EU truer Polen med ’atombombe-paragraf'

ARTIKEL 7: EU-Kommissionen opfordrer Polen til at trække juridiske reformer tilbage, ellers risikerer landet at miste stemmeretten i EU’s Ministerråd.

EU-Kommissionen lægger op til, at den såkaldte atombombe, der kan koste et land stemmeretten i EU, skal kunne tages i brug mod Polen.
EU-Kommissionen lægger op til, at den såkaldte atombombe, der kan koste et land stemmeretten i EU, skal kunne tages i brug mod Polen.
Amalie Bjerre Christensen

BRUXELLES: Onsdag middag blev der skrevet historie i Bruxelles, da EU-Kommissionen besluttede at indlede en retsstatproces mod Polen.

Der er første gang, at EU indleder en sag mod et medlemsland for brud på EU’s fælles værdier.

En proces, der med artikel 7 i Lissabon-traktaten i sidste ende kan betyde, at EU vil gøre brug af den såkaldte ’atombombe’, der kan koste Polen sin stemmeret i EU.

”Det er med tungt hjerte, at EU-Kommissionen har besluttet at indlede artikel 7-proceduren. Men kendsgerningerne giver os ikke noget valg,” siger Frans Timmermans, Kommissionens 1. næstformand, på et pressemøde onsdag.

Fakta
Retsstatsprincippet er en retssikkerhedsdoktrin, hvorefter alle er lige for loven, hvilket især indebærer, at staten ikke alene kan håndhæve loven, men også selv skal overholde den. Dette sikres ved, at statens handlinger kan prøves af domstolene.

Kilde: Den Store Danske

”Jeg stod her i juli, hvor jeg klart sagde, at vi næsten var nået frem til en situation, hvor vi ville være nødt til at påberåbe os artikel 7. Siden da har situationen ikke forbedret sig. Den har forværret sig, og derfor har vi ikke noget valg. Vi er nødt til at gøre det her i dag.”

To års advarsler
Meldingen kommer, efter Kommissionen gennem de seneste to år gentagne gange har advaret og anmodet Polen om at præcisere ændringer i landets retssystem, så de lever op til EU’s retsstatsprincipper.

Retsstaten er en forudsætning for et effektivt samarbejde mellem EU’s medlemslande. Det her handler ikke bare om Polen. Det handler om EU som helhed, og om hvem vi er.

Frans Timmermans
EU-Kommissionens 1. næstformand

Senest er situationen blevet yderligere anspændt, efter at Polens parlament i sidste uge stemte to omstridte reformer af landets retssystem igennem. Med reformerne vil den polske regering få afgørende indflydelse på, hvem der bliver udnævnt som højesteretsdommere og dommere for de almindelige domstole i landet.

Dertil kommer, at EU-Kommissionen er bekymret for, at den polske regering har for stor kontrol over landets public service-medier.

Men eftersom Polen ikke har været interesseret i at indgå i dialog med EU eller rette op på de politiske beslutninger, truer Kommissionen nu med at tage de skrappere midler i brug for at få landet til at leve op til EU’s fælles regler.

Kræver enstemmighed
I første omgang er det en politisk advarsel om, at Polen skal genindføre domstolenes uafhængighed, men den kan i sidste ende koste medlemslandet dets stemmeret i EU’s Ministerråd, hvis landet ikke indfører EU’s påkrævede foranstaltninger inden for de næste tre måneder.

”Retsstaten er en forudsætning for et effektivt samarbejde mellem EU’s medlemslande. Det her handler ikke bare om Polen. Det handler om EU som helhed, og om hvem vi er. Hvis der er problemer med retsstaten i ét medlemsland, er det betænkeligt for alle medlemslande, og alle medlemslande skal forsøge at løse problemet i samarbejde med det berørte land,” siger Frans Timmermans og fortsætter:

”Derfor håber vi fortsat, at vi snart kan komme ind i en mere frugtbar dialog med de polske myndigheder.”

Det kræver dog enstemmighed blandt de øvrige EU-lande, hvis EU skal tage artikel 7 i anvendelse. Og det ser ikke ud til at ville ske lige foreløbig, da et af EU’s andre såkaldte problembørn, nemlig Ungarn, har meddelt, at landet er på Polens side.

Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, er dog selv en upopulær herre hos EU-toppen i Bruxelles, fordi han blandt andet modsiger EU’s beslutninger om fordelingen af flygtninge.

På tide med handling
Med det nye skridt følger EU-Kommissionen op på Europa-Parlamentet, der i november opfordrede Kommissionen til at tage affære over for Polen og sanktionere landet.

Derfor kalder Europa-Parlamentets grønne gruppe det også på høje tid, at Kommissionen hæver stemmen over for medlemslandet.

"Vi er glade for, at EU-Kommissionen endelig fulgte vores gentagne opfordringer. De europæiske institutioner var alt for længe tålmodige med den polske regering, der afviklede retssystemet i landet. Demokrati og retsstatsprincipperne er ikke valgfrie for medlemslandene. Alle medlemsstater har forpligtet sig til disse grundlæggende principper, og ingen regering har ret til at fjerne dem,” siger gruppens to formænd, Ska Keller og Philippe Lamberts, i en pressemeddelelse.

De fastslår samtidig, at sagen mod Polen ikke er målrettet det polske folk, men regeringen, som ikke respekterer magtdelingen i landet, lyder det.

Næste skridt bliver, at Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande skal afgøre, om Polen overtræder EU’s grundlæggende værdier.

Dokumentation

Sådan fungerer artikel 7
Artikel 7 i Lissabon-traktaten har en forebyggelsesmekanisme og en sanktionsmekanisme indbygget, som betyder, at et medlemsland i sidste ende kan få inddraget sin stemmeret i Ministerrådet, hvis det alvorligt og gentagne gange forbryder sig mod EU-samarbejdets grundlæggende værdier.

Disse fælles værdier drejer sig om respekt for menneskelig værdighed, menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincipper. Det er det, som kandidatlande til EU skal leve op til, når de træder ind i unionen, og som det også er forventningen, at alle lande holder i hævd efterfølgende.

Den forebyggende mekanisme går ud på at udstikke en advarsel til et land, som vurderes at være på kant med de fælles værdier. Sanktionsmuligheden i artikel 7 kan aktiveres, hvis det findes, at der er en "grov og vedvarende overtrædelse" af disse værdier, og det kan lede til suspension af landets stemmeret.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frans Timmermans

Fhv. EU-kommissær for klimapolitik, ledende næstformand for den europæiske grønne aftale
mag.art. i fransk litteratur (Nijmegen Uni. 1985)

0:000:00