Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Direktør: Teknologisk suverænitet har højeste prioritet for Europa

KOMMENTAR: Når EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen giver sig selv 100 dage til at levere det lovarbejde, der skal håndtere de menneskelige og etiske konsekvenser af kunstig intelligens, er det ikke bare en trang til at regulere tech. Det er et spørgsmål om EU's suverænitet, skriver skriver Cecilia Bonefeld-Dahl fra Digitaleurope.

Ursula von
der Leyen lover at prioritere langsigtede investeringer i AI og gennem massiv
satsning på offentlig-private partnerskaber, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.
Ursula von der Leyen lover at prioritere langsigtede investeringer i AI og gennem massiv satsning på offentlig-private partnerskaber, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.Foto: Dimitar Kyosemarliev/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Europa skal gribe den digitale tidsalders muligheder inden for sikkerhedens og etikkens grænser".

Visionen er EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens, og den er blandt de højest prioriterede i det visionspapir, der i sommer fik hende godkendt af EU-Parlamentet.

Hun lovede derefter at levere den lovgivning, der skal til, for at medlemslandene sammen kan håndtere de menneskelige og etiske implikationer af kunstig intelligens. Og ikke nok med det. Lovgivningen skal på plads i løbet af hendes første 100 dage på kommissionsformands-taburetten.

Selve deadlinen skal man måske lige tilsætte et gran salt, især fordi EU-Kommissionen og Kommissionens "High Level Group for AI", lige har lanceret en såkaldt pilotfase, hvor de etiske principper og tjeklister testes af hundredvis af virksomheder og institutioner, herunder Erhvervsstyrelsen i Danmark.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men budskabet er klart nok: Den digitale udvikling er på toptre over presserende opgaver for Europas nye lovgivere – i selskab med grønne dagsorden og økonomien. Og dét er på tide!

Teknologisk suverænitet
Det helt centrale begreb i von der Leyens visionspapir, og det, der får hende til at sætte den digitale udvikling så højt op på dagsordenen – er teknologisk suverænitet.

Den digitale udvikling er på toptre over presserende opgaver for Europas nye lovgivere – i selskab med grønne dagsorden og økonomien.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, DigitalEurope

Det er værd at hæfte sig lidt ved. Hvad er teknologisk suverænitet? Ja, for en tidligere tysk forsvarsminister må suverænitet helt enkelt formodes at handle om et lands ret og evne til at bestemme over sig selv.

Og det er lige præcis det, der er på spil her: Europas ret og evne til at bestemme over sig selv.

Vil vi bevare den – eller, vil nogen måske ligefrem sige: genvinde den – så skal vi satse tungt, massivt og i enighed på at udvikle og understøtte udvikling af teknologier som blockchain, AI, quantum-computing (computere, der bruger såkaldte kvantetilstande til at mangedoble hastigheden på beregninger, i forhold til de computere, vi kender i dag), algoritmer og teknologier til at håndtere og dele data forsvarligt.

Vi må indse, erkender von der Leyen i visionen, at løbet om at matche verdens nuværende tech-hyperscalere simpelthen er kørt. Med hyperscalere menes store globale digitale virksomheder, som med cloud-teknologi baseret på gigantiske datacentre tilbyder såvel infrastruktur, platform og privat hosting.

De er i dag dominerede i skyen, men dominerer også adskillige andre brancher som transport, retail, informationsservices med videre. Med andre ord virksomheder som Google, Facebook, Amazon, Microsoft. Fælles for dem er, at de er hurtigtvoksende, super innovative, og at ikke én er skabt og har hovedsæde i Europa. Dén realitet har lederne i Europa nu omsider også opdaget. 

Skyens herre
Hvorfor er det et problem?

Det er det, for når verdens datacentre befinder sig i USA, Indien eller Kina, så gør data det også. Og vi ved blandt andet fra Edward Snowden, at de, der flytter data, også flytter verden.

Skyens herre sætter standarden. Skyens herre – og dennes herre – kan gøre livet surt for de andre. Skyens herre kan sikre sig kendskab til strategier, forsvarsværker, offensiver, visioner hos alle med data deponeret der. Og vist er skyen ejet af selskaber.

Men læren fra Snowden er også, at nationalstater og efterretningstjenester spiller en meget større rolle her, end vi overhovedet bryder os om at tænke på, og at der er meget stort behov for klare internationale fælles regler for, at virksomheder kan navigere i forhold til dette.

Og nok er realiteten, at kampen om skyen er tabt for Europa indtil videre. Men det er næste generation af hyperscalere ikke – altså dem, van der Leyen nævner, og som baserer sig på blockchain, AI, quantum computing og så videre.

Marked, system eller menneske
Og her er det så, man skal give sig tid til at dvæle lidt ved alternativet. Ved den dystopi, som det faktisk ikke er så pokkers svært at tænke sig til: nemlig den, at det går med de nye teknologier, som det gik med skyen. Som nu er domineret af enten det rå markedsdrevne USA eller af det lige så rå systemcentrerede Kina. Ingen af de to har menneskerettigheder, etik og diversitet som centrale værdier i samme grad som Europa.

Hvad ville kunstig intelligens kunne blive til i en rå, kapitalistisk økonomi? Ja, man kan jo starte med at forestille sig AI fuldt udviklet til cost-effektivisering og indtægtsoptimering, men helt uden begrænsninger omkring segmenteringen af mennesker. Gad vide, hvor mange der ville blive vurderet for dyre, dumme, dovne, syge, forurenende eller genetisk belastet i dén verden.

Og hvordan vil AI tage sig ud i den system-centriske version? Tja. Man må forestille sig, at det hurtigt vil stå klart, hvilke borgere der vil være mest tilbøjelige til at kritisere systemet og potentielt undergrave det. Det er næppe de borgere, der vil blive givet de mest lukrative muligheder i pågældende samfund.

Von der Leyen lover at prioritere langsigtede investeringer i AI og gennem massiv satsning på offentlig-private partnerskaber. Hun lover at levere den nødvendige lovramme, så vi kan komme i land med det Digitale Indre Marked. Og så opfordrer hun os alle til at flytte os fra den tankegang, der handler om "need to know" til "need to share". Altså fra "nødvendigt at vide" til "nødvendigt at dele".

Fra Digitaleurope hilser vi de gode tanker varmt velkommen og opfordrer formanden til at tage sig god tid til at lytte længe og omhyggeligt til de virksomheder, både europæiske, men også udenlandske, der skal udvikle og levere på de teknologier, der er på spil her.

Det er dem, der ved, hvor behovene er, og det er dem, der inden for de lovmæssige og markedsgivne rammer skal tænke løsninger frem for et fremtidig frit og suverænt Europa. Balancen er essentiel her. Regulering er nødvendig, men tager den overhånd, gør den det af med innovation af skalerbarhed. Også europæiske virksomheder skal tjene penge.

Det er Europas suverænitet, der står på spil – og det er det – så gælder det nok om at skynde sig, men allerhelst om at skynde sig langsomt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
Sprøk (CBS 1999)

0:000:00