DI til EL: Verdens fattigste vinder mest ved frihandel

REPLIK: Søren Søndergaard (EL) sammenblander globalisering og frihandel i sin kritik af DI og OECD, mener Peter Thagesen fra DI. Frihandel er reguleret handel, og frihandel kan være til stor gavn for de fattigste i verden.

Af Peter Thagesen
Underdirektør i DI

Det er meget oppe i tiden at give frihandelsaftaler skylden for mange dårligdomme. Søren Søndergaard har eksempelvis 7. juni et indlæg i Altinget, hvori han blandt andet tager OECD til indtægt for, at de i en rapport skulle have konkluderet, at frihandelsaftaler bidrager til at skabe ulighed og arbejdsløshed. Det er lodret forkert.

Det, som OECD skriver i sin rapport, er, at de seneste årtiers tiltagende globalisering har resulteret i en betydelig velstandsstigning, som imidlertid ikke er blevet ligeligt fordelt. Den økonomiske ulighed er derfor steget i en række OECD-lande de seneste to årtier. Mange er blevet rigere, og nogen er så blevet væsentligt rigere end andre. Derfor er uligheden steget. Men OECD skriver altså ikke noget om, at denne øgede ulighed skulle være et resultat af frihandelsaftaler.

EL sammenblander globalisering og frihandel
Søren Søndergaard begår den fejl, som andre før ham har begået, nemlig at blande begreberne globalisering og frihandelsaftaler sammen.

Globalisering dækker over den stadigt stigende globale udveksling af varer, tjenester, kapital, mennesker, teknologi, data, viden med videre – en udvikling, som begyndte for mange årtier (nogen vil mene århundreder) siden. Globaliseringen er så at sige en ureguleret naturkraft, som er summen af den løbende politiske, økonomiske, teknologiske og kulturelle udvikling i verden.

Frihandelsaftaler derimod dækker over, hvordan man regulerer handlen med først og fremmest varer og tjenester, men også hvilke vilkår, der gælder for investeringsstrømme, udveksling og beskyttelse af viden og teknologi, udstationering af medarbejdere, udveksling af data med videre. Derfor er frihandel heller ikke det samme som fri handel, som netop er udtryk for en tilstand, hvor handel ikke er reguleret.

Globalisering har øget velstanden
De seneste årtiers globalisering har øget den globale velstand kraftigt. Det globale BNP er tredoblet siden 1990, mens det danske er blevet lidt over dobbelt så stort. Det betyder også, at den økonomiske ulighed landene imellem er blevet mindre. Kina og Indien er eksempelvis ikke længere så fattige i forhold til Danmark, som de var for 25 år siden.

Men det, som OECD peger på, er, at uligheden internt i nogle OECD-lande er øget i de seneste to årtier. Det gælder for eksempel USA og Storbritannien. Ikke Danmark. OECD forklarer det med, at nogle lande ikke har været gode nok til at sikre en omfordeling af de goder, som den øgede globalisering har medført.

Her kan man notere sig, at et land som Danmark har klaret sig relativt godt i den globaliserede verden, mens et land som Italien har klaret sig mindre godt. Det til trods for, at både Danmark og Italien – gennem vores fælles medlemskab af EU – er underlagt fuldstændigt de samme frihandelsaftaler, både de multilaterale (WTO) og de bilaterale (EU-Sydkorea, EU-Canada med videre).

Derimod er vores tilgange til fordelingen af goderne ved globaliseringen og vores indretning af arbejdsmarkederne meget forskellige. Det betyder, at vores evne til at få det optimale ud af globaliseringen for hele samfundet også er meget forskellige. En rapport fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung fra 2016 viser, at mens hver dansker i gennemsnit er blevet omkring 9.000 kroner rigere per år som følge af globaliseringen i perioden 1990-2014, så er det tilsvarende tal for italienerne 5.800 kroner.

De fattigste vinder på frihandel
I sit indlæg langer Søren Søndergaard ud efter DI, fordi vi i en pressemeddelelse gjorde opmærksom på, at EU’s kommende handelsaftale med Canada vil give billigere fødevarer. ”Billigere hummere til de rige,” skrev Søndergaard om DI’s udlægning. Men bag pointen gemmer sig det faktum, at der med CETA er udsigt til billigere varer. Det gælder for eksempel hummere (der i øvrigt oprindeligt blev betragtet som fattigmandskost), men også fisk, rejer, kød eller pasta, da megen af den hvede, der bruges til fremstilling af europæisk pasta, kommer fra Canada.

Her er det i øvrigt værd at bide mærke i, at OECD-rapporten fastslår, at det netop er den fattigste del af verdens befolkning, der har mest at vinde ved øget frihandel. Det skyldes, at fødevarer, der fylder relativt meget i mindre budgetter, i dag bliver udsat for tre gange så høj told som for eksempel industrivarer til erhvervet.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Liberalisering af tjenestehandel er elefanten i rummet Dansk Erhverv: Liberalisering af tjenestehandel er elefanten i rummet Næste artikel DF: EU’s CO2-reduktionsmål er dybt godnat DF: EU’s CO2-reduktionsmål er dybt godnat
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    EU´s protektionisme

    Med dette positive syn på frihandel bør DI - i dansk industris og det danske samfunds interesse - tage mod til sig og kritisere EU´s protektionistiske handelspolitik, der efter Brexit bliver endnu mere protektionistisk. Danmark vil især efter Brexit have meget større interesse i et tilknytning til EU som EFTA-landenes. De har deres handelspolitiske frihed samtidig med en frihandelsaftale med EU, tre af dem (Norge, Island, Liechtenstein) deltager endog gennem EØS fuldt ud i det indre marked.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ib Christensen vrøvler - igen

    EU er ikke protektionistisk, tværtimod, så søger EU enhver mulighed for øget, men reguleret, frihandel med resten af verden. Og det har vi rigtig meget glæde af i DK. Også Norge, Island og Liechtenstein har glæde af det som Ib Christensen skriver, men da de jo ikke er EU-medlemmer, er de sat uden for døren når EU forhandler frihandel.

    Hvorfor det skulle være en fordel at deltage i EU-samarbejdet, og betale fuldt kontingent til det, uden stemmeret som disse tre lande gør, kan nok kun Ib Christensen forstå.