Enhedslisten stiller op til Europa-Parlamentet

GLADSAXE: Når danskerne i 2019 næste gang går til stemmeurnerne for at vælge de danske medlemmer til Europa-Parlamentet, vil Enhedslisten for første gang være på stemmesedlen.

Det er konklusionen på flere års debat i partiet, der hidtil har engageret sig europapolitisk under Folkebevægelsen mod EUs faner.

Søndag besluttede et stort flertal af de delegerede ved partiets årsmøde delvist at frigøre sig fra Folkebevægelsen og stille selvstændigt op.

241 af de delegerede stemte for, mens 86 stemte imod ved afstemningen, der fandt sted efter flere timers engageret debat. 17 undlod at stemme.

Fortalerne for selvstændig opstilling ønsker en socialistisk stemme i EU.

"Enhedslisten kan være med til at styrke den venstreorienterede EU-modstand," sagde eksempelvis folketingsmedlem Nikolaj Villumsen.

Triste skeptikere
Blandt modstanderne af selvstændig opstilling var ordvalgene langt mere skarpe og følelsesladede.

"Vil vi virkelig smadre en folkebevægelse" og "jeg vil ikke være med til at lemlæste Folkebevægelsen mod EU" lød nogle af kommentarerne ved debatten.

De kritiske røster var skuffede over afstemningens resultat.

"Det er trist. Det svækker EU-modstanden," sagde folketingsmedlem Christian Juhl til Altinget umiddelbart efter afstemningens afslutning.

Han er både medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU og har været bannerfører for modstanden mod den selvstændige Enhedslisten-opstilling til Europa-Parlamentet.

"Folkebevægelsen mod EU skal nok overleve som bevægelse, men jeg frygter, at Folkebevægelsen nu vil ryge ud af Parlamentet til skade for den tværpolitiske EU-modstand," sagde Christian Juhl.

Årsmøde-beslutningen ligger i forlængelse af en vejledende urafstemning blandt partiets medlemmer, hvor forslaget om selvstændig opstilling fik 57 procent af de afgivne stemmer, mens 35 procent foretrak at styrke samarbejdet med Folkebevægelsen mod EU.

Andet forsøg
Det er anden gang inden for få år, at Enhedslisten har stemt om en mulig selvstændig opstilling til Europa-Parlamentet. I 2013 afviste et stort flertal af de delegerede på Enhedslistens årsmøde at stille op til EU-valget. Årsmøde-afstemningen dengang kom i kølvandet på en vejledende urafstemning, hvor kun et mikroskopisk flertal havde afvist opstillingen.

Siden 2013 har Enhedslisten fået en del nye, yngre medlemmer, ligesom man er gået over til digital stemmeafgivelse, hvilket menes at have fået flere yngre og nyere medlemmer til at stemme. Medlemmer, der måske er mindre EU-skeptiske og ikke har den samme forståelse for den historiske logik i, at Enhedslisten skulle være en del af den formelt set tværpolitiske Folkebevægelse i stedet for at stille selvstændigt op på samme måde som Enhedslisten gør ved folketingsvalg, kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Støtte fra partitoppen
Opstillingen til Europa-Parlamentet har opbakning fra størstedelen af partiets topfolk, der anser Europa-Parlamentet for en politisk arena, hvor Enhedslisten bør være til stede.

Samtidigt var det seneste europaparlamentsvalg i 2014 lidt af en kold dukkert for partitoppen. Analysen blandt flere topfolk var, at mange af Enhedslistens vælgere ikke satte krydset ved Folkebevægelsen mod EU, men derimod andre partier. I særdeleshed SF, hvor spidskandidaten Margrethe Auken fik tredjeflest stemmer blandt alle kandidater på trods af hjemlig krise med regerings-exit og ny formand.

Årsmødebeslutningen indebærer, at Enhedslisten vil forsøge at indgå valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, hvilket skal reducere risikoen for stemmespild.

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret i Europa-Parlamentet siden 1979 og er i dag repræsenteret af Rina Ronja Kari, der også er medlem af Enhedslisten.