Rasmus Nielsen
Torben FrølichEjer af Alrow Media indgår ægteskab

Ved en ceremoni på Bernstorff Slot i Gentofte blev ejeren af og formand for Alrow Media Rasmus Nielsen fredag 12. maj 2023 viet til den designer-uddannede Karen Kristiansen-Stuart, født 1970 i Sønderborg. Parret mødte selv hinanden til en fælles vens kirkebryllup. Det er parternes andet ægteskab, og begge har to børn af første ægteskab.
Vielsen blev forestået af Gentofte Kommunes kommunaldirektør, Torben Frølich. Hans og brudgommens professionelle relationer går langt tilbage. De er begge uddannede journalister fra Aarhus i 1983 og samarbejdede ti år senere om dækningen af kommunalvalget for henholdsvis TV 2/Lorry (i dag TV 2 Kosmopol) og DR København (dengang Københavns Radio). Efter godt ti år som direktør for Lokale- og Anlægsfonden kom Torben Frølich i 2015 til Gentofte Kommune som direktør, fra 2018 som kommunaldirektør.
I en kort takketale til giftefogeden fortalte Rasmus Nielsen i det smukke forårsvejr en lille anekdote til den forsamlede familie:
"I 1984 var Torben tillidsmand på Københavns Radio. Vi var begge meget fagligt bevidste, og Torben hjalp med at forhandle en fast freelance-aftale på plads for mig. Dagen efter ringede økonomichefen lidt beklemt: - Vi er endt med at give dig bedre vilkår end Gunnar Nu Hansen. Kan vi gøre noget? Gunnar var dengang en levende legende, så selvfølgelig."
Alrow Media beskæftiger cirka 200 mennesker og udgiver Altinget i de tre skandinaviske lande og desuden Mandag Morgen i Danmark.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Messerschmidt forventer støtte til opgør med stemmehandel fra præsidiet
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på






















