EU-Kommissionen i Danmark: Det vil vi prioritere i vores nye arktiske strategi
DEBAT: Vi skal sammentænke fiskeripolitik, klimapolitik og finanspolitik med traditionel udenrigspolitik, hvis vi skal lave en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling i Arktis, skriver Stina Soewarta om Kommissionens nye arktiske strategi.
Af Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark
Det er ikke kun en vigtig, men også en rettidig debat, som Altinget tager fat på med EU's nye Arktis-strategi. I det nye år skal EU gerne vedtage en ny politik, så derfor er det godt at få input fra så bred en kreds, som Altinget her har bedt om at deltage.
Politikken på det arktiske område er ganske særlig i og med, at den er indenrigs og udenrigs på samme tid. Finland og Sverige har arktiske områder. Grønland er en del af rigsfællesskabet, men ikke en del af EU, men har samtidig særlige aftaler med EU, hvorfor der hvert år tilflyder Grønland cirka 237 millioner kroner i EU-støtte.
Derfor udarbejdes arktisk politik i et tæt samarbejde mellem EU-Kommissionen, Den Fælles Udenrigstjeneste og medlemslandene. Det er måske en tilfældighed, at der næste år også fremlægges en ny politik for, hvordan EU kan være med til at styrke det multilaterale samarbejde. Og så alligevel ikke.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det arktiske område er et godt eksempel på, at det er nødvendigt at sammentænke mange politikområder, og at man kun ved multilateralt samarbejde kan bevare et fredeligt Arktis til gavn og glæde for de fire millioner mennesker, der bor der.
Fokus på befolkningen i Arktis
Den nuværende politik, der er vedtaget i 2016, har miljø, klima, bæredygtighed og internationalt samarbejde som sine hjørnesten. De områder vil stadig være vigtige for den fremtidige politik.
Det arktiske område er et godt eksempel på, at det er nødvendigt at sammentænke mange politikområder, og at man kun ved multilateralt samarbejde kan bevare et fredeligt Arktis til gavn og glæde for de fire millioner mennesker, der bor der.
Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark
Europa har forpligtet sig på at blive klimaneutralt i 2050. Kina har samme målsætning for 2060. Forhåbentlig kan vi med den nye amerikanske administration tage store skridt frem mod opfyldelsen af Parisaftalen.
Derfor har Kommissionen foreslået en reduktion på mindst 55 procent CO2 i 2030. For vi har travlt, hvis vi skal nå frem til at blive et klimaneutralt kontinent i 2050, og vi ser allerede de skræmmende konsekvenser af klimaforandringer i Arktis.
Fokus på de mennesker, der bor i Arktis, er måske der, hvor EU adskiller sig fra andre spillere på banen i området. Kina, som har en stærk interesse i området, er en forhandlingspartner, men også en økonomisk konkurrent og en systempolitisk rival.
Det er vigtigt, at vi i vores forhandlinger ikke glemmer vores principper og holder fokus på, hvordan vi kan hjælpe med at skabe en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig tilværelse i Arktis.
Geopolitisk Europa
Mange af de input, vi allerede har fået, går på behovet for at sikre bedre forbindelser, både internt og til resten af verden. Under coronakrisen har vi set, hvordan man kan arbejde digitalt, men også hvor afskåret man er, hvis det ikke er muligt.
Derfor er forbindelser, både digitalt og fysisk, et af de områder, vi må se nærmere på. Derudover er finansiering for bæredygtige projekter et andet område, hvor EU har taget syvmileskridt de sidste år.
Med nye regler for hvilke private investeringer, der kan kaldes grønne, og med Den Europæiske Investeringsbanks kommende strategi for mere klimafinansiering er vi et helt andet sted end i 2016, og det kan forhåbentlig komme de nødvendige investeringer i Arktis til gode.
For som Ursula von der Leyen siger, så betyder et ”geopolitisk Europa”, at man forstår forbindelsen mellem de interne beslutninger og de ydre handlinger.
Derfor er fiskeripolitik, klimapolitik og finanspolitik lige så stor en del af den arktiske politik som mere traditionel udenrigspolitik. I sammenhængen mellem de to områder kan der skabes resultater.
Jeg glæder mig meget til den fortsatte debat.
TEMADEBAT: EU's nye arktiske strategi
Præcis som i Danmark flytter Arktis hastigt højere op på den politiske dagsorden i EU på grund af den geopolitiske interesse og behovet for de ressourcer og råstoffer, der findes i området.
EU-Kommissionen er som den danske regering på vej med en strategi for Arktis i 2021, der skal opdatere den nuværende, der oprindeligt er fra 2008. EU-strategien, der senest blev opdateret i 2016, har tre fokusområder: Klimaforandringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål.
Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvilken rolle skal EU spille i Arktis? Hvad skal prioriteres på europæisk plan, når det kommer til Arktis-politikken? Hvad har ændret sig, siden den eksisterende EU-arktisstrategi senest blev opdateret? Og hvilke mangler har den i dag?
Mød panelet her og følg debatten på Altinget Arktis og Altinget EU den kommende tid.
Martin Lidegaard (R), arktisordfører og tidligere udenrigsminister
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet og den tværpolitiske EP-Arctic Friendship Group
Christian Juhl (EL), grønlands- og arktisordfører
Aaja Chemnitz (IA), næstformand for Grønlandsudvalget og medlem af Den Arktiske Delegation
Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark
Rasmus Gjedssø Bertelsen og Mariia Kobzeva, hhv. professor og postdoc, ekspert i russisk-kinesisk forhold, Norges Arktiske Universitet
Minik Rosing, professor, Geopolitisk Institut, Københavns Universitet
Andreas Raspotnik, seniorforsker, Fridtjof Nansens Institut i Norge og forfatter til bogen 'The European Union and the Geopolitics of the Arctic' fra 2018
Karen Edelvang, sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU
Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor, Forsvarsakademiet
Rasmus Leander Nielsen, adjunkt, Grønlands Universitet og medforfatter til DIIS-rapporten 'Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis' (2020)