Forsker: En potentiel tech-krig mod Trump og Musk kan være et kærkomment los bag i til EU

EU's tech-bøder kan producere markante reaktioner

Et af de store slagsmål bliver utvivlsomt de bøder til en række techgiganter, som Margrethe Vestager i stor stil blev personificeret med under hendes kommissærskab, ledt an af blandt andet EU’s Retsakt om digitale markeder (DMA) fra 2022.

Bøderne blev givet for monopollignende tiltag til Apple, Google, Meta og andre. I marts uddelte EU eksempelvis en bøde på omtrent 10 milliarder kroner til Apple på foranledning af klager fra en af de større europæiske techvirksomheder, Spotify.

På samme vis blev Apple tvunget til at betale 13 milliarder euro mere i skat i Irland efter ændringer i landets lovgivning, der betyder, at det ikke fungerer helt så meget som skattely, som tidligere har været tilfældet.

Kommissionen har også konkret stillet skarpt på Musk’s X og fundet, at det sociale medie ikke lever op europæisk lovgivning om gennemsigtighed og ansvarlighed, og at en række af dets praksisser er vildledende.

Fremtidige bøder fra EU vil utvivlsomt påvirke Trump og producere markante reaktioner fra den anden side af dammen.

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Ifølge EU’s Retsakt om digitale tjenester kan kommissionen uddele en bøde på op til seks procent af X’s indtægter kombineret med seks procent af indtægten i Musk's andre selskaber som Tesla, SpaceX og Neuralink.

Det er nok utænkeligt at vi skulle komme op i det lag, hvor en bødestørrelse er større end den samlede værdi af X, der er faldet voldsomt siden Musks overtagelse.

Men Musk's selvbestaltede kamp mod EU, og specielt tidligere kommissær Thierry Breton, er veldokumenteret, fordi en del af den er foregået for åben skærm på X. Her har Musk blandt andet har reageret på Bretons påmindelse om, at X skal overholde loven med det relativt markante svar: "Take a big step back and literally fuck your own face".

Trump lever for symbolpolitik, både når han giver og tager, og fremtidige bøder fra EU vil utvivlsomt påvirke ham og producere markante reaktioner fra den anden side af dammen.

Uden Musk er det dog svært at forestille sig, at Trump skulle levere det helt store forsvar for techvirksomhederne, som han tidligere har haft et anstrengt forhold til på grund af det, han længe har set som deres liberale bias og undertrykkelse af højrefløjsstemmer.

Tech-bosserne logrer med halen for Trump

Trumps vicepræsident, J.D. Vance (der selv er lidt af en tech-bro med gode forbindelser til Peter Thiel og andre af Silicon Valleys højrefløjsstemmer), har tidligere været fortaler for, at Google skulle splittes op, og vi kommer nok til at se en situation hvor nogle techvirksomheder (eksempelvis X og Amazon) får en markant mere positiv særbehandling end andre (eksempelvis Google og Meta).

Langt hen ad vejen var præsident Joe Biden enig med EU om at stille skarpt på techgiganternes indflydelse og forretningsmodeller. Både for deres demokratiske konsekvenser og for deres monopoltiltag, som USA's 'Federal Trade Commission' og Justitsministerie forsøgte at stoppe.

De amerikanske tech-bosser har dog i stor stil lagt sig ned på ryggen og logrer nu med halen, mens de kigger op på Trump med blanke øjne. Så hans syn på dem kan være ret markant formildet sammenlignet med tidligere.

Det vil desuden kun gøre tech-krigen større, at Trump har en tendens til at blande alting sammen rent politisk.

I september forklarede Vance, at USA måske ville droppe støtten til NATO, hvis EU begynder at regulere ved Musk's platforme – noget den nye EU-kommissær for blandt andet techsuverænitet og sikkerhed, Henna Virkunen, blev forholdt, da hun var til høring forrige uge.

EU har oppet sig markant på den regulatoriske bane, og langt de fleste techvirksomheder navigerer i dag efter EU-lovgivning.

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Sådan en måde at tænke på følger retorikken fra Trumps første periode, hvor der dels blev udøvet 'noget for noget'-diplomati, og dels blev set på "angreb" mod amerikanske virksomheder som et angreb på USA selv. 

EU's bøderegime er dog en vigtig understregning af, at tidligere tiders holdning om, at hvis bare de amerikanske techvirksomheder havde orden i sagerne på den hjemlige bane, så stod de ikke til ansvar for noget ude i verden, er forbi.

EU har oppet sig markant på den regulatoriske bane, og langt de fleste techvirksomheder navigerer i dag efter EU-lovgivning, også når de agerer uden for EU. Derfor er det svært at forestille sig, at valget af Trump skulle have nogen indflydelse på EU's tilgang her.

Blev taget med bukserne nede

Der er desuden snak om, at EU-kommissionen allerede tidligt i den amerikanske valgkamp nedsatte en krisehåndteringsgruppe, der skulle håndtere eftervirkningerne fra en eventuel valgsejr til Trump.

EU blev taget med bukserne nede sidste gang i 2018, da Trump satte tariffer på import af EU-stål og aluminium.

Planen nu synes at være hårdt mod hårdt snarere end at bero sig på, at Trump nok skal komme til en eller anden form for "fornuft," som man naivt troede ville ske sidst. Heri udgør bøderegimet en vigtig understregning af, at Europa vil en anden regulatorisk fremtid på tech-sporet end USA.

Ønsket om at udgøre et alternativ til tech-udviklingen i USA går dog for EU's vedkommende langt ud over den regulatoriske bane. Og heri finder vi måske noget af det positive, der kan komme ud af en decideret tech-krig mellem de to transatlantiske parter.

Med alt for mange års forsinkelse forstår EU nu i stigende grad behovet for at understøtte europæiske techvirksomheder og skrue gevaldigt op for både offentlige og private investeringer i forskning og udvikling på tech-siden.

Både for at styrke den europæiske konkurrenceevne, der af den nylige Draghi-rapport blev kaldt overordentlig svag, og for at mindske afhængigheden af amerikanske selskaber.

Det har konkret for EU-kommissionen allerede betydet et nyt initiativ for AI-frabrikker, en AI Act, et Cloud Initiative, mens den tidligere ECB-chef Mario Draghi foreslog en EU Cloud and AI Development Act i sin rapport om EU's konkurrenceevne. 

Men måske vigtigst af alt for at vise, at en anden tech-vej er mulig end den, som USA har været repræsentant for i de seneste årtier.

Der er ikke noget som udefrakommende "fjender," der kan samle tropperne indadtil.

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

I modsætning til mange af de amerikanske techvirksomheder, der er med til at drive mistrivsel, ulighed, og udemokratiske værdier, ønsker EU at fremavle en alternativ tech-industri, hvor demokrati og sikkerhed står som gennemgående værdier.

Det er også de vinde i Europa, der blandt andet har fået Danmark til at rykke sin tech-ambassadør fra Silicon Valley og hjem til Europa.

Valget af Trump, og de voldsomme kampe på tech-siden, der utvivlsomt vil løftes som følge af Musks rolle, kan derfor vise sig at blive det det los bag i, som EU har brug for, hvis der for alvor skal sættes fart på den europæiske tech-industri.

En kommende tech-handelskrig må derfor ikke bare handle om at bekæmpe USA på dets egen tech-bane eller med dets egen medicin, men om at forsøge at skabe nye rammer for, hvordan og på hvad der konkurreres.

EU må bruge den store transatlantiske uenighed til at mobilisere støtte og ressourcer til europæiske techvirksomheder, så man kan sætte fart på det lange seje træk, der kræves for at nå til et sted, hvor man kan begynde at stå på sine egne "tech-ben."

Der er ikke noget som udefrakommende "fjender," der kan samle tropperne indadtil – lad os se om det bliver tilfældet for EU.