Debat

Dansk Erhverv: Den digitale infrastruktur er afgørende for vores vækst og velstand

DEBAT: Efter årtier med europæisk samarbejde forhandles vidtrækkende lovgivning om digital økonomi igennem i Bruxelles, uden at det har fået særlig opmærksomhed i den danske politiske offentlighed, skriver Malthe Munkøe og Lasse Hamilton Heidemann fra Dansk Erhverv.

Opmærksomheden
samler sig om reguleringen af de kæmpestore tech-virksomheder med
de såkaldte ”FAANG” i spidsen (Facebook, Amazon, Apple, Netflix, Google), som definerer den digitale æra, skriver Malthe
Munkøe og Lasse Hamilton Heidemann.
Opmærksomheden samler sig om reguleringen af de kæmpestore tech-virksomheder med de såkaldte ”FAANG” i spidsen (Facebook, Amazon, Apple, Netflix, Google), som definerer den digitale æra, skriver Malthe Munkøe og Lasse Hamilton Heidemann.Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Malthe Munkøe og Lasse Hamilton Heidemann
Hhv. analysechef og EU-chef i Dansk Erhverv

Et af de vigtigste og ”hotteste” emner i disse år er, hvordan vi griber digitaliseringen an, og opmærksomheden samler sig ikke mindst om reguleringen af de kæmpestore techvirksomheder med de såkaldte ”FAANG” i spidsen (Facebook, Amazon, Apple, Netflix, Google), som i så høj grad former og definerer den digitale æra, vi er trådt ind i.

Disse politiske overvejelser har fået yderligere næring og opmærksomhed oven på Facebooks Cambridge Analytica skandale, udbredelsen af fake news, voksende udfordringer omkring hacking og cybersikkerhed, og kontroverserne omkring de såkaldte deleøkonomiske platforme som Uber og Airbnb.

Der tales om et ”tech-backlash”, hvor vi længe har haft størst fokus på de store gevinster ved de mange digitale muligheder, men i stigende grad bliver opmærksom på udviklingens negative sider.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

En dansker i spidsen
Med stor ildhu, og delvist ansporet af disse uheldige sager, har man politisk kastet sig over at få etableret et regelsæt for online-platformene i den såkaldte platformsøkonomi.

Det er i sig selv et meget vigtigt arbejde med vidtrækkende implikationer for, hvordan den digitale økonomi indrettes og kommer til at fungere fremadrettet.

Erfaringen er, at reguleringen typisk halser bagefter på det digitale område, fordi udviklingen går meget stærkt.

Malthe Munkøe og Lasse Hamilton Heidemann
Hhv. analysechef og EU-chef, Dansk Erhverv

Samtidig er det instruktivt, fordi det primært sker i Bruxelles-systemet, indtil nu uden den store bevågenhed eksempelvis i den danske nyhedsdækning, selvom det faktisk er en dansker, europaparlamentariker Christel Schaldemose (S), der for nyligt blev rapporteur på et af de vigtigste lovforslag omkring online-platforme, det såkaldte P2B (platform-to-business) forordningsforslag. 

Magtasymmetrier mellem platforme og kunder
Ser vi eksempelvis på B2P-forslaget, er det motiveret af den asymmetri, der kan være mellem erhvervsbrugere og online-platformene.

Virksomheder er ofte meget afhængige af at bruge eller være til stede på nogle platforme, så potentielle kunder eksempelvis kan finde dem via søgning hos Google, Amazon eller Booking.com.

Det er svært at vide, hvordan ens placering faktisk genereres, da søgealgoritmer med rette er forretningshemmeligheder. Især er der stor optagethed af, hvorvidt virksomheder kan betale sig til en bedre placering, og hvor meget en eventuel betaling til platforme betyder for ens søgeresultat.

Under alle omstændigheder er det ikke muligt for selv de største erhvervsvirksomheder at indgå i en individuel forhandling om kontraktbetingelser, og man har sjældent viden nok om, hvordan online-platforme agerer, til at kunne vurdere, om man udsættes for urimelige praksisser eller ej.

Derfor har vi i Dansk Erhverv støttet, at Kommissionen har fremlagt forslag om at sikre større åbenhed blandt andet med en forpligtelse om at oplyse, hvilke kriterier der indgår i forskellige søgealgoritmer, ligesom der stilles krav om, at platforme etablerer en klageadgang og offentliggør statistik for type og antal af klager, og hvad der er sket med dem.

Der oprettes et mæglingssystem og stilles krav om, at ændringer i kontraktbetingelser først træder i kraft efter 15 dage. Dette giver i det mindste erhvervskunden et bedre informationsgrundlag og kan måske også få nogle platforme til at holde igen med praksisser, de fleste vil opfatte som unfair.

Ikke noget der modtages med åbne arme af de digitale platforme, som blandt andet påpeger, at de skal have mulighed for at skride hurtigt ind over for dem, som forsøger at misbruge systemet eksempelvis til at ”game” en søgealgoritme for at komme højt op med perifere sider. Og derved et godt eksempel på de politiske overvejelser, dilemmaer og sværdslag, der ligger på vejen mod et regulatorisk setup for online-platformene.

E-handelsdirektivet er grundstenen
Der ligger også en række andre konfliktlinjer i forslaget: hvor langt skal man gå regulatorisk, før man tvinger virksomheder til at afsløre noget, der er for forretningsfølsomt?

Hvor store ændringer skal der være i forretningsbetingelser, før man skal give 15 dages varsel til erhvervskunderne? Skal mægling være tvungen, selvom det kan trække processer i langdrag, eller blot en mulighed?

Hvor konkret skal man gribe ind over for bestemte forretningspraksisser, og hvor meget skal man overlade til konkurrencemyndigheder, der kan undersøge, om virksomheder med en dominerende markedsposition misbruger denne.

Alle vigtige spørgsmål med vidtrækkende implikationer for både online-platforme og de tusindvis af virksomheder, der er afhængige af en eller flere internetplatforme eksempelvis til at blive fundet i søgninger via Google eller Booking.com eller til at forhandle deres varer via Amazon.

Udover B2P forslaget kommer blandt andet forslag om at stille nye krav om, hvordan og hvor hurtigt platforme reagerer på ulovligt indhold såsom kopivarer solgt på eBay eller ulovlige videoklip, der uploades til Youtube, en revision af copyrightdirektivet, der blandt andet vil kræve, at platforme investerer i programmer, der aktivt leder efter indhold, der er ulovligt, ligesom en revision af e-handelsdirektivet godt kunne komme i spil, når en ny EU-Kommission tiltræder i 2019.

Det er indtil nu blevet blankt afvist, men e-handelsdirektivet er en grundsten i reguleringen af platforme, så presset vil vokse; og derved kan bestræbelserne på at regulere online-platformene få følgevirkninger og derigennem påvirke de regelsæt, som mere generelt gælder for e-handel.

Der foregår med andre ord rigtig mange spændende og vigtige regulatoriske arbejder omkring den digitale økonomi i disse år, ikke mindst på den europæiske politiske scene.

Positivt med fælleseuropæiske regelsæt
Dette arbejde er et rigtig godt eksempel på, at der – selv efter årtier med europæisk samarbejde og integration - forhandles meget vigtig og vidtrækkende lovgivning igennem i Bruxelles, uden at det nødvendigvis har fået nogen særlig opmærksomhed i den danske politiske offentlighed - i hvert fald indtil nu.

Det skal selvfølgelig retfærdigvis påpeges, at det også ofte er temmelig tekniske og komplekse spørgsmål, der forhandles, som er sværere at kommunikere end eksempelvis, hvem der får eller mister noget på finansloven.

Men tilbage står, at et af de vigtigste og meget debatterede politiske spørgsmål i disse år er, hvordan vi håndterer og regulerer de nye digitale virksomheder og især platformsøkonomien. Og dette spørgsmål er på mange træk ved at blive besvaret – i Bruxelles.

Det er helt klart fornuftigt set med danske virksomheders øjne, at EU-systemet har teten på meget af den digitale regulering. Den digitale økonomi er kendetegnet ved en stor markedskoncentration hos et mindre antal kolossale aktører, der opererer på tværs af landegrænser.

Det er svært at se, at de store tech-giganter ville være særlig beredvillige til at ændre praksisser alene fordi Danmark – trods alt et meget lille marked for en global tech-kæmpe – vedtager ny lovgivning, og sanktionsmulighederne overfor de globale digitale kæmper, som opererer i en international og digital verden snarere end med markant fysisk tilstedeværelse i de lande, de sælger ydelser til, er sjældent så stærke.

Samtidig er det meget vigtigt for danske virksomheder at have uhindret markedsadgang til at sælge vores ydelser i hele EU. Det gælder ikke mindst på det digitale område, hvor vi har vigtige styrkepositioner, og hvor vi kan forvente en rivende udvikling også de kommende år og årtier, som vi skal sørge for at drage nytte af.

Vi skal have danske fingeraftryk på
Erfaringen er, at reguleringen typisk halser bagefter på det digitale område, fordi udviklingen går meget stærkt, og det typisk er svært for lovgivere at foregribe alle implikationerne af de nye digitale muligheder og forretningsområder.

Både nationalt og i EU-regi har man dog, skal det retfærdigvis bemærkes, kastet mange kræfter efter at sikre tilsvarende regulering på det digitale område.

Det har vi senest set med den meget ambitiøse persondataforordning, GDPR, og tilsvarende kommer den regulering, der besluttes på platformsområdet, til at fastlægge ”arkitekturen” for online-platforme i Europa.

Men vi er inde i en fase, hvor lovgiverne skal indhente og drage konklusionerne af den enorme vækst, den digitale økonomi har oplevet. Derfor hilser vi i Dansk Erhverv det velkomment, at EU-Kommissionen har lagt et forslag frem for at regulere online-platforme på europæisk niveau.

Forhåbentlig kan det nå at blive færdigbehandlet i den indeværende kommissionsperiode, og forhåbentlig vil den nye Kommission, der tiltræder til næste år, under alle omstændigheder fastholde et stærkt digitalt fokus.

Det er vigtigt, at vi sikrer så mange danske fingeraftryk på dette arbejde som muligt. Det vil vi i Dansk Erhverv i hvert fald gøre vores bedste for.

Den rigtige balance
Vi kan dog omvendt godt være bekymrede for, hvad der kan komme i spil, når platforms-forslaget nu skal forhandles nærmere i EU’s lovgivningssystem, især tæt på et Europaparlamentsvalg hvor der kan være billige point at hente ved så at sige at gå i den anden grøft og stille urimelige vidtgående krav til de digitale virksomheder.

Som altid i politik er det vigtigt at kæmpe for den rigtige balance.

Samtidig med at vi får lagt en regulatorisk struktur for online-platformene, skal vi derfor også undgå en meget vidtgående stats-interventionistisk tilgang, hvor kontraktfriheden eksempelvis erstattes af nøje regler for, hvilke typer aftaler virksomheder må indgå med hinanden, ligesom vi ikke må lande i en situation, hvor det bliver for byrdefuldt og for stor en hæmsko for de digitale virksomheder, der til syvende og sidst har givet store gevinster for forbrugere såvel som vores erhvervsliv.

Den digitale infrastruktur, som online-platforme udgør en del af, er afgørende for vores velstand, vækst og konkurrenceevne, og derfor er det så afgørende at få lagt de rette betingelser og snit.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lasse Hamilton Heidemann

Underdirektør, Digitaleurope
cand.scient.adm. (Aalborg)

0:000:00