DTL: Udenlandske chauffører skal kunne tilbageholdes for ubetalte afgifter

DEBAT: Danske myndigheder skal kunne klampe udenlandske lastbiler, altså låse vognen til stedet, hvis ikke de vil betale deres parkeringsafgifter og lignende. Det vil fjerne incitamentet for at smyge sig uden om reglerne, skriver Erik Østergaard.

Af Erik Østergaard
Direktør, DTL-Danske Vognmænd

Udenlandske lastbiler betaler kun i meget begrænset omfang de p-afgifter, de pålægges i Danmark. Og de danske myndigheder har meget svært ved at få inddrevet pengene.

Dermed bliver de danske vognmænd og chauffører til grin – for de afgifter, som de skal betale, bliver rent faktisk betalt. Lektien er, at udenlandske lastbiler er hævet over reglerne i Danmark, og de kan ovenikøbet lukrere på endnu en konkurrencefordel. Det er åbenlyst uholdbart.

Hvis ikke myndighederne kan – hvem kan så?
Det er en ringe trøst, at myndighederne angiveligt har fundet frem til et inkassobureau, der så fremover skal stå for inddrivelsen af ubetalte p-afgifter på rastepladserne.

Dels må man formode, at bureauet vil have samme eller større udfordringer end myndighederne – for hvor er vi henne, hvis EU-landenes myndigheder ikke kan tale sammen? Dels vil de naturligvis skulle have et provenu af de penge, de måtte få inddrevet - med færre indtægter til den danske statskasse til følge.

Hidtil har der været tre begrænsninger i forhold til at klampe lastbiler: For det første, at kun politiet har bemyndigelse til klampning. For det andet, at det kun kan ske som følge af bøder – ikke afgifter. Og for det tredje har man kun kunnet klampe selve lastbiltrækkeren – ikke sættevognen med godset.

Da det ofte er private eller kommunale aktører, der udsteder eksempelvis parkeringsafgifter, så kan ubetalte afgifter ikke medføre klampning. Dels, fordi de ikke har bemyndigelsen – det har kun politiet. Dels, fordi det er en afgift – og ikke en bøde.

Hele vogntoget skal kunne klampes
Der er sikkert historiske grunde og juridisk præcedens for den skelnen mellem afgift og bøde for forseelser i trafikken. Men den har spillet fallit i mødet med virkeligheden.

Det bør derfor kunne håndhæves, at man – når vi nu har konstateret den massive modvilje fra udenlandske selskaber - skal betale såvel bøder som afgifter i Danmark. Og de skal betales på stedet. Såfremt det ikke sker, må hele vogntoget klampes. Ikke blot trækkeren – men også sættevognen med godset. Og det skal gælde både afgifter og bøder. Det manglede bare.

Problemet, at det kun er trækkeren, der kan klampes, betyder, at selv hvis trækkeren bliver holdt tilbage – så kan speditøren sende en ny lavtlønschauffør i en ny trækker afsted, overtage sættevognen og bringe godset frem.

Der er, må vi konstatere, én og kun én incitamentsstruktur, der virker i disse sager: Det skal gøre ondt på den, der står bag transporten. Uanset om problemet er snyd med køre- og hviletid, manglende lys eller dårlige bremser. Eller fordi man ikke vil betale sine bøder eller afgifter i Danmark.

Det er forstemmende, at det ikke bare effektueres, når nu løsningen på et så åbenlyst problem ligger så lige for. Nu har vi gennem nogle år kunnet konstatere vanskelighederne med at inddrive ubetalt gæld – nu må fælden klappe.

Klampning fjerner incitament for snyd
Fra DTL-Danske Vognmænd skal der derfor ubetinget lyde en opfordring til politikerne om snarest at få sikret grundlaget for, at 1) hele vogntoget inklusive godset (og altså ikke kun trækkeren) kan klampes. Og 2) at myndigheder, der kan udstede eksempelvis parkeringsafgifter, også får mulighed for at klampe og dermed sikre betaling.

Enhver, der har været turist flere steder i Sydeuropa eller Nordamerika, vil være bekendt med, at også personbiler kan blive klampet for ulovlig parkering. Bilen udleveres eller ”frigives” først, når der er betalt. Der er derfor intet til hinder for, at samme praksis kunne gælde for udenlandske lastbiler i Danmark, hvor det bevisligt har vist sig mere end vanskeligt at inddrive gælden.

I realitetens verden vil klampning betyde, at incitamentet til at bruge langtidsovernattende chauffører, der fylder på rastepladserne i venten på en chancetur og dermed tvinger danske chauffører til nødparkering for at holde deres lovpligtige hvil, forsvinder.

For når parkeringsafgifter skal betales på stedet – ellers med risiko for klampning – så skal speditørerne såmænd nok finde en mere holdbar strategi. Og det vil faktisk være godt for alle parter.

Forrige artikel Internationale forskere: EU's Arktispolitik er for snæver Internationale forskere: EU's Arktispolitik er for snæver Næste artikel Forsker: Forskning er den bedste tilgang til samarbejde og fælles forståelse i Arktis Forsker: Forskning er den bedste tilgang til samarbejde og fælles forståelse i Arktis