Biotek-aktører: EU-godkendelser må ikke tage længere tid end i konkurrerende lande

Danske og europæiske biosolutions-virksomheder har alle dage kæmpet med et dyrt, tidskrævende og rigidt godkendelses- og registreringssystem i EU.

Derfor er det ikke uventet, at vi nu begynder at bemærke, at det europæiske marked prioriteres sidst, når nye og banebrydende produkter sendes på markedet, fordi virksomhederne langt hurtigere kan få deres produkter igennem i USA og Asien.

Resultatet af den tendens er tydelig: Job, skattekroner, nye teknologier, know-how og forskning sendes væk fra Danmark og EU, imens det tilgodeser særligt det amerikanske og asiatiske markeder.

Time-to-market er altafgørende

Til sammenligning kan det tage op mod syv år at få et biologisk plantebeskyttelsesprodukt igennem i EU, mens det tilsvarende tager omkring to år i USA og Asien.

Som udgangspunkt bør EU-Kommissionen sikre, at godkendelser i EU ikke tager længere tid i EU end i konkurrerende lande

Henrik Meyer og Mikael Wraae Valsted
Hhv. direktør, Cysbio og chef, DI Bio

Time-to-market kan være altafgørende for biosolutions-virksomheders indtjening, udviklings- og investeringsmuligheder – og i sidste ende overlevelse. Valget er derfor nemt for langt de fleste.

Og det er ikke braindrain og indtjening for småpenge, vi snakker om at gå glip af her: Ifølge rapporten The Potentials of Biosolutions udarbejdet af Copenhagen Economics i marts sidste år, omsatte danske biosolutions-virksomheder for 13 milliarder kroner nationalt og for 27 milliarder kroner i eksport i 2020.

Det vurderes i rapporten, at hvis danske virksomheder kan fastholde deres position på markedet, kan de udvide indtjeningen på eksport til op mod 104 milliarder kroner i 2030.

Hertil får de europæiske forbrugere i bedste fald først sent adgang til banebrydende teknologi og nyskabende produkter. I nogle tilfælde slet ikke.

I værste fald sender udfordringerne i det europæiske godkendelsessystem EU’s førerposition på nye teknologier og produkter permanent til konkurrerende markeder.

Det vil i så fald ikke være første gang. Et eksempel på dette er feltet for nye genteknologier, som blev så strikt reguleret i EU i 1990’erne, at produktionen og forskningen i dag for altid er rykket ud af Europa.

Vi ser noget lignende ske nu med blandt andet markedet og produktionen for biologiske plantebeskyttelsesmidler.

Den udvikling har vi som samfund ganske enkelt ikke råd til.

USA puster til ilden

Med USA’s nye Inflation Reduction Act risikerer vi en yderligere forværring af situationen, da amerikanerne nu gør det endnu mere attraktivt at flytte grøn forskning og forretning til staterne. Svaret fra EU er på trapperne i form af EU Green Deal: Net Zero Industry Act.

I biosolutions-branchen er vi dog alvorligt bange for, at Net Zero Industry Act ikke løser de problemer med registrering, som vi netop har beskrevet. Godkendelses- og registreringsprocesserne fylder nemlig forsvindende lidt i det udkast af resolutionen, som vi er bekendte med.

Forstå os ret: Kapitalindsprøjtninger og sikret adgang til råmaterialer vil være et godt tiltag for rigtigt mange grønne virksomheder i Danmark og i EU. For biosolutions-branchen vil denne Act bare ikke være en dealbreaker, som ændrer på udviklingen.