Green Power Denmark: Forsyningssikkerhed kræver grønne penge nu

Vi var mange, som sank en ekstra gang, da el- og varmeregningen dumpede ind af enten den fysiske eller elektroniske brevsprække. Energi er blevet dyrt, og det rammer os alle sammen. Men hvor reaktionen tidligere ville have været at vende tilbage mod kendte og gamle energikilder, er energikrisen i 2022 en anledning til at sætte farten op på den grønne omstilling.

Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende nedlukning af russisk gas kommer oven i en udfordrende energimæssig situation. Sommeren har været varm, og de norske søer og vandkraftværker mangler vand. Det danske Thyra-felt producerer ikke gas, og flere franske atomkraftværker er ude på grund af vedligeholdelse. Alt sammen faktorer, som hver for sig kunne være håndteret, men som i fællesskab har presset energipriserne op og gjort energipolitik til centrum af enhver politisk diskussion i hele Europa.

Der er brug for langsigtede løsninger

Problemet bunder i alt for mange års laden-stå-til-politik fra flere europæiske lande. Særligt fra Tyskland som gentagende gange er blevet advaret mod deres afhængighed af billig, russisk gas. Jeg har selv som både udenrigs- og finansminister advaret Tyskland mod Nordstream 2 ved gentagende lejligheder. Alligevel er landet med søvngængeragtig præcision fortsat med at øge forbruget af gas til elektricitet, opvarmning og produktion.

Investeringer i netforbindelser, vind- og solcelleparker, varmepumper, elbiler og andre nødvendige dele af omstillingen vil give et grønt samfund, høj forsyningssikkerhed og energi, der er til at betale

Kristian Jensen
Direktør, Green Power Denmark

Nogle lande drømmer om at anlægge nye havneanlæg til flydende naturgas eller bygge rørledninger til naturgas fra lande med politiske styresystemer, som ligger langt fra det danske. Det er kortsigtede løsninger, og jeg håber, at det kun bliver ved drømmene.

I dag er grøn energi fra vind eller sol markant billigere end alle andre energikilder. Og inden for en overskuelig fremtid vil vi kunne producere grøn brint og andre brændstoffer til den tunge transport og industrien.

Vi har derfor ikke brug for at hænge fast i nostalgien om naturgas. Vi har brug for at lave det teknologiske spring til at elektrificere vores samfund og gøre det hurtigt.

Det vil kræve investeringer fra både netselskaber, VE-udviklere, industri og ikke mindst energiforbrugerne. Faktisk er vores vurdering i Green Power Denmark, at vi skal investere over 400 mia. kr. i den grønne omstilling frem mod 2030. Men det er en investering, som vil give et godt afkast.

Med investeringer i netforbindelser, vind- og solcelleparker, varmepumper, elbiler og andre nødvendige dele af omstillingen vil vi få et samfund, som er grønt, har en høj forsyningssikkerhed, og energi der er til at betale. Samtidig udvikler vi grønne produkter, som vil blive værdifulde på eksportmarkederne.

Det skal gøre ondt, før det kan gøre godt 

Når det ikke blot er en skudsikker case, så skyldes det i høj grad to ting:

• Modstand mod at se på energiproduktion og
• Kortsigtet investeringsstrategi

Hvis vi skal fri af russisk gas og sikre en CO2-neutral fremtid, vil det kræve en 'In Everyones Back Yard'-indstilling

Kristian Jensen
Direktør, Green Power Denmark

Der er desværre i Danmark som i resten af Europa en høj grad af modstand mod at være nabo til solcelle- eller vindmølleparker. Med et engelsk udtryk kaldes det NIMBY (Not In My Back Yard) effekten. Men hvis vi skal fri af russisk gas og sikre en CO2-neutral fremtid, vil det kræve en 'In Everyones Back Yard' indstilling. At vi alle sammen kommer til at kunne se energiproduktion eller -transmission fra vores lejlighed, hus eller sommerhus.

Vi kan ikke gemme generne ved et raffinaderi væk ved kun at se på design af tankstationen, som vi gør i dag. Energiproduktion vil være lokal for at være sikker og samtidig økonomisk. Derfor vil vi kunne se vindmøller, solceller og elledninger tydeligere i landskabet eller ved havvindmølleparker end tidligere. Til gengæld kan CO2 og partikler fra de centrale kraftværker samt deres store påvirkning af lokalmiljøet sættes på museum.

Det andet problem er, at skiftet til vedvarende og CO2-fri energi kræver investeringer nu, som tjener sig ind i de kommende år. Varmepumper i stedet for gasfyr. El-patroner i fjernvarmen i stedet for naturgas. Elektrificering af industrien i stedet for fortsat brug af fossile brændsler. Det kræver investeringer, som mange helt vil udlade at forholde sig til. Men hvis vi ønsker – og det gør jeg – at Danmark skal være CO2-neutralt senest i 2050, så skal investeringerne foretages. Og så er det dumt at investere i midlertidige løsninger, som snart skal skrottes igen.

Danmarks problem er den store afhængighed af sort energi. Og med grøn energi løser vi heldigvis de fleste af vores udfordringer.