Bliv abonnent
Annonce
Debat

Europabevægelsen og Europæisk Ungdom: International erfaring skal belønnes på karrierestigen

Mens andre medlemslande – især de store – målrettet sender deres dygtigste folk til Bruxelles, falder antallet af danskere i EU’s institutioner støt og roligt, skriver Jens-Kristian Lütken og Asmus Vilster.
Mens andre medlemslande – især de store – målrettet sender deres dygtigste folk til Bruxelles, falder antallet af danskere i EU’s institutioner støt og roligt, skriver Jens-Kristian Lütken og Asmus Vilster.Foto: Erik Luntang/Nordfoto-Nordfoto/Ritzau Scanpix
12. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når EU træffer beslutninger, som påvirker vores hverdag, hører vi ofte den samme klagesang herhjemme: De fjerne bureaukrater i Bruxelles er igen skyld i det hele.

Men hvis vi danskere føler os fremmedgjorte fra EU, ligger en stor del af ansvaret faktisk hos os selv.

For mens andre medlemslande – især de store – målrettet sender deres dygtigste folk til Bruxelles, falder antallet af danskere i EU’s institutioner støt og roligt.

Når færre danskere er til stede i beslutningsrummene, får vi også mindre indsigt i og forståelse for, hvad der sker i EU  

Jens-Kristian Lütken og Asmus Vilster
Formand, Europabevægelsen og formand, Europæisk Ungdom

Og hver gang en vigtig beslutning træffes uden danske stemmer i lokalet, risikerer vi at blive kørt over af de lande, som er mere flittige eller blot bedre til at holde sig til.

Bruxelles vægtes ikke nok i Danmark

Problemet starter herhjemme. I Danmark vægtes en international karriere nemlig ikke højt i den offentlige sektor.

Hvor franske og tyske embedsmænd, der vender hjem fra Bruxelles, opfattes som værdifulde ressourcer og hurtigt rykker op i hierarkiet, ser vi anderledes på det.

EU-erfaring er sjældent en fordel, hvis man vil avancere i den danske centraladministration. Dermed har vi skabt en situation, hvor dygtige danske embedsfolk ikke ser det som et karrierefremmende skridt at tage til Bruxelles – tværtimod kan det føles som et sidespor.

Resultatet? Danske interesser får sværere ved at trænge igennem, fordi vi simpelthen er for få, der deltager aktivt i EU’s institutioner.

Læs også

Men selv for de unge danskere, der drømmer om at arbejde i EU, er vejen ind uoverskuelig.

EU’s optagelsesprøver, de såkaldte concours, er en kompleks og fremmed proces, som er svært tilgængelig, hvis man kommer fra et dansk uddannelsessystem.

Systemet er stærkt præget af fransk bureaukrati, og uden et netværk til at guide sig igennem, ender mange med at give op, før de overhovedet er kommet i gang. Tyskland, Frankrig og andre medlemslande har etablerede støttestrukturer og netværk, der hjælper unge med at navigere optagelsesprocessen og opnå ansættelse i EU.

I Danmark overlades kandidaterne til sig selv, og derfor ser vi alt for få unge danskere, der søger – og får – EU-job.

En urimelige pris

Og selv hvis man er så heldig at komme igennem nåleøjet og få et job i Bruxelles, stopper udfordringerne ikke her. Danske EU-ansatte møder en række praktiske og økonomiske barrierer, som kan få selv de mest engagerede til at tænke sig om en ekstra gang.

Eksempelvis mister man retten til at optjene dansk folkepension, når man arbejder i EU’s institutioner, og det er mildest talt en urimelig pris at betale for at repræsentere Danmark i Europa.

Når franske og tyske embedsmænd kan komme hjem som nationalt anerkendte eksperter efter en årrække i Bruxelles, bør vi kunne gøre det samme her  

Jens-Kristian Lütken og Asmus Vilster
Formand, Europabevægelsen og formand, Europæisk Ungdom

Oven i det kommer usikkerhed omkring social sikring og skatteforhold, som gør det økonomisk uattraktivt at tage en EU-stilling sammenlignet med andre muligheder på det danske arbejdsmarked.

Konsekvensen af alt dette er, at Danmark ender på tilskuerrækkerne i EU, mens de store lande tager plads ved bordet og former beslutningerne. Jo færre danskere der arbejder i EU, desto svagere bliver vores indflydelse.

Og uden repræsentanter på centrale poster i Bruxelles, mister vi ikke bare en direkte kanal til magten – vi mister også en følelse af forbindelse til EU som helhed.

Det er en ond spiral: Når færre danskere er til stede i beslutningsrummene, får vi også mindre indsigt i og forståelse for, hvad der sker i EU, og så vokser følelsen af fremmedgørelse herhjemme. Vi ender som passivt brokkende tilskuere frem for aktive medspillere.

Nemmere støtteordning til unge

Det er på høje tid, at vi ændrer kurs. Hvis vi vil sikre Danmarks stemme i EU og forhindre, at danske interesser drukner i andre landes dagsordener, må vi handle nu.

Læs også

Først og fremmest bør vi sikre, at erfaring fra EU bliver anerkendt som en værdifuld kvalifikation i den danske centraladministration.

Når franske og tyske embedsmænd kan komme hjem som nationalt anerkendte eksperter efter en årrække i Bruxelles, bør vi kunne gøre det samme her.

EU-erfaring skal være et plus, når der ansættes chefer i de danske ministerier – ikke noget, der overses eller ligefrem nedprioriteres.

EU-erfaring skal være et plus, når der ansættes chefer i de danske ministerier – ikke noget, der overses eller ligefrem nedprioriteres

Jens-Kristian Lütken og Asmus Vilster
Formand, Europabevægelsen og formand, Europæisk Ungdom

Samtidig bør vi etablere en dansk støtteordning, der hjælper unge igennem EU’s optagelsesprøver og gør dem klar til livet i Bruxelles.

Tiden er inde til at vågne op

Det kunne være et mentorprogram eller en struktureret træningsordning, som giver kommende kandidater de redskaber, de har brug for til at navigere optagelsesprocessen og få en fod indenfor. Hvis vi vil have danske stemmer i EU’s maskinrum, må vi også investere i at få dem derind.

Endelig skal vi sikre bedre vilkår for de danskere, der tager springet og flytter til Bruxelles for at arbejde for Danmark og EU.

En flyttegodtgørelse, mulighed for at optjene folkepension og forbedret social sikring vil gøre en reel forskel og give danskere en fair chance for at vælge en EU-karriere uden at skulle gå på kompromis med deres økonomiske sikkerhed.

Vi kan ikke længere nøjes med at stå på sidelinjen og kritisere.

Hvis vi vil have indflydelse på Europas fremtid, må vi tage ansvar og sørge for, at Danmark er repræsenteret der, hvor beslutningerne træffes.

Tiden er inde til at vågne op og tage del – inden vi bliver helt overset i EU’s maskinrum.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026