Efter 15 år får Danmark en ny europapolitisk aftale: Det står der i den

BRUXELLES: Krigen i Ukraine, geopolitiske kastevinde og et øget pres for at se EU’s egne arbejdsgange efter i sømmene har fået et bredt flertal blandt Folketingets partier til at opdatere Danmarks EU-politiske grundlag.

Kun Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten er ikke med i den nye europapolitisk aftale, der skal diktere rammerne for skiftende regeringers ageren i Bruxelles. Den seneste aftale på området blev indgået i 2008.

Altinget har samlet hovedpunkterne her:

• Danmark skal støtte, at EU træffer flere udenrigspolitiske beslutninger med flertal i stedet for den enstemmighed, der råder i dag. Det gælder ikke inden for militær- eller forsvarsområdet. Men på for eksempel menneskerettighedsspørgsmål eller på indførsel af visse sanktioner over for lande uden for EU.
• Danmark udelukker heller ikke at løfte vetoretten på en række andre områder. Her henviser partierne til den europapolitiske aftale fra 2008, som den nye aftale er et tillæg til. I den nævnes vedtagelsen af EU’s langtidsbudget, vedtagelse af nye miljø- og energiafgifter og beslutninger om bekæmpelse af diskrimination som områder, som Danmark kunne se positivt på at lade overgå til flertalsafstemninger. Det er dog ikke sikkert, at der er politisk opbakning til det i dag, når det kommer til stykket.
• Danmark skal arbejde for, at Ukraine og andre nabolande mod øst og på Vestbalkan tilbydes et ”klart og troværdigt perspektiv om medlemskab” af EU-samarbejdet. Det betyder, at Danmark støtter et EU, der udvides til en klub på et godt stykke over 30 medlemmer.
• Danmark skal til gengæld ikke arbejde for traktatændringer.
• Danmark skal arbejde i EU for flere migrationsaftaler med lande uden for Unionen for at finde ”holdbare europæiske løsninger” på tilstrømningen af flygtninge og migranter. Fokus skal ligge på samarbejde med lande uden for EU.
• Danmark vil bevare landenes mulighed for at indføre midlertidig grænsekontrol inden for EU’s på papiret ellers grænseløse Schengen-område.
• Danmark skal arbejde for tiltag i EU, der adresserer udfordringer fra globale tech-giganter. Det gælder blandt andet på kunstig intelligens.
• Danmark skal være et grønt foregangsland og skal gå forrest på klimaområdet ved blandt andet at kæmpe for et ambitiøst 2040-klimamål i EU.
• Danmark skal arbejde for bedre rammevilkår for europæiske virksomheder. Der er særligt fokus på at sikre hurtigere godkendelsesprocesser for havvind og mere ligelige skattevilkår både på EU-plan og globalt.
• Danmark skal arbejde for, at EU bliver mindre afhængig af omverdenen, når det kommer til kritiske råstoffer, lægemidler og teknologi.
• Danmark skal fokusere på at få flere danskere ansat i EU-systemet.
• Danmark støtter, at EU styrker sit sikkerheds- og forsvarspolitiske arbejde, så længe det ikke kommer i karambolage med Nato. Danmark skal også selv mere på banen i lyset af, at forsvarsforbeholdet er blevet afskaffet. Det gælder både i EU’s militære indsatser og på områder som cyberangreb, hybride trusler og maritim sikkerhed.