DI: Dansk erhvervsliv vil lide under et kaotisk Brexit

DEBAT: Dansk erhvervsliv har brug for et ordnet Brexit, ikke et kaotisk Brexit. Imens danske virksomheder forbereder sig på det værste, må politikerne gøre deres for at sikre en god løsning for alle, skriver underdirektør i Dansk Industri.

Placeholder image
Virksomheder frygter, at der indføres told på handel med Storbritannien, og at de fælles regler på tværs af Nordsøen falder bort. Foto: Ritzau/Thomas Borberg
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Ladefoged
Underdirektør og europapolitisk chef i DI

Sommerferien er slut i Bruxelles, og der ringes ind til den sidste og afgørende runde i Brexit-forhandlingerne, inden Storbritannien 29. marts 2019 forlader EU. Mange er begyndt at tale om, at det hele kan ende med, at der slet ikke kommer en aftale – det såkaldte no deal-scenarie. Det vil kort sagt sige en situation, hvor Storbritannien forlader EU-samarbejdet uden en ordnet og veltilrettelagt afslutning på deres 45 år lange EU-medlemskab.

Denne risiko, der bestemt er reel, hænger sammen med, at parterne stadig er langt fra at løse op for en række hårdknuder i forhandlingerne. Den største udfordring er spørgsmålet om, hvordan man håndterer EU's nye ydre grænse mellem det britiske Nordirland og EU-medlemslandet Irland.

For erhvervslivet, både i Danmark, Storbritannien og resten af Europa, vil en "no deal"-situation uden tvivl medføre en kaotisk og skadelig situation, og de fulde konsekvenser er stadig vanskelige at overskue.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk 

Virksomheder må forberede sig på det værste
"No deal" vil i hvert fald betyde, at der fra den ene dag til den anden indføres told på handel mellem EU og Storbritannien, og at de fælles EU-spilleregler for samhandlen på tværs af Nordsøen falder bort uden umiddelbart at blive afløst af andre regler og procedurer. Det ville betyde uklarhed om alt fra produktstandarder og -godkendelser til varetransport, spedition, flytrafik og indrejse for personer.

Situationen "on the ground" vil med andre ord fryse til, fordi hverken virksomheder eller myndigheder vil kunne følge de fælles EU-procedurer, der er bygget op over mange årtier. Danske virksomheder gør derfor klogt i at vurdere, hvad et no deal vil betyde specifikt for dem og have en plan B klar inden 29. marts 2019 – just in case.

Løsningen skal både medføre færrest mulige barrierer for vores fremtidige samhandel og afspejle en klar balance mellem rettigheder og forpligtelser.

Anders Ladefoged, Underdirektør og europapolitisk chef i DI

Brug for et ordnet Brexit
Men det er selvsagt stadig plan A, der bør være målet, nemlig en såkaldt artikel 50-aftale, der på tydelig og forudsigelig vis kan bringe briterne fra en situation inde i EU's indre marked – og EU’s institutioner – ud på den anden side som tredjeland. Med andre ord et ordnet Brexit frem for et kaotisk Brexit.

Et helt afgørende element i en artikel 50-aftale, ikke mindst for virksomhederne, er overordnet politisk enighed om, hvordan det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien skal se ud. Hvis det skal lykkes at nå til enighed om dette i løbet af få måneder, er der behov for, at både EU og Storbritannien går pragmatisk og resultatorienteret til værks.

Det indre marked på ikke svækkes
Løsningen skal både medføre færrest mulige barrierer for vores fremtidige samhandel og afspejle en klar balance mellem rettigheder og forpligtelser. Ellers er der risiko for, at EU's indre marked svækkes, og at der opstår en unfair forvridning af konkurrencen mellem britiske og danske virksomheder.  Dette er – alt andet lige – den største Brexit-relaterede risiko for danske virksomheder, for vi har og vil fortsat have størstedelen af vores eksport til EU's indre marked – også selv om Storbritannien ikke længere er en del af det.

Danmarks ageren i de kommende måneder bør derfor helt naturligt afspejle denne langsigtede og afgørende interesse for Danmark – nemlig at EU-samarbejdet fortsat står stærkt, og at funktionen af det indre marked ikke svækkes. Man fristes til at spørge: Hvad ellers?

Dokumentation

Brexit på ret køl?

Forhandlingerne om Brexit er gået i hårdknude, og den britiske handelsminister, Liam Fox, har for nylig meldt ud, at der er sandsynlighed for, at briterne må forlade EU uden en handelsaftale i kufferten.

Altinget har derfor spurgt et hold af debattører: Hvad skal der til, hvis forhandlingerne skal på ret køl igen? Og hvad bliver konsekvenserne – for EU, UK og DK– hvis det ender med et såkaldt "hårdt Brexit", hvor briterne ikke får en aftale på plads i tide? Følg debatten her.


Omtalte personer

Anders Ladefoged

Underdirektør, DI
cand.jur. (Københavns Uni. 1986)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser