Debat

Energikæmper: Danmark bør kæmpe for mere ambitiøst EU-mål for grøn energi

DEBAT: Danmark skal hæve ambitionen og kæmpe for et mål på mindst 35 procent, når det gælder EU’s mål for udbygning med vedvarende energi, skriver Dansk Energi, Siemens, Vestas og Ørsted i fælles opråb.  

Danmark er verdensførende på grønne løsninger, så der er ingen grund til at tøve med at hæve ambitionerne i EU, skriver en række aktører.
Danmark er verdensførende på grønne løsninger, så der er ingen grund til at tøve med at hæve ambitionerne i EU, skriver en række aktører.
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Stouge, Knud-Erik Andersen, Claus Møller, Lisa Malmquist Ekstrand og Ulrik Stridbæk
Hhv. vicedirektør Dansk Energi, adm. direktør European Energy, adm. direktør Siemens A/S, Chef for global public affairs hos Vestas Wind Systems A/S og chef for offentlige anliggender hos Ørsted.

Hvis EU skruer op for de grønne ambitioner, kan det betyde op mod 18 milliarder ekstra i danske eksportindtægter. Vi er derfor glade for de positive signaler fra ministeren, som er klar til at hæve målet til 30 procent, når det gælder EU’s mål for udbygning med vedvarende energi. Men Danmark bør gå længere og kæmpe for et højere mål på mindst 35 procent.

Danmark er i top for grøn omstilling
Vi er verdensførende på de løsninger, der bliver efterspurgt, så der er ingen grund til at tøve.

Forleden satte IEA med deres nye udgave af World Energy Outlook en tyk streg under Danmarks rolle som leverandør af de løsninger, der er afgørende for den grønne omstilling i Europa og resten af verden.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Ambitiøse EU-målsætninger er selvfølgelig nødvendige for en fortsat grøn omstilling af Danmark og EU. Men med de stærkt faldende priser på vedvarende energi kan det politiske mål for vedvarende energi hæves til 35 procent uden risiko for, at de samlede omkostninger stiger tilsvarende.

Vi står i en situation, hvor priserne på vedvarende energi er styrtdykket, og der er ingen grund til at tro, at de har nået deres bundniveau.
 
For nyligt nåede priserne på landvind i Tyskland et niveau, som er langt lavere end EU-Kommissionens forventninger – altså i 2050. Og tidligere i år vandt Ørsted et udbud på havvind i Tyskland, som blev vundet helt uden statsstøtte.  
 
Danmark er verdensmestre i at levere på de grønne målsætninger til gavn for vækst og danske arbejdspladser. Alene i 2016 eksporterede vi grøn energiteknologi for 43,7 milliarder kroner. 77,3 procent heraf blev afsat til lande i EU. Og det kan kun gå fremad for dansk eksport af grønne løsninger.

Alene i 2016 eksporterede vi grøn energiteknologi for 43,7 milliarder kroner. 77,3 procent heraf blev afsat til lande i EU. Og det kan kun gå fremad for dansk eksport af grønne løsninger.

Anders Stouge, Knud-Erik Andersen, Claus Møller, Lisa Malmquist Ekstrand og Ulrik Stridbæk

Men det kræver, at vi går forrest, presser på og placerer Danmark på den grønne gren i EU – til gavn for vækst, arbejdspladser og grøn omstilling ikke bare i Danmark, men også i hele EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Stouge

Direktør, DI Byggeri, formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Claus Møller

Bestyrelsesformand, Envatek
bachelor i elektronik (Danmarks Ingeniør Akademi. 1986)

Ulrik Stridbæk

Chef for Regulatory og Public Affairs, Ørsted
cand.oecon.

0:000:00