammer det danske virksomheder hårdt, hvis vi ikke kan spille efter samme regler som vores konkurrenter. Det er hverken fairplay eller lige konkurrencevilkår.

Jakob Ullegård
Direktør, Danmarks Rederiforening

Søfarten eksempel på, at det virker
Allerede nu kan danske virksomheder høste frugterne af regeringens arbejde. Et aktuelt eksempel til efterlevelse er Søfartsstyrelsens beslutning om at udfase 31 særkrav for danske rederier – på indstilling fra Implementeringsrådet. Et såkaldt ”nabotjek” viste nemlig, at der var en del at komme efter.

Kort fortalt har Danmark historisk stillet en række helt særlige krav til skibe. De er med tiden blevet færre, men der er fortsat flere krav, som går længere end de internationale konventioner og længere end konkurrerende søfartsnationer.

Problemet er, at mange krav ikke er særligt velbegrundede, da de globale regler allerede regulerer området tilfredsstillende og sikrer ens regler.

Et eksempel er anerkendelse af maritime uddannelser. For hvorfor anerkender man for eksempel ikke uddannelser, som søfarende har taget i andre velrenommerede søfartsnationer – i stedet for at sende dem på skolebænken for at lære det samme én gang til?

Regeringens nabotjek viste, at de 31 tekniske særkrav til sammen gør det en halv million kroner dyrere i snit at registrere et mellemstort, second-hand skib under dansk flag.

Selvom Danmark er rigtig godt med, når det gælder gode rammevilkår for en stor del af skibsfarten, så kan den slags unødige ekstraomkostninger sende danske skibe over på udenlandske flag.

Derfor er det en sand succeshistorie for det Blå Danmarks konkurrenceevne og for den sunde fornuft, at der nu ryddes op i særkravene.

Implementeringsudvalget sikrer således, at tekniske sager kommer for en dag, så myndighederne bliver tvunget til at forklare de politiske beslutningstagere, hvorfor embedsværket har valgt at gå længere end de internationale regler. Og så kan det laves om.

Der er dog plads til yderligere forbedring i indsatsen mod overimplementering. For mens Søfartsstyrelsen har gennemført nabotjek og taget affære, så har Skat og Skatteministeriet i samme periode på et års tid fuldstændig ignoreret to andre nabotjek til trods for, at de også var godkendt af regeringsudvalget. Der mangler altså håndtag til at sikre, at en myndighed ikke bare lader en uønsket sag lide visnedøden.

Politisk innovation bør overleve næste valg
Ligesom virksomheder løbende må innovere for at begå sig i konkurrencen, så har vores politiske system og den offentlige sektor også en gang imellem brug for en dosis politisk innovation.

Det er lykkedes med Implementeringsudvalget og -rådet, der sikrer bred forankring og øget omtanke bag en række danske love og regler uden for Christiansborg.

Den konstruktion bør bestå efter næste valg – uanset regeringsfarve. For udvalget har potentialet til at være et bolværk mod overimplementering og er en god case på, at unødig lovgivning kan rulles tilbage.

Det kræver blot, at vi gør noget ved problemet herhjemme, frem for at pege fingre og give EU eller andre internationale myndigheder skylden. Og i en tid med truende skyer over dele af EU-samarbejdet er det rettidig omhu, at Danmark høster alle de fordele, vi har af EU.

Ligesom hvis et fodboldhold pålægges særlige krav om kun at spille med 9 mand i stedet for 11, så rammer det danske virksomheder hårdt, hvis vi ikke kan spille efter samme regler som vores konkurrenter. Det er hverken fairplay eller lige konkurrencevilkår.

Det bør derfor være i alle partiers interesse, at vi tager livtag med unødig regulering. På den måde tror jeg, at både Implementeringsudvalg og -rådet kan bidrage som hjælpetræner for danske virksomheders konkurrenceevne.

Det er til gavn for os alle, for i sidste ende er det væksten i dansk erhvervsliv, som holder vores velstandsniveau oppe.