Debat

EL: Velfærdskroner går til kugler og kampfly

DEBAT: Forsvarsforliget tager penge, der var lovet til vores fælles velfærd. Hvorfor bruger vi milliarder på en brigade i Østeuropa og kampfly, når vi i stedet kunne nedtrappe konflikten og løfte velfærdsniveauet, spørger Eva Flyvholm (EL).

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Flyvholm (EL)
Forsvarsordfører

Det nye forsvarsforlig lægger op til så massiv militær oprustning, at det minder om koldkrigstilstande, der burde være lagt i graven i 80'erne. Danmark skal have en brigade på 4000 mand klar til at sende til den russiske grænse.

Flere soldater og værnepligtige skal patruljere i vores gader. Endelig skal Danmark afbetale på de milliarddyre kampfly. 

Den kontante pris er ekstra 12,8 milliarder kroner, som gives til forsvaret over seks år. Det skal ifølge regeringspartierne og Dansk Folkeparti skabe tryghed. Hvis argumentet holdt, burde ingen mennesker nogensinde være bange, for globalt set bruges svimlende 2,2 procent af hele verdens BNP på militær hvert eneste år – i 2015 var det over 10 trillioner danske kroner!

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Sandheden er imidlertid, at ekstra kroner til militær ikke automatisk køber mere tryghed til almindelige mennesker. Forsvarsforliget melder tværtimod Danmark ind i et politisk våbenkapløb mellem Rusland og NATO.

Hvis vi sender flere soldater til især de baltiske lande, tør Rusland aldrig angribe, forlyder det. Men fuldstændig som under den kolde krig ser vi i stedet, at når vi opruster og laver militærøvelser langs den russiske grænse, så gør Rusland bare præcis det samme.

De ekstra penge til forsvarsforliget tages fra det økonomiske råderum, der var lovet til et løft af vores fælles velfærd. 

Eva Flyvholm (EL)
Forsvarsordfører

Det er en ond, genkendelig og ekstremt farlig cirkel, der risikerer at udløse snarere end at bremse krigshandlinger. 

Brug pengene på velfærd
Inden for Danmarks egne grænser kan det også blive svært at få øje på mere tryghed. Når vi forhøjer forsvarsbudgettet fra 22 milliarder kroner i år til 26,8 milliarder kroner i 2023, må vi jo nedprioritere noget andet.

Det fremgår for eksempel af forsvarsforliget, at soldater og værnepligtige skal erstatte politiet flere steder. Mon ikke de fleste danskere ville foretrække veluddannede betjente? Og mon ikke de fleste danskere ville foretrække kernevelfærd til vores børn, syge og gamle frem for et våbenkapløb?

Igen får vi enten-eller, ikke både-og.

For de ekstra penge til forsvarsforliget tages fra det økonomiske råderum, der var lovet til et løft af vores fælles velfærd. Hvor mange hjemmehjælpstimer kunne vi have fået for 12,8 milliarder kroner? Hvor mange pædagoger i de underbemandede daginstitutioner? Hvor mange jordemødre på de skrabede fødeafdelinger? 

Invasion ikke lige om hjørnet
Det handler om prioriteringer, og derfor er vi nødt til at diskutere åbent, hvordan vi får mest tryghed for flertallet ud af vores skattekroner.

Hvis man læser trusselsvurderingerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste, er en russisk invasion ikke lige om hjørnet. Men til gengæld ved vi med sikkerhed, at underfinansieret velfærd giver mistrivsel og koster liv.

Der er al mulig grund til at slå koldt vand i blodet og satse på de langsigtede og fornuftige tiltag til at nedtrappe konfliktniveauet i Europa i stedet for at sætte alt over styr i et våbenkapløb.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Flyvholm

Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

0:000:00