EU's højrefløj vil have færre regler, men er nu fortalere for detaljeregulering af plantepølser

Det, der foregår, er hverken forbrugerbeskyttelse eller ærlighed. Det er ideologisk mikromanagement.

Når et flertal i EU – anført af den ellers så forenklings-forhippede højrefløj – beslutter at forbyde plantepølser at hedde det, de er, så er det ikke for at beskytte nogen. Det er for at bremse noget.

Lad os droppe pølsesnakken og i stedet tage den samtale, der virkelig gælder.

Sigrid Friis (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Forandringen. Den grønne omstilling. Alt det, der truer status quo og smagen af fortid.

Plantebøffer bliver fjendebilleder. Veggie-burgere et kulturkampstema. Og pludselig bliver den frihedselskende højrefløj varm fortaler for detaljeregulering, så længe den rammer noget, de ikke kan lide.

I Danmark ønsker to ud af tre at spise mere plantebaseret, mens det er tre ud af fire unge. Industrien vokser med 49 procent på bare to år. Det er ikke længere en niche – det er fremtiden.

Og hvad gør højrefløjen? De spænder ben for den og kalder det forbrugerbeskyttelse.

Men det handler om én ting alene. Om modstand mod forandring og alt, der lugter bare lidt af klimapolitik. Om frygten for det ukendte forklædt som omsorg for den gennemsnitlige europæer, der tilsyneladende ikke kan finde ud af at læse en varedeklaration.

Det groteske er, at den samme højrefløj, der dagligt prædiker om mindre bureaukrati og færre EU-regler, nu vil regulere, hvordan en farsklump må formes, navngives og emballeres.

Hvad bliver egentlig det næste? Skal vi finde et nyt navn for en bøftomat, kokosmælk eller peanutbutter? Og hvad med frugtkød i juice?

Det må da være direkte bedrag!

Vi står midt i en klimakrise. Europa kunne blive frontløber på grøn, innovativ madproduktion i stedet for stædigt at gøre “som, vi plejer”.

Det er en hån mod både forbrugeren og planetens fremtid. 

Sigrid Friis (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Vi skal ændre vores spisevaner. Det fastslår EAT-Lancet-kommissionen bestående af over 70 førende forskere fra seks kontinenter.

De har leveret den mest omfattende analyse til dato af, hvordan vores fødevarevaner i dag bidrager til at destabilisere planeten.

Næsten en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger stammer fra fødevarer – fra metan, der bøvses ud af kvæg, over skove, der ryddes for at dyrke foder, til fossile brændsler brugt i gødning og produktion.

Vi har ikke råd til at ignorere det. Fremtidens fødevarer bliver mere plantebaseret af den simple årsag, at det er nødvendigt.

Derfor er det ikke bare bagstræberisk, men direkte kontraproduktivt, når vi i stedet for at fremme innovation og oplysning bruger politisk energi på navneleg og semantiske skyggeboksninger.

Jeg siger det klart: Lad os droppe pølsesnakken og i stedet tage den samtale, der virkelig gælder.

Den, der handler om, hvordan vi omstiller landbruget til at belønne dem, der producerer med omtanke for klima og natur, frem for dem, der belønnes alene for antal slagtede dyr og hektar med intensiv drift.

Vi skal kæmpe for en omstilling, der giver mening – både for klimaet, naturen og fremtidens arbejdspladser.

Lad os debattere dét. For det andet er absurd. Det er symbolpolitik.

Og det er en hån mod både forbrugeren og planetens fremtid.