DTL: Udenlandske chauffører skal kunne tilbageholdes for ubetalte afgifter

Af Erik Østergaard
Direktør, DTL-Danske Vognmænd

Udenlandske lastbiler betaler kun i meget begrænset omfang de p-afgifter, de pålægges i Danmark. Og de danske myndigheder har meget svært ved at få inddrevet pengene.

Dermed bliver de danske vognmænd og chauffører til grin – for de afgifter, som de skal betale, bliver rent faktisk betalt. Lektien er, at udenlandske lastbiler er hævet over reglerne i Danmark, og de kan ovenikøbet lukrere på endnu en konkurrencefordel. Det er åbenlyst uholdbart.

Hvis ikke myndighederne kan – hvem kan så?
Det er en ringe trøst, at myndighederne angiveligt har fundet frem til et inkassobureau, der så fremover skal stå for inddrivelsen af ubetalte p-afgifter på rastepladserne.

Dels må man formode, at bureauet vil have samme eller større udfordringer end myndighederne – for hvor er vi henne, hvis EU-landenes myndigheder ikke kan tale sammen? Dels vil de naturligvis skulle have et provenu af de penge, de måtte få inddrevet - med færre indtægter til den danske statskasse til følge.

Hidtil har der været tre begrænsninger i forhold til at klampe lastbiler: For det første, at kun politiet har bemyndigelse til klampning. For det andet, at det kun kan ske som følge af bøder – ikke afgifter. Og for det tredje har man kun kunnet klampe selve lastbiltrækkeren – ikke sættevognen med godset.

Der er, må vi konstatere, én og kun én incitamentsstruktur, der virker i disse sager: Det skal gøre ondt på den, der står bag transporten.

Erik Østergaard
Direktør, DTL - Danske Vognmænd

Da det ofte er private eller kommunale aktører, der udsteder eksempelvis parkeringsafgifter, så kan ubetalte afgifter ikke medføre klampning. Dels, fordi de ikke har bemyndigelsen – det har kun politiet. Dels, fordi det er en afgift – og ikke en bøde.

Hele vogntoget skal kunne klampes
Der er sikkert historiske grunde og juridisk præcedens for den skelnen mellem afgift og bøde for forseelser i trafikken. Men den har spillet fallit i mødet med virkeligheden.

Det bør derfor kunne håndhæves, at man – når vi nu har konstateret den massive modvilje fra udenlandske selskaber - skal betale såvel bøder som afgifter i Danmark. Og de skal betales på stedet. Såfremt det ikke sker, må hele vogntoget klampes. Ikke blot trækkeren – men også sættevognen med godset. Og det skal gælde både afgifter og bøder. Det manglede bare.

Problemet, at det kun er trækkeren, der kan klampes, betyder, at selv hvis trækkeren bliver holdt tilbage – så kan speditøren sende en ny lavtlønschauffør i en ny trækker afsted, overtage sættevognen og bringe godset frem.

Der er, må vi konstatere, én og kun én incitamentsstruktur, der virker i disse sager: Det skal gøre ondt på den, der står bag transporten. Uanset om problemet er snyd med køre- og hviletid, manglende lys eller dårlige bremser. Eller fordi man ikke vil betale sine bøder eller afgifter i Danmark.

Det er forstemmende, at det ikke bare effektueres, når nu løsningen på et så åbenlyst problem ligger så lige for. Nu har vi gennem nogle år kunnet konstatere vanskelighederne med at inddrive ubetalt gæld – nu må fælden klappe.