EU og USA opfordrer Serbien og Kosovo til at afstå fra provokationer og trusler

Tiltagende spændinger mellem Serbien og Kosovo får nu EU og USA til at reagere.

I en fælles udtalelse fra EU's Udenrigstjeneste og det amerikanske udenrigsministerium udtrykkes der bekymring over den potentielt farlige situation på Balkan.

"Vi opfordrer alle til at udvise maksimal tilbageholdenhed, til øjeblikkeligt at handle for betingelsesløst at deeskalere situationen og afstå fra provokationer, trusler eller intimidering," lyder det i udtalelsen.

Både Rusland og Kina har offentligt udtalt støtte til Serbien i de seneste dage.

At der er konflikter mellem Serbien og Kosovo, er langt fra nyt, men anden juledag tog konflikterne en alvorlig drejning, da den serbiske hær blev beordret til at være i "højeste niveau af kampberedskab" ved grænsen til Kosovo på grund af udokumenterede forlydender om, at kosovanske politistyrker havde åbnet ild mod etniske serbere i det nordlige Kosovo.

Siden har etniske serbere etableret adskillige vejblokader i det nordlige Kosovo, og der er meldinger om flere skudepisoder.

Derfor er situationen nu så alvorlig, at EU og USA har følt sig kaldet til at reagere.

Stor EU-mission i Kosovo

I udtalelsen lægger de tryk på, at der bør findes politiske løsninger på konflikten.

"Vi arbejder sammen med præsident Vučić (Serbien, red.) og premierminister Kurti (Kosovo, red.) for at finde en politisk løsning, der dæmper spændingerne og skaber enighed om vejen frem af hensyn til stabilitet, sikkerhed og velvære i alle lokalsamfund," lyder det.

EU er i forvejen til stede i Kosovo gennem missionen EULEX, som blev etableret i 2008, efter Kosovo havde erklæret sig som et selvstændigt land.

Det er EU's største civile mission og har til formål at støtte retsstaten i Kosovo.

I udtalelsen fremgår det, at USA vil støtte missionen.

"EULEX vil i overensstemmelse med sit mandat fortsat nøje overvåge alle undersøgelser og efterfølgende procedurer for at fremme respekten for menneskerettighederne. Dette omfatter især garantier for retfærdig rettergang samt beskyttelse og ligebehandling for medlemmer af ikke-majoritetssamfund i Kosovo."

På trods af missionen er Kosovo imidlertid et speget emne blandt EU-landene. Hele fem EU-lande anerkender nemlig ikke Kosovo som en selvstændig stat. Det drejer sig om Spanien, Grækenland, Rumænien, Slovakiet og Cypern.

Også Nato er til stede i Kosovo og har faktisk været det siden Kosovokrigen i slut-90'erne. Formålet for de cirka 4.000 Nato-tropper, der er til stede i Kosovo, er at stabilisere og opretholde fred og sikkerhed i landet.

Kosovos regering har udtalt, at man har politistyrke nok til at fjerne serbernes vejblokader, men at man først vil afvente modsvaret fra Nato's fredsbevarende styrker.

Nummerpladedebat

Kosovos ledelse har samtidig bekræftet, at der ikke findes lister over kosovoserbiske borgere, der skal arresteres eller retsforfølges for fredelige protester.

De nuværende protester startede nemlig med, at en kosovoserbisk politibetjent i midten af december blev arresteret, efter at han efter sigende skulle have overfaldet andre betjente.

De serbere, der blokerer vejene i det nordlige Kosovo, kræver, at denne politibetjent bliver løsladt.

Også nummerplader har været årsag til uroligheder i det nordlige Kosovo. Adskillige kosovoserbiske borgmestre, dommere og politifolk har nemlig i protest sagt deres job op, fordi Kosovos regering besluttede at udskifte serbiske nummerplader i landet.

Der bor omkring 50.000 serbere i det nordlige Kosovo, og de anerkender ikke Kosovo som en selvstændig stat.

EU og USA skriver i deres fælles udtalelse, at de mange konflikter snart bør stoppe.

"Vi forventer, at Kosovo og Serbien vender tilbage til at skabe et miljø, der fremmer forsoning, regional stabilitet og samarbejde til gavn for deres borgere."