Bente Sorgenfrey: EU skal gøre den frie bevægelighed mere fair

DEBAT: Selvom Danmark nyder godt af det indre marked, skaber det også social dumping. Problemet er EU-skabt, og derfor bør det også løses af EU. Men et EU-direktiv om mindsteløn er bestemt ikke vejen frem, skriver Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Af Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er en varm tilhænger af dansk EU-medlemskab. Jeg er også tilhænger af EU’s indre marked, som Danmark på mange måder nyder godt af.

Den frie bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser er grundlæggende principper i det indre marked. Det er fine, vigtige og gode principper, at arbejdskraften kan søge hen, hvor arbejdet er. Men – for der er et ”men” – så medfører den frie bevægelighed også udfordringer.

Flere østeuropæiske lande oplever nemlig affolkning af unge og uddannede borgere. For os giver det udfordringer med social dumping inden for nogle brancher.

Det er et problem – ikke bare for dem, der oplever den sociale dumping og presset på deres lønninger – men for os alle sammen. Ikke mindst for os, der gerne vil have et tæt og stærkt europæisk samarbejde.

Mindsteløn er ikke vejen frem
Det er jo indlysende fornuftigt, at arbejde, der foregår i Danmark, skal foregå på løn- og arbejdsvilkår, der er i overensstemmelse med de repræsentative overenskomster og på den måde beskytter medlemmerne mod unfair konkurrence – det, vi også kalder social dumping. Men det er ikke altid tilfældet.

Derfor gælder det om at få de udenlandske aktører omfattet af gældende regulering og at få områderne overenskomstdækket. At indgå overenskomster er ganske enkelt det bedste redskab til at bekæmpe social dumping og sikre ordentlige vilkår.

Det er dog ikke så ligetil. I mange tilfælde er de udenlandske virksomheder enkeltmandsvirksomheder – såkaldte arme- og ben-virksomheder. Og når overenskomsten er på plads, er næste skridt at sikre håndhævelsen. Det gælder også på EU-plan.

Når vi påpeger problemer, ligger det ligefor at efterspørge løsninger. Det gælder selvfølgelig om, at vi som fagbevægelse bliver endnu bedre til at organisere udenlandske arbejdstagere og til at få indgået aftaler om overenskomst.

Vi har også en interesse i at få hævet bunden i de lande, der leverer udenlandsk arbejdskraft til Danmark. I den forbindelse diskuteres der for tiden, om et EU-direktiv om mindsteløn er vejen frem. Det mener vi ikke, det er.

Et mindstelønsdirektiv vil være undergravende for den forhandlingsmodel, der er med til at sikre ordentlige arbejdsvilkår på danske arbejdspladser.

Løsning skal findes på EU-plan
Men vi er meget åbne over for at udvikle tiltag, der kan hjælpe arbejdstagerne i især Østeuropa, hvor de oplever meget lave lønninger og et stadigt voksende løngab. Det er vi overbeviste om kan ske på en måde, der ikke kræver, at vi ændrer vores måde at gøre tingene på.

Blandt andet ved at støtte kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter og en særlig indsats i de lande, hvor de kollektive forhandlingssystemer er svage.

Udfordringerne er i vidt omfang opstået på grund af EU’s regler for fri bevægelighed. Derfor løses de i høj grad også bedst på EU-plan. Vi hilser derfor den nye europæiske arbejdsmarkedsmyndighed (i daglig tale ELA) velkommen. ELA skal blandt andet sikre bedre koordinering mellem medlemslandene om håndhævelse.

ELA kan forhåbentlig blive et instrument til at afhjælpe de negative konsekvenser af den frie bevægelighed. Derfor vil vi også gøre, hvad vi kan for at sikre, at ELA ikke bare bliver en tom skal, men får reelle beføjelser – selvfølgelig i fuld respekt for, at det er de nationale parter, der håndhæver overenskomsterne.

Lad mig slutte, hvor jeg begyndte. Som en lille åben økonomi har Danmark brug for og stor glæde af det indre marked. Det skal der ikke herske tvivl om. Den frie bevægelighed er en grundtanke inden for det indre marked – og netop derfor er det vigtigt at gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at den frie bevægelighed foregår på ordentlige og fair vilkår. Det er i alles interesse.

Forrige artikel Pernille Weiss: Den frie bevægelighed er en kunst, der mangler forskønnelse Pernille Weiss: Den frie bevægelighed er en kunst, der mangler forskønnelse Næste artikel Karsten Lauritzen: Derfor er tiden moden til at afskaffe forsvarsforbeholdet Karsten Lauritzen: Derfor er tiden moden til at afskaffe forsvarsforbeholdet
Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

PORTRÆT: Hun har været studerende under falsk navn i London, californisk husmor, læge, dressurrytter og mangeårig minister med knuste kanslerdrømme. Ursula von der Leyen - kvinden bag Europas genopretningsplan - vokser med kriser. Den evne har hun haft brug for i sit første år som en EU-chef plaget af pandemiens isolation.