EU’s elitetropper i informationskrigen mod Rusland

BRUXELLES: Danmark vil tillade bordeller, hvor man lovligt kan have sex med dyr. Nordmænd voldtager deres børn, og Sverige er i borgerkrig med migranterne.

Det er et udpluk af mere end 3.300 historier, som EU-enheden East StratCom har givet betegnelsen pro-russisk misinformation.

East StratCom er EU’s første bastion i informationskrigen, der lige nu raser mellem Rusland og Vesten. Målet er at få internetbrugere til at skille skidt fra kanel i nyhedsstrømmen.

Men hvad er det for en enhed, der under EU’s udenrigstjeneste skal afsløre Ruslands forsøg på at sprede anti-vestlig information?

Det er særdeles svært at få svar på.

I bygningen, der huser EU’s fælles udenrigstjeneste i Bruxelles, sidder 14 russisk-talende kommunikationsspecialister, der udgør East StratComs medarbejderstab. Trods stor interesse fra verdens medier er det sjældent, at journalister lukkes ind i maskinrummet, hvor kampen mod misinformation udkæmpes.

Man kan stille spørgsmålstegn ved det principielle i, hvorfor en myndighed som EU-Kommissionen har en tjeneste, der udtaler sig om andre landes nyheder. Det er en principiel og vigtig diskussion.

Simon Kruse
Moskva-korrespondent for Berlingske

Anmoder man om et interview, lyder svaret, at kontoret ikke udtaler sig. Selv til et offentligt og livestreamet event beder enheden om ikke at blive citeret. Når man spørger ind til lukketheden, er det umuligt at få et svar.

”Vi foretrækker at lade kontorets arbejde tale for sig selv,” siger en unavngiven EU-talsperson i et skriftligt svar til Altinget.

Men ifølge Altingets oplysninger skyldes lukketheden også frygten for at blive personlige politiske mål på grund af det arbejde, de laver.

Det nye våben
I marts 2015 blev East StratCom nedsat med opbakning fra EU-landene, der efterlyste en europæisk indsats i kølvandet på Ruslands annektering af Krim i 2014, den efterfølgende krig i Østukraine, nedskydningen af passagerflyet MH17 og den efter sigende tiltagende propaganda-spredning fra Rusland.

Selve afsløringen af de pro-russiske misinformationer sker blandt andet via East StratComs netværk, der består af over 400 frivillige fra mere end 30 lande. Det inkluderer både eksperter, embedsmænd, journalister, tænketanke og NGO’er.

Netværket indberetter eksempler på misinformation, som East StratComs medarbejdere efterfølgende gennemgår og offentliggør på hjemmesiden EUvsDisinfo.

”Task forcens identifikation, analyse og opmærksomhedsskabende aktiviteter er et supplement til arbejdet med at bekæmpe falske nyheder, der foregår i mange EU-medlemslande. Det afspejler det faktum, at fake news og misinformation er et stigende og meget reelt problem i Europa og globalt,” siger EU-talspersonen.

Fra europæisk perspektiv er Ruslands spredning af misinformation et politisk våben i den moderne krigsførelse. Den krig, der ikke længere kæmpes på slagmarken, men på nettet og i medierne med målet om at skabe tvivl og mistillid over for EU og Vestens demokratiske system hos befolkningen i både øst og vest.

”Der er ingen tvivl om, at vi er udsat for en strategisk kampagne af fake news fra specifikke steder, blandt andet i Rusland. Det bliver man nødt til at forholde sig til,” siger Carsten Bagge Laustsen, lektor og terrorforsker ved Aarhus Universitet.

”Det er et forsøg på at gøre synspunkter gangbare ved at få andre til at bære Ruslands interesser. På den måde begynder folk at sætte spørgsmålstegn ved, om der er en anden side af sagen.”

Ifølge Carsten Bagge Laustsen er Ruslands spredning af misinformationer et middel til at få Vesten til at stå svagest muligt. Derfor er alle midler, der kan svække Vesten, en hjælp for Rusland, der skal have legitimeret sine handlinger, fremhæver han.

Europa skal se svag ud
En lignende melding lyder fra Berlingskes Moskva-korrespondent, Simon Kruse.

”Det handler ofte om, at Europa har mistet den demokratiske retning og er blevet umoralsk og ikke kan finde ud af det,” siger han og tilføjer:

”Det er en ret logisk strategi: Hvis de selv er under pres, og noget er galt i Rusland, kan en forklaringsmodel være at sige, at ja, der er problemer her, men det er endnu værre i Europa.”

Ifølge Simon Kruse skabte flygtningekrisen i Europa i 2015 et nybrud i, hvordan Rusland fremstiller EU og Europa.

”Efter flygtningekrisen begyndte man konsekvent at fremstille EU-landene som undergangstruede ved at sige, at det vælter ind med så mange migranter, at de oprindelige folk er ved at blive oversvømmet, den europæiske kultur er for nedadgående, og der er islamister overalt,” siger han og fortsætter:

”Det er et vigtigt narrativ på de statslige kanaler, at Europa har tabt det moralske kompas, når de for eksempel tillader homoægteskaber eller taler om ligestilling og feminisme.”

Underkender synspunkter
Udover at afdække pro-russisk misinformation er East StratCom ikke blege for at indrømme, at de også kommunikerer positiv viden om EU, der skal informere østlige nabolande om EU. Og den dobbeltrolle er tidligere blevet kritiseret af russiske politikere og europæiske aktører, der har kaldt det et EU-propaganda-foretagende.

Hos Russia Today (RT), som er et af de medier, der ofte udpeges som talerør for Ruslands misinformationskampagner, er man ikke imponeret.

”Bekæmpelse af misinformation er en god sag, og det ville være fantastisk, hvis det var det, EU foretog sig med deres East StratCom-projekt, i stedet for at bruge det til at fordømme og underkende synspunkter, de er uenige i,” siger Anna Belkina, kommunikationschef for Russia Today.

”Det er ikke bare skuffende, men skadeligt at prøve at blokere enhver stemme eller holdning, der ikke efterlever deres narrativer. East StratCom giver et ufuldstændigt billede af aktuelle begivenheder, og dermed bidrager de til misinformation,” tilføjer hun.

Hos RT mener de selv, at der ligger klare beviser bag deres historier, og de kalder East StratComs lister med falske nyheder utroværdige.

”RT spreder aldrig falske nyheder om EU, dets lande eller noget andet. Faktisk er RT genstand for falske nyheder dag ud og dag ind. Det er ironisk, at det i den modige kamp mod misinformation er blevet fake news-korsfarere, der selv er hyppige leverandører af falske nyheder.”

På informationskrigens modsatte side ønsker man ikke at svare på RT’s kritik.

”Vi kommenterer ikke kommentarer,” lyder det fra EU’s talsperson.

En vigtig diskussion
Berlingskes korrespondent i Moskva har en lidt anden opfattelse af sandhedsværdien hos RT. Han peger på, at de ofte bruger mange kræfter på at gå imod East StratCom. Han kalder det samtidig tankevækkende, at et kontor med 14 medarbejdere får så meget kritik.

”Det er vildt, at en statslig kanal som RT med mange tusind medarbejdere, der er ligeglade med sandt og falsk, bruger så mange ressourcer på en enhed med 14 mand,” siger han.

Alligevel gemmer der sig et vigtigt spørgsmål i debatten, påpeger Simon Kruse:

”Man kan stille spørgsmålstegn ved det principielle i, hvorfor en myndighed som EU-Kommissionen har en tjeneste, der udtaler sig om andre landes nyheder. Det er en principiel og vigtig diskussion.”

Mere transparens
Hvis East StratCom skal argumentere for, hvem der har patent på sandheden, kan de med fordel gøre mere ud af at forklare deres arbejde, mener Carsten Bagge Laustsen fra Aarhus Universitet.

”Det er svært for en menig person at vurdere kvaliteten af indberetningerne,” siger han og uddyber:

”Man er nødt til at have mere kontekst med. Hvad er det for et medium, den ’falske nyhed’ er publiceret i? Hvem finansierer det og med hvilket formål? Hvis man skal gå ind i enkelte eksempler, kræver det mere, hvis man skal kunne forholde sig til det.”

Han påpeger, at det er vigtigt at kende publikum, den politiske kultur og fortolkningstradition i det pågældende land, da noget kan ses som satire i én kontekst, men tages alvorligt i andre.

EU skal derfor være varsom med at påtage sig rollen som vogter over sandt og falsk, når de også afslører falske informationer, pointerer Carsten Bagge Laustsen:

”Forudsætningen for, at de kan fungere som faktatjeks-institution, er, at de fremstår uafhængige og objektive. Hvor aktivistisk skal man være i forhold til at drive propaganda for EU? Det er væsentligt, at de to ting ikke spænder ben for hinanden.”

Han fastslår samtidig, at East StratCom udfører et vigtigt arbejde.

”De har ikke ressourcer til effektivt at balancere misinformation, men de kan bidrage til at skabe opmærksomhed og debat om fænomenet,” siger Carsten Bagge Laustsen.