Dansk Energi: EU’s grønne ambitioner skal følges op af konkret politik

DEBAT: EU-landenes aftale om mindst 55 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 indgyder håb for fremtiden. Nu skal strategierne føres ud i livet, og elektrificering er et nøgleelement, skriver Anders Stouge.

Af Anders Stouge
Viceadministrerende direktør, Dansk Energi

Af Anders Stouge
Viceadministrerende direktør, Dansk Energi

2020 har været et helt specielt år, vi aldrig vil glemme.

Mange vil se tilbage på et svært år. Et år med isolation, aflyste aftaler og måske endda svære tab.

Men 2020 har også været andet end corona. Heldigvis. Midt i corona-mørket tændtes et lys i EU, da de 27 medlemslande blev enige om et nyt og mere ambitiøst klimamål på mindst 55 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

Der er al mulig grund til at kippe med flaget for det nye CO2-mål.

Kursen i EU er sat
Aftalen mellem EU's stats- og regeringschefer danner fundamentet for de systemiske ændringer, der er nødvendige, for at få den grønne omstilling til at lykkedes i EU-landene.

Jo hurtigere EU sætter en tydelig politisk retning, desto hurtigere vender investorer blikket væk fra det fossile og mod det grønne. Det nye mål sender et klart signal om, at fossile brændsler er fortid og grøn teknologi er fremtid.

EU-Kommissionens store Grønne Pagt - præsenteret i slutningen af 2019 - satte tonen for 2020. Mange af de strategier og klimamål, som EU har fået på plads i 2020, sætter rammen for en ambitiøs europæisk klimapolitik og hastigere omstilling - også i Danmark.

Kursen er sat. Men mange af de konkrete tiltag, der skal bringe EU i mål, skal på plads.

Nytårsønske om konkret klimapolitik
Det nye 2030-mål på minimum 55 procent CO2-reduktion skaber en mere troværdig klimakurs frem mod klimaneutralitet i 2050. Men vi skal videre end det.

Mit nytårsønske er, at 2021 bliver året, hvor der kommer konkret EU-politik på bordet.

Strategierne skal føres ud i livet, og EU’s mange forordninger og direktiver skal have en grundigt grønt eftertjek. Selvom nogen synes, vi lige har gjort det, ja så kræver de grønne ambitioner, at vi bliver ved med at tilpasse rammerne, der gør den grønne omstilling mulig.

Nogle af kerneredskaberne i EU's klimaværktøjskasse er øget elektrificering, bedre sektorintegration, mere vedvarende energi og styrkelse af EU’s kvotehandelssystem.

Og det vil i den grad bidrage til, at vi også rationaliserer vores samlede energiforbrug, som kommer oven i det, der skal gøres for, at vi får mest mulig ud af den energi, vi ender med at bruge.

Når det drejer sig om elektrificering, så drejer det sig grundlæggende om, at vi og de øvrige europæere går bort fra fossil energi og sætter turbo på grøn strøm til vores industri, transport og opvarmning af huse.

Ledestjernen i EU's klimapolitik
Vores strøm bliver grønnere og grønnere.

I 2020 slog vi igen rekord i Danmark for andelen af vedvarende energi i elforbruget - nemlig 80 procent. Den positive udvikling ser man ikke kun i Danmark, men i hele EU. I 2030 forventer EU-Kommissionen, at andelen af grøn strøm i Europa fordobles.

Direkte elektrificering af energiforbruget på tværs af sektorer er nøgleelementet i et klimaneutralt Europa.

Selvom den overordnede ambition er klar, mangler EU en strategi. EU bør sætte en politisk retning for elektrificering i sektorer, hvor potentialet er størst, og øge fokus på konkrete indsatser, der understøtter elektrificering af slutforbruget og udfasning af fossile brændsler.

Snart får Danmark en national elektrificeringsstrategi. Det er i hvert fald planen. Det er godt. Hvis EU også vælger at følge en klog elektrificeringsstrategi, er der store gevinster at hente.

Og vi kan hente erfaring i Danmark, der kan inspirere resten af EU. Et helt nyt Elforsk-studie viser et enormt potentiale for elektrificering af industrien.

Elektrificering kan reducere procesindustriens nuværende brug af brændsler på omkring 60 PJ/år til mindre end 10 PJ/år – måske helt ned til 5 PJ/år. Dermed dekarboniseres processer, som i dag efterlader store CO2-aftryk. Samtidig stiger energieffektiviteten betydeligt.

Elektrificering bør stå forrest
Elektrificering er altså ægte energieffektivisering. Derfor bør det ledende princip i EU’s klimapolitik om ’energy efficiency first’ også betyde ’electricity first’.

Hvor den direkte elektrificering med grøn strøm enten er umulig eller ikke-rentabel, kommer den indirekte elektrificering via elektrolysebaseret grøn brint til at spille en afgørende rolle. Både den direkte og indirekte elektrificering vil skabe et mere integreret og energieffektivt energisystem i Europa.

En så dybdegående elektrificering af vores samfund vil kræve meget mere vedvarende energi. For at nå i mål med den grønne omstilling, bør EU stille krav til medlemslandene om at afsætte tilstrækkelige arealer til havvind.

Derudover er det afgørende, at der investeres i elinfrastrukturen, så den er klar til fremtidens voksende forbrug af grøn strøm på tværs af Europa. Og så må der lægges en politisk fastsat rute for brugen af el i transport, industri mv.

Hold klimalyset tændt
Ligesom vi sammen skal bekæmpe covid-19, så kan og skal vi lykkes med den grønne omstilling i fællesskab. Her står elektrificering og udvikling af det elnet, vi har sammen, centralt for en succesfuld grøn omstilling.

Det kan ikke understreges for ofte. Klimaudfordringen løses bedst i fællesskab med de andre EU-lande.

Det vil gøre Danmarks egen klimarejse både nemmere og billigere, hvis vi arbejder med EU, og EU arbejder med os. Det er en vigtig opgave for regeringen at sikre dette.

Det fundament, der blev bygget i 2020, skal bygges videre på. Der venter sig et hæsblæsende år for klimaet, hvor jeg håber, at momentum i EU fastholdes og udnyttes til at accelerere den grønne omstilling med konkret klimapolitik. Det er der brug for.

I 2020 tændtes klimalyset. Kursen blev sat. Nu skal EU i fællesskab holde lyset tændt.

Forrige artikel Tyrkiet-analytiker: EU har kapituleret over for Tyrkiet Tyrkiet-analytiker: EU har kapituleret over for Tyrkiet Næste artikel Aktører: Hvorfor bruges 18.000 GDPR-anmeldelser ikke aktivt? Aktører: Hvorfor bruges 18.000 GDPR-anmeldelser ikke aktivt?
EU trækker spændingen om dataoverførsler til Storbritannien

EU trækker spændingen om dataoverførsler til Storbritannien

TILSTRÆKKELIGHED: Virksomheders dataoverførsler fra EU til UK er i limbo indtil EU-Kommissionen tager en beslutning om, hvorvidt Storbritanniens regler på området er gode nok. Kommissionen vil holde øje med, at UK ikke forringer standarder, før de indgår en aftale, siger en kilde.