EU-lande blev med nød og næppe enige om naturgenopretning

EU’s medlemslande blev med mindst mulig margen enige om en fælles holdning til en ny lov om naturgenopretning. Den danske regering tog flere stik hjem i forhandlingerne og endte med at stemme for.

EU's medlemslande er enige om en ny naturforordning.
EU's medlemslande er enige om en ny naturforordning.Foto: Naturbeskyttelse.dk
Hjalte T. H. Kragesteen

Det endte lige akkurat med kvalificeret flertal, da EU’s medlemslande tirsdag stemte om en fælles holdning til Kommissionens forslag til naturgenopretning.

Danmark endte således som tungen på vægtskålen og stemte for efter ugers hårde forhandlinger. Miljøminister Magnus Heunicke (S) var da også tilfreds med resultatet, da han mødte pressen umiddelbart efter, at aftalen var indgået.

”Det lykkedes at få en grøn aftale, som vi gik efter. Nemlig en aftale med bindende mål for naturgenopretning. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var en meget, meget tæt afgørelse. Men jeg er så glad for, at det lykkedes,” sagde ministeren.

0:000:00