Debat

Enhedslisten: EU-regler må ikke bremse den grønne omstilling

EU's egen klimapolitik skal være et fælles minimumsniveau for klimaambitionerne – ikke en spændetrøje for de lande, der vil gå længere, skriver Søren Søndergaard (EL).

Klimakrisen haster, og vi har brug for handling både nationalt og internationalt. Derfor er det på tide, at EU giver os lov til at gå forrest og hæve den grønne barre, skriver Søren Søndergaard (EL).
Klimakrisen haster, og vi har brug for handling både nationalt og internationalt. Derfor er det på tide, at EU giver os lov til at gå forrest og hæve den grønne barre, skriver Søren Søndergaard (EL).Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Søren Bo Søndergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi står midt i en klimakrise. 2020'erne er et afgørende årti for klimhandling, og ambitiøse klimatiltag er absolut nødvendige. Alligevel ser vi desværre, at EU-reglerne igen og igen forhindrer os i netop dette.

Hvis et flertal i Folketinget i Danmark eksempelvis skulle beslutte at forbyde salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2025 af hensyn til klimaet, så ville vi blive bremset af EU's indre marked. Det samme er tilfældet, når vi for eksempel vil klimamærke fødevarer eller skærpe kravene til flybrændstof.

Derfor kræver Enhedslisten, at en kommende regering rejser krav i EU om, at medlemslandene skal kunne gå forrest og indføre mere ambitiøse klimapolitikker, end hvad er er vedtaget i EU. Hvis Danmark skal leve op til den internationale klimaaftale og være et grønt foregangsland, går det ikke, at EU-reglerne bliver et loft over de grønne ambitioner.

De forhindrede klimatiltag

Når det kommer til klimaregulering, er der i EU både minimums- og totalharmoniserede områder. Hvor minimumsharmoniseringer tillader medlemslandene at være endnu mere ambitiøse, forholder det sig anderledes med totalharmoniseringer.

Hvis et område er totalharmoniseret i EU, må medlemsstaterne ikke bygge oven på reglerne med højere ambitioner og krav.

Danmark kan blive nødsaget til at udfordre EU-reglerne

Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører, Enhedslisten 

Totalharmoniseringer forhindrer mange gode klimatiltag. Et af disse er et stop for import og salg af nye diesel- og benzinbiler. Enhedslisten ønsker at udfase import og salg af nye diesel- og benzinbiler i 2025. Men af hensyn til de europæiske bilproducenters interesser i det danske marked er reglerne totalharmoniserede, så Danmark kan ikke gå foran.

Et andet eksempel er klimamærkning af fødevarer. De fleste kan genkende, at en tur i supermarkedet er ganske uigennemskuelig, hvis man gerne vil træffe bæredygtige valg. Derfor ønsker Enhedslisten, at fødevarer i danske supermarkeder klimamærkes, så forbrugeren nemt kan aflæse et produkts klimabelastning. Men det tillader EU-reglerne desværre heller ikke.

Et tredje eksempel er skærpede bæredygtighedskrav til flybrændstof. Den danske regering har gjort grønne indenrigsflyvninger til en mærkesag i deres klimapolitik. Selvom Enhedslisten finder ambitionsniveauet for lavt, deler Enhedslisten den overordnede ambition og ønsker at stille stramme klimakrav til flybrændstof. Men historien gentager sig: Totalharmoniseringer forhindrer danske fremskridt.

Det nytter at gå forrest

EU's egen klimapolitik skal være et fælles minimumsniveau for klimaambitionerne – ikke en spændetrøje for de lande, der vil gå længere. Det skal en kommende regering rejse krav om i EU. Men klimakrisen er en bunden opgave – også i det tilfælde, hvor regeringen ikke kan komme igennem med kravet i EU. Danmark kan derfor blive nødsaget til at udfordre EU-reglerne.

Læs også

Ved at gå foran kan Danmark skubbe EU i den rigtige retning. Det er sket før. Et eksempel er det hormonforstyrrende stof i sutteflasker bisphenol-A. EU-reglerne tillod ikke et forbud mod dette skadelige stof. Alligevel vedtog et flertal i Folketinget et nationalt forbud imod bisphenol-A, velvidende at det brød med EU-retten.

Det danske forbud øgede presset på EU, som stadig tillod det giftige stof. Det resulterede i, at EU forbød bisphenol-A i produkter til små børn i hele unionen. Det illustrerer, at medlemsstater kan skubbe til EU ved at gå foran i de sager, hvor EU helt åbenlyst hænger i bremsen.

Klimakrisen haster, og vi har brug for handling både nationalt og internationalt. Derfor er det på tide, at EU giver os lov til at gå forrest og hæve den grønne barre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00