Faktatjek: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

TJEKDET: EU har ladet sig afpresse til en erklæring om at legalisere masseindvandring fra Afrika, skriver Morten Messerschmidt (DF). Men erklæringen legaliserer absolut ingenting, fastslår juraforskere.

Skrevet af Andreas Oved Askjær Rasmussen, journalist på TjekDet, og Rasmus Kerrn-Jespersen, journalist på TjekDet.

“EU [lader] sig afpresse til aftaler med de afrikanske lande om en legalisering af masseindvandringen og afgiver løfter om milliarder af euro til korrupte afrikanske regeringer, som det for nylig skete i Marrakesh-aftalen.” 

Sådan skriver Morten Messerschmidt, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, i et debatindlæg på Altinget.dk.

Han kritiserer desuden, at EU i stedet for at beskytte Europas grænser mod indvandring med Marrakesh-erklæringen har gjort masseindvandring fra Afrika lovlig. 

Kort tid efter Morten Messerschmidt skrev debatindlægget, opfordrede Dansk Folkeparti den danske regering til at droppe at deltage i den omstridte erklæring. Partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, er nemlig også bekymret for, at erklæringen vil betyde masseindvandring fra Afrika.    

Men at Marrakesh-erklæringen lovliggør masseindvandring til Europa er slet ikke rigtigt, fastslår tre juraforskere overfor TjekDet. For Marrakesh-erklæringen er en politisk hensigtserklæring mellem EU-lande og lande i Central-, Nord- og Vestafrika. Den har derfor ingen juridisk værdi og kan hverken lovliggøre eller kriminalisere indvandring – eller for den sags skyld tilsidesætte den danske lovgivning på området.

Erklæringen legaliserer ingenting 
Erklæringen lægger derimod først og fremmest op til et samarbejde mellem europæiske og afrikanske lande om at begrænse den illegale migration over Middelhavet. Det siger Thomas Gammeltoft, der er forskningschef ved Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law og adjungeret professor på Aarhus Universitet.  

“Jeg har meget svært ved at genkende billedet af, at Marrakesh-erklæringen skulle forpligte Europa til at lade indvandrere komme ind. Den indeholder ingen forpligtelser i forhold til at tage imod indvandrere. Og den er heller ikke juridisk bindende for Danmark eller de andre lande,” understreger han.  

Det samme læser Louise Halleskov Storgaard, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, og Jesper Lindholm, adjunkt ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, ud af erklæringen. De har begge tidligere over for TjekDet også afvist, at Marrakesh-erklæringen har gjort indvandring fra Afrika til Europa lovlig.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har på samme måde svaret klart nej til, at Marrakesh-erklæringen åbner Europas grænser for migranter fra Afrika. Det skete, da Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, spurgte hende, om erklæringen “legitimerer afrikansk masseindvandring”? Det afviste ministeren. 

“Det er ikke min vurdering, at Marrakesh-erklæringen på nogen måde legitimerer masseindvandring. Et af Marrakesh-erklæringens formål er netop bedre koordination og kontrol i forhold til bestræbelsen på at stoppe irregulære migrationsstrømme internt i Afrika og til Europa,” svarede Inger Støjberg

Migrantforsker: EU ønsker snarere at forhindre illegal migration 
Dykker man ned i erklæringen, fremgår det, at den består af fem hovedpunkter, hvor “lovlig migration og mobilitet” fremhæves som et af elementerne. Her finder man en formulering, der siger, at landene, der står bag, “anerkender behovet for at opmuntre og styrke vejen til lovlig migration”. Unægteligt lyder den formulering som en modsætning til Inger Støjbergs tolkning af Marrakesh-erklæringen.   

Og sådan en formulering må da – uagtet, at der ikke er tale om en egentlig legalisering – kunne vække håb om en tilværelse i Europa og få afrikanske borgere til at drage af sted? 

Nej, ikke hvis man læser nærmere efter, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i migration.  

“EU forsøger at forhindre irregulær immigration, øge grænsekontrol og returdeportere flere migranter. Det står også i Marrakesh-erklæringen, hvis man læser nærmere efter. Men Marrakesh-erklæringen har et andet balancepunkt end visse andre EU-erklæringer, fordi man i erklæringen har involveret afrikanske lande og deres perspektiv,” siger han.

I erklæringen fremhæves et ønske om at “anerkende behovet for at opmuntre og styrke vejen til lovlig migration”. Vil en sådan formulering ikke inspirere håbefulde afrikanere til at søge mod Europa? 

“Nu ved jeg ikke, hvor mange afrikanere der nærlæser Marrakesh-erklæringen med henblik på at tilrettelægge en bevægelse mod Europa. Men hvis de gør, så har de behov for at forstå, at dokumentet optræder i en kontekst. For samtidig med erklæringen er der et pres fra EU på nordafrikanske lande om for eksempel at lave regionale disembarkation platforms (flygtningelejre, red.). Så man kan ikke se det her dokument i isolation fra den politiske kontekst, det er formuleret i,” siger han. 

Omhandler særlig gruppe migranter 
Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor hun beskæftiger sig med international migration, kan heller ikke få øje på, at erklæringen i sig selv skulle udløse masseindvandring. 

"Migration er altid blevet omtalt i positive vendinger i denne type dokumenter, for de iscenesætter EU som en humanitær aktør. Så det er der ikke noget nyt i. Det kan godt være, erklæringen lægger op til, at Europa skal være mere åbent og mere humant, men der står også klart og tydeligt, at det kun er for en særlig gruppe migranter, der er bedre uddannet,” siger hun. 

Ifølge migrationsforskerne er det tydeligt, at Marrakesh-erklæringen lægger op til at gøre migration lettere for de afrikanere, hvis arbejdskraft EU-lande rent faktisk efterspørger. For eksempel ved at lette visumsøgning for forretningsfolk og forskere. Men heller ikke det lovliggøres med Marrakesh-erklæringen. EU-landene har bare angivet, at man vil arbejde hen imod et sådant tiltag. 

Både juraforskere og Inger Støjberg (V) afviser altså, at masseindvandring fra Afrika til Europa er blevet lovligt med Marrakesh-aftalen. Migrationsforskerne påpeger desuden, at selv hvis erklæringen blev gjort til lov i stedet for bare at være en hensigtserklæring, så ville lovlig migration kun gælde en specifik gruppe migranter. Men samtidig er det målet med erklæringen at dæmme yderligere op for den illegale migration fra Afrika til Europa. 

Støjberg er uenig i ungarsk påstand 
Ser man nærmere på, hvilke lande der har tiltrådt erklæringen, kan man på erklæringens første side se, at 27 ud af EU’s 28 medlemslande har tilkendegivet at ville arbejde henimod de definerede mål. Der mangler altså ét land.  

Forklaringen er, at Ungarn som det eneste EU-medlemsland ikke har ønsket at tiltræde aftalen. Og det er faktisk af samme grund, som Morten Messerschmidt peger på i sit debatindlæg. Til ungarsk tv har Péter Szijjártó, der er Ungarns udenrigsminister, nemlig sagt, at erklæringen “vil kunne føre til en ny migrationsbølge. Af den årsag har Ungarn ikke tilsluttet sig denne politiske erklæring”.  

Men hvorfor har Danmark så tilsluttet sig en erklæring, der vil kunne føre til masseindvandring, når Danmark de senere år har strammet udlændingepolitikken for at forhindre indvandring? 

Det er meget simpelt, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Ligesom migrationsforskerne kan hun nemlig heller ikke få øje på, at erklæringen vil føre til masseindvandring. Derimod er den et led i at stoppe migration fra Afrika til Europa.   

”Lad mig med det samme slå fast, at vi med Marrakesh-erklæringen sætter ind for at bekæmpe den ulovlige migration til Europa. I de senere år har vi set, hvordan der er gået hul på EU’s ydre grænser, og hvordan migranter og flygtninge er strømmet ind. Det er vi nødt til at stoppe. Og det gør vi blandt andet ved at samarbejde med relevante lande i Afrika, hvor de ulovlige migranter kommer fra,” skriver Inger Støjberg i en mail til TjekDet.  

Hun lægger også afstand til den ungarske regerings holdning om, at erklæringen kan føre til masseindvandring fra Afrika til Europa. 

“Jeg er ikke enig i den ungarske påstand om, at Marrakesh-erklæringen vil kunne føre til en ny migrationsbølge. Det er vigtigt at forstå, at Marrakesh-erklæringen er en politisk, ikke-juridisk bindende erklæring. Og vores tilslutning til erklæringen betyder ikke, at Danmark forpligter sig til at modtage personer fra et eller flere afrikanske lande. Hvem, der kan indvandre til Danmark, afhænger af udlændingeloven, og den beslutter vi selv som hidtil.” 

Messerschmidt: Det handler kun om én ting, indvandring 
Selv om både Inger Støjberg og migrationsforskere vurderer, at Marrakesh-erklæringens overordnede formål er at begrænse indvandring fra Afrika til Europa, mener Morten Messerschmidt alligevel, at erklæringen mest af alt på sigt handler om at lovliggøre indvandring. 

“Marrakesh-erklæringen henviser til alle andre aftaler indgået i Rabat-processen. Og de handler kun om én ting, nemlig hvordan man faciliterer indvandring over hovedsageligt Middelhavet. Der må derfor være en berettiget forventning fra landene på den sydlige side af Middelhavet om, at dette også fører til reelle politiske ændringer. Ellers vil det være fjollet at bruge tid og ressourcer på at skrive under og forhandle det på plads,” siger han til TjekDet. 

Men Morten Messerschmidt medgiver dog samtidig, at Marrakesh-erklæringen ikke gør det lovligt for afrikanske migranter at søge mod Europa. I stedet giver erklæringen afrikanske lande forventninger om lovlig migration, som de på sigt vil kunne indløse, mener han. 

“Ved at underskrive denne aftale bliver der ikke ændret noget i udlændingeloven, for aftalen er mellemstatslig og ikke overstatslig. Men når man underskriver en aftale mellem flere parter, så er der en berettiget forventning om, at de, der har skrevet under, også foretager sig noget for at opfylde den. Og der vil sidde en hel del bristede forventninger i Afrika, hvis ikke de 27 europæiske lande, der har underskrevet erklæringen, leverer noget på den her konto.”

Læs den oprindelige artikel på TjekDet, som er Mandag Morgens faktatjek-redaktion.

Forrige artikel Sidste år med Juncker – Her er prioriteterne Sidste år med Juncker – Her er prioriteterne Næste artikel Forsvaret ikke parat til at bøje EU-regler Forsvaret ikke parat til at bøje EU-regler