International tænketank: Russiske troldehære er i fremmarch, og kun sociale medier kan stoppe dem

Budskaber fra Kreml

I Tyskland koncentrerede troldenes indsats sig om at forstærke en skyldfølelse i den tyske offentlighed. Hovedfortællingen søgte også at genfortolke krigen som en konflikt mellem Rusland og Vesten (USA og Nato), med fokus på Vestens påståede krænkelser af løfter, man havde givet til Sovjetunionen og Rusland med hensyn til Nato-udvidelsen.

For det andet opdagede vi, at mange af disse falske historier har deres oprindelse i Moskva. Tre beskeder der er blevet gentaget af trolde i Ungarn var lette at identificere. De omfattede: 'Ukraine eksisterer ikke'; 'Natos nye diktatoriske verdensorden'; og de 'sidste otte års folkedrab i Donbas'.

I Tyskland koncentrerede troldenes indsats sig om at forstærke en skyldfølelse i den tyske offentlighed

Peter Kreko og Lorant Győri
Hhv. direktør og geopolitisk analytiker, Political Capital

Af disse havde den første sin oprindelse i en organisation forbundet med den ukrainske pro-Putin oligark Viktor Medvechuk, hvilket angiver nyhedskilden som separatisternes ’nyhedsbureau’. En AFP-undersøgelse afslørede, at den samme fortælling har cirkuleret på græsk, tysk, engelsk og bulgarsk.

Kremls budskaber har også visse steder bredt sig til mainstreammedier. Vores undersøgelse opdagede Kreml-misinformation på tværs af populære medier herunder RTL, RTL Aktuell, Sat1 og ZDF Heute, som alle har store publikum i deres respektive lande. Det var også lykkedes dem at komme igennem til sympatiserende politiske administrationer i visse lande.

Sjusk afslører troldene

For eksempel gentog opinionsindlæg fra mainstream pro-regeringsmedier i Ungarn den falske påstand om, at et ’folkedrab’ eller ’etnocide’ blev begået mod det russiske eller ungarske mindretal – med henvisning til en langvarig diplomatisk konflikt mellem Kiev og Budapest om mindretalssprog-rettigheder. Samtidig gav politikere fra Tysklands AfD, rumænske socialdemokrater, Robert Fico i Slovakiet og Trikolor-partiet i Tjekkiet også ilt til Kremls fortællinger.

I sidste ende er vores bestræbelser på at identificere troldeaktivitet dog afledt af deres fejl. For eksempel har vi i flere tilfælde konstateret, at såkaldte slovakiske Facebook-brugere kommenterede på tjekkiske Facebook-sider på ungarsk, og italienske profiler kommenterede på colombianske Facebook-sider på deres eget sprog. Profiler der sideløbende spredte åbenlyse pro- og anti-Kreml-fortællinger var endnu mere afslørende. Disse fejl tyder på, at den russiske kilde bag disse profiler glemte at skifte konto, når de flyttede over til i en anden jurisdiktion. Vi fandt også ud af, at falske og stjålne profiler var mest udbredt i formidlingen af ​​disse fortællinger.

Omfanget af russisk troldeaktivitet i Europa bør både bekymre politiske ledere og den almindelige borger. Falske onlinekampagner, som har til formål at påvirke meninger, er nemme at fremstille og billige at drive.

Det er derfor bydende nødvendigt, at EU vedtager ordentlig lovgivning – udover Digital Services Act – og udvikler tekniske kapaciteter, som bedre kan genkende falsk onlineadfærd.

Den ultimative magt ligger dog hos de sociale medievirksomheder, og deres appetit på at bekæmpe falske netværk på en gennemskuelig måde. Europæiske lovgivere bør gøre det til deres højeste prioritet at sikre, at disse platforme hurtigt overholder kravene om at håndtere misinformation og yderligere implementere deres egne værktøjer til at forhindre, at troldeaktivitet spredes på deres platforme.