EU-budget splitter Venstre

PENGE: Hele Venstres gruppe i EU-Parlamentet støttede i denne uge EU’s budget for de næste syv år, undtagen Søren Gade.

Søren Gade vil ikke give sin opbakning til det næste EU-budget.
Søren Gade vil ikke give sin opbakning til det næste EU-budget.Foto: Europa-Parlamentet
Rikke Albrechtsen

Jeg ved da godt, at det her er lidt som at slå en prut i en stor sportshal – at det er der ingen, der lægger mærke til. Men jeg synes bare, at vi mangler en drøftelse af, hvad det er for et EU, vi skal have.

Søren Gade
EU-parlamentariker (V)

BRUXELLES: Venstres Søren Gade har valgt at bryde med sine partifællers linje ved at undlade at bakke op om EU’s budget for de næste syv år.

Mens de øvrige tre medlemmer af Venstres delegation i Europa-Parlamentet stemte for budgettet for 2021 til 2027, stemte Søren Gade blankt, da EU-Parlamentet i denne uge med 548 stemmer ud af 705 gav grønt lys til aftalen.

Gade mener, at EU er på vildspor med både det nye cirka 8.000 milliarder kroner store budget og den 5.600 milliarder kroner såkaldte coronagenopretningsplan, der flankerer det.

0:000:00