EU-aftalen splitter parlamentarikere: "Vi kan vælge at forkaste eller godkende aftalen"

AFTALE: Europa-Parlamentet skal blåstemple den historiske aftale om EU-budgettet og genopretningsfonden. Ekspert forventer hurtig vedtagelse. 

Europa-Parlamentet skal inden for få dage tage stilling til den historiske aftale om EU's budget og genopretningsfonden.
Europa-Parlamentet skal inden for få dage tage stilling til den historiske aftale om EU's budget og genopretningsfonden.Foto: Yves Herman/AFP/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Europa-Parlamentet skal inden for få dage tage stilling til den historiske aftale om EU's budget for 2021 til 2027 og genopretningsfonden, som EU's stats- og regeringsledere har indgået.

SF's medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, mener, at aftalen mangler klimainitiativer, og at den endnu ikke påkræver, at EU-landene skal leve op til retsstatsprincipperne for at få del i EU-midlerne.

Kira Marie Peter-Hansen, som repræsenterer Den Grønne Gruppe, anerkender, at aftalen vil gavne europæiske økonomi og ser den som et tegn på, at det europæiske fællesskab stadig er stærkt.

"Vi kan vælge at forkaste eller godkende aftalen. Vi savner flere klimainitiativer og større vægt på retsstatsprincippet. Men det er vanskeligt at forkaste en aftale, som kan hjælpe os med at komme igennem krisen," siger hun.

De liberale vil kræve ændringer
Stats- og regeringslederne vedtog tirsdag morgen EU's nye syvårsbudget på knap 8.000 milliarder kroner og den nye genopretningsfond på 5.580 milliarder kroner, som skal bringe medlemslandene ud af den økonomiske krise i kølvandet på coronaepidemien.

Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Lykkegaard, roser regeringslederne for, at de har fundet hinanden og er blevet enige om en plan for at rette op på den skrantende økonomi i kølvandet på coronakrisen. Han ser ikke for sig, at Den Liberale Gruppe i parlamentet vil stemme imod aftalen.

"Jeg kan ikke forestille mig, at vi ender med at stemme imod. Men der vil være nogle krav til ændringer i budgettet. For der er en del utilfredshed med nogle af prioriteringerne. Flere steder er der beskåret unødvendigt i budgettet, eksempelvis til sikring af de ydre grænser."

Som følge af aftalen står Danmark ifølge Finansministeriet til at skulle betale 4,5 milliarder kroner yderligere til EU om året. Morten Lykkegaard frygter derfor, at regeringen vil finansiere regningen gennem hævede skatter.

"Vi har endnu ikke kunnet få regeringen til at sige, hvordan regningen skal finansieres. Vi frygter, det vil ende med skattestigninger, og at EU-aftalen på den måde risikerer at blive en løftestang for en rød finanslov," siger han.

Flere vil stemme imod
Enhedslisten og Dansk Folkepartis medlemmer af Europa-Parlamentet vil derimod ikke stemme for den nuværende aftale.

"Det er et kæmpe problem, at der ikke er et større del af budgettet, som går til klimaet, og dele af landbrugsstøtten er betegnet som grøn, selvom den reelt ikke er det. Enhedslisten kan ikke støtte et budget, som ikke leverer svar på klimakrisen," siger Nikolaj Villumsen (EL), som er med i GUE/NGL.

Peter Kofod (DF) kalder aftalen for "et stort nederlag for Danmark". Danmark får som en del af aftalen rabat på EU-bidraget og står til at skulle betale 2,8 milliarder kroner mindre om året. Men det giver Peter Kofod ikke meget for, eftersom Finansministeriet har regnet sig frem til, at Danmarks EU-bidrag står til at stige.

"Rabatten er en stor joke. Vi får en større rabat, men til gengæld stiger prisen for medlemskabet væsentligt mere," siger Peter Kofod, som er med i gruppen Identitet og Demokrati. "Jeg stemmer nej, og det bliver med et stort kryds".

Læs også

Flertallet tør ikke at blokere for tiltag
Derek Beach, som er professor og forsker i EU på Aarhus Universitet, vurderer, at Europa-Parlamentets blåstempling af aftalen vil forløbe relativt smertefrit.

Det er ifølge Derek Beach usandsynligt, at Europa-Parlamentet vil tvinge EU-Kommissionen til at begynde forfra og siden fremlægge en grundlæggende anderledes aftale.

Flertallet i parlamentet vil sidste ende ikke risikere at stå med ansvaret for at have blokeret for tiltag, som skal holde hånden under europæisk økonomi i en krisetid, vurderer han.

"Parlamentet vil brokke sig, og der kan komme nogle anspændte uger, hvor parlamentet eksempelvis vil kræve lidt flere penge til budgettet. Men jeg har svært ved at se for mig, at det reelt bliver vanskelige forhandlinger," siger Derek Beach.  

Har svært ved at rokke ved aftaler
Europa-Parlamentet har generelt svært ved at rokke ved de fundamentale elementer i en aftale, som er indgået blandt EU's regeringsledere, fortæller professoren, som tilføjer, at den helt ekstraordinære situation bestemt ikke gør det lettere.

"Når der først er enighed på det højeste niveau blandt regeringslederne, er det under normale omstændigheder yderst vanskeligt for parlamentet at rykke ved noget substantielt. Og i krisetider er det noget nær utænkeligt," siger Derek Beach.

Parlamentet kan ikke forvente at kunne rykke ved de store elementer i aftalen. Det vil forsinke genopretningen af økonomien, som der ikke er tid til. Som Derek Beach slår fast:

"Løbet er kørt for parlamentets mulighed for at opnå afgørende indflydelse, og de store grupper vil ikke risikere at stå tilbage som dem, der sprængte aftalen i stykker".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Derek Beach

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. (SDU 2003), cand.scient. (London School of Economics 1998)

Kira Marie Peter-Hansen

MEP (SF)
studerer bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

Morten Lykkeberg

Vicedirektør, Lolland-Falster Brandvæsen
cand.comm (Roskilde Uni. 2001), master i cross media-communication (Københavns Uni. 2010)

0:000:00