EU er igen taget tomhændet til FN's klimaforhandlinger

Af Mattias Söderberg
Klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp

EU er igen taget til de internationale klimaforhandlinger, denne gang i Bonn, Tyskland, uden at have noget med i kufferten. Det svækker EU's muligheder for at presse andre lande til at øge deres ambitioner, hvilket dermed også mindsker chancen for, at mødet i Bonn vil give det konkrete resultat, vi alle har brug for.

Det er ikke lang tid siden, at forskere råbte op om, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren nu har nået nye højder. Samtidigt viser nye tal, at tæt på 32 millioner mennesker blev nødt til at flygte fra deres hjem i 2012 på grund af klimarelaterede katastrofer. Det bliver tydeligere og tydeligere, at der er brug for handling nu.

Konkrete initiativer efterlyses
Alle delegerede i FN's klimaforhandlinger taler om, at der nu er brug for at øge ambitionen. Især EU er en af de aktører, som er meget bevidste om de videnskabelige analyser, og som også ved, hvad der skal til, for at den negative udvikling skal vendes.

Problemet er dog, at så snart debatten skifter fra at anerkende behovet til at placere et ansvar, så skifter landenes retorik også. Bortset fra de fattigste lande og de små østater, som altid bliver ved med at kæmpe for en øget ambition, er der få lande, som kommer med nye og afgørende initiativer. De idéer, der kommer, handler mest om, hvordan andre skal agere.

For eksempel har Danmark et stort fokus på at mindske subsidier til fossile brændsler. Det er et meget vigtigt tema, og Danmark skal have stor ros for at rejse det. Men Danmark har ikke stillet forslag om, at de lande, der har olie, for eksempel Danmark, skal stoppe med at udvinde den. Et forslag som ellers kunne få en positiv effekt på de globale udslip.

Bortset fra de fattigste lande og de små østater, som altid bliver ved med at kæmpe for en øget ambition, er der få lande, som kommer med nye og afgørende initiativer.

Mattias Söderberg
Klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp

Klima-ambitioner skal op
Denne forhandlingsrunde kommer til at vare to uger, og formelt er det det sidste møde op til næste topmøde, der finder sted i Warszawa i november. Det er nu, i Bonn, at udkastene til beslutninger skal skrives, så ministrene kan tage til Warszawa for at holde skåltaler i stedet for at skændes om de endelige formuleringer.

Målet med forhandlingerne i Bonn bør dog ikke kun være, at ministrene kan skåle i Warszawa. Målet for Bonn burde være at presse klimaambitionen op og sikre, at forhandlingerne leverer konkrete resultater og ikke blot pæne ord. Og for at det skal ske, er nogen nødt til at tage det første skridt. Nogen må gå foran og selv forpligtige sig til at gøre noget.

EU har potentiale til at blive en klima-leder. En aktør, som går foran, og som viser lederskab. Men hvis dette skal ske, er man nødt til at tage noget med til forhandlingerne. Noget, man kan vise frem og være stolt over. Og det er desværre ikke tilfældet i denne omgang.