Den sociale stabilitet i Europa er truet

Vi har brug for, at fokus nu i stedet rettes mod at skabe nye job. Det er lønmodtagerne, der først og fremmest betaler for krisen gennem arbejdsløshed og sociale nedskæringer. 

Dennis Kristensen
Formand for FOA

Af Dennis Kristensen
Formand for FOA

Først var det de europæiske banker, der var på spanden. Dernæst blev det hele den finansielle sektor, der skulle kureres. Og så blev det samfundsøkonomien, der for alvor blev kriseramt, og nogle europæiske lande nærmede sig et regulært sammenbrud.

Siden krisen begyndte at banke på døren i slutningen af 2008, har EU og de enkelte medlemslande været fuldt optaget af at skrue hjælpepakker sammen, der skulle redde banker, finanssektor og enkelte medlemslandes økonomi. Hjælpepakker, der for alvor trak tænder ud af medlemslandenes økonomier. Og dermed for alvor gjorde indhug i medlemslandenes mulighed for at tage fat på krisens alvorlige konsekvenser for almindelige mennesker.

EU-landene valgte stort set samme svar på krisen. Besparelser og nedskæring af de offentlige udgifter. Den løsning har i sig selv forværret krisens virkninger.

Ledigheden er steget dramatisk og i nogle lande nærmest eksploderet. Og ungdomsledigheden er vokset ekstra stærkt.

Fokus på jobskabelse
I den situation har den europæiske fagbevægelse igen og igen peget på behovet for at flytte fokus fra finansielle hjælpepakker og offentlige nedskæringer. Vi har brug for, at fokus nu i stedet rettes mod at skabe nye job.

Det er lønmodtagerne, der først og fremmest betaler for krisen gennem arbejdsløshed og sociale nedskæringer.

De europæiske ledere har i alt for lang tid siddet opfordringerne til at skabe job overhørig.

Alle har et ansvar 
Det lykkedes den danske regering, mens vi havde formandsskabet i EU, at få taget hul på diskussionen om jobskabelse, men ambitionsniveauet i EU var alt for lavt, og indtil videre mangler vi at se handling.

Imens vokser arbejdsløsheden i Europa, og den sociale stabilitet er truet.

Vi kan ikke spare os ud af krisen. Vi skal tværtimod skabe beskæftigelse, så vi skaber værdier og arbejder os væk fra krisen.

Og det er både et ansvar for EU og også for den danske regering.

Det hjælper ikke meget på den samlede beskæftigelse, at regeringen kickstarter den danske økonomi med offentlige byggeprojekter, der skaber job i byggebranchen, hvis antallet af nye job overgås af nedlagte job i den offentlige sektor.

Og i Danmark ser vi oven i købet i disse år, at den kommunale sektor nedlægger flere job, end de er tvunget til af de stramme budgetaftaler med regeringen.

Det går ganske enkelt den forkerte vej i både Europa og i Danmark.

Der er brug for, at vi i stedet sætter klare mål for skabelsen af nye job.

Derfor er tiden inde til at understøtte vækst og jobskabelse fremfor banker og finansielle institutioner.

Den dagsorden burde være indlysende for de europæiske statsledere. Danmark bør sætte alle kræfter ind på, at den dagsorden nu får den højeste prioritet.