Flere vælgere i tvivl om forsvarsforbehold

Efter at have levet en mere eller mindre hensygnende tilværelse i mere end to årtier, så er det danske forbehold mod deltagelse i EU's forsvarssamarbejde i det seneste års tid for alvor kommet til debat. Samtidig er danskernes modstand mod at afskaffe forbeholdet begyndt at smuldre. Det viser en ny meningsmåling, Norstat har lavet for Altinget og Jyllands-Posten. Således vil 44 procent af danskerne bevare forsvarsforbeholdet. Det er en markant ændring i forhold til en lignende Norstat-måling fra maj sidste år. Her svarede 57 procent, at forbeholdet skulle bevares.
Den mindre opbakning til at bevare forbeholdet er dog ikke ensbetydende med, at ønsket om at afskaffe forbeholdet har vundet tilsvarende større opbakning. Således mener 28 procent i dag at forsvarsforbeholdet skal afskaffes. I maj sidste år gik 24 procent ind for en afskaffelse.
Til gengæld er der kommet flere tvivlere. Således ved 28 procent af danskerne ikke, hvad de skal mene om sagen. Det er ni procentpoint mere end i maj 2018, hvor 19 procent svarede ved ikke.
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
















