Grønlands udenrigspolitiske strategi vakte undren sidste år. Nu kan den snart blive ændret

Man kunne argumentere for, at det var omsonst at offentliggøre en tilsigtet årtilang strategi i en periode med et ustabilt, mere konfliktfyldt Arktis, som vi har været vidne til i størstedelen af ​​årtiet indtil videre.

Strategien fra sidste år nævnte dog, at den løbende kunne opdateres efter behov. Som antydet kan dette ske før snarere end senere.  

Mindre fokus på USA

Selvom der endnu ikke er nogen officiel plan for, hvornår og hvor meget 2024-strategien vil blive ændret, fastslog koalitionsaftalen fra marts 2025 for det nyvalgte Naalakkersuisut, at strategien i betragtning af den ændrede geopolitiske situation vil blive gennemgået for opdateringer af forligspartierne.

Alle fire forligspartier er efter valget i marts nu i en regeringskoalition med 23 ud 31 mandater. Naleraq er det eneste oppositionsparti, og samtidigt også det eneste parti, der valgte ikke at støtte strategien i begyndelsen af ​​2024. 

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender (svarende til Udenrigsminister-posten) er stadig Vivian Motzfeldt fra Siumut, selvom hendes parti havde et dårligt valg i marts og et formandsskifte i juni dengang startede rygter vedrørende intern udskiftning på ministerposten eller spørgsmål vedrørende Siumuts fortsatte deltagelse i koalitionen.  

Desuden ser det pt. også ud til, at der både inter- og intrapartipolitisk endnu ikke er en rodfæstet konsensus vedrørende Grønlands fremtidige alliancer, men politikere fra især Demokraatit og Inuit Ataqatigiit (IA) har udtalt, at de ønsker at genoverveje strategien, og både højtstående diplomater og ministre har gentaget denne holdning. 

En af de mest oplagte årsager til at genåbne og rette strategiteksten til er således at nedtone strategiens fokus på USA.

Rasmus Leander Nielsen
Lektor ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)

En kommende, sandsynlig revidering af strategien har dog langt fra kun at gøre med indenrigspolitik eller en ny regering med en (social)liberal landsstyreformand for første gang i Grønlands politiske historie, men i høj grad også den geopolitiske situation – her primært det pt. komplicerede forhold til USA. For eksempel udtalte forpersonen for Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg (USPU), Pipaluk Lynge (IA), i forsommeren til det lokale medie KNR:

“Verden er forandret og fremtiden er uforudsigelig. Derfor mener jeg, at vi skal tilpasse vores udenrigspolitiske strategi, selvom den er fra sidste år.”

Til et andet grønlandsk medie, Sermitsiaq, hentydede hun til et Trump-induceret øget fokus på alternative samarbejdspartnere, da forholdet til USA blev mere og mere anspændt op til valget i marts, og at Grønland bør sende et eksplicit, klart og tydeligt budskab til omverdenen om, at Grønland ønsker at styrke andre alliancer, nu hvor alliancebilledet har ændret sig.  

En af de mest oplagte årsager til at genåbne og rette strategiteksten til er således at nedtone strategiens fokus på USA og at opskalere EU og andre potentielle partnere i forhold til internationalt samarbejde. 

Undren over manglende EU-fokus

Kort efter strategien blev offentliggjort i februar 2024, skrev undertegnede sammen med Nasiffik-kollega Jeppe Strandsbjerg en kommentar om strategien her i Altinget Arktis (og videre udfoldet i en artikel i Arctic Yearbook). 

Vi undrede os blandt andet over, at EU fyldte så lidt i 2024-strategien, og at USA spillede en så fremtræden rolle. Det er således denne balanceakt, der kan forventes genbesøgt. 

I den seneste tid har grønlandske politikere beklaget, at der ikke er sat en køreplan i værk for en revidering af strategien trods koalitionsaftalens signal om dette tilbage i marts. 

Kritikken er blandt andet fremsat af førnævnte forperson for USPU i et paragraf 37-spørgsmål (svarende til paragraf 20-spørgsmål i Danmark), heriblandt om det er muligt at forny den udenrigspolitiske strategi i indeværende år. 

Oppositionen i Naleraq, der som nævnt ikke er en del af strategi-forligskredsen, har kritiseret i et paragraf 37-spørgsmål, at de finder det bekymrende, at “Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender offentligt har påstået, at alle partier og dermed også Naleraq skulle være inviteret til forhandlinger om en ny udenrigspolitisk strategi — en påstand, som [Naleraq] på det kraftigste må afvise.”  

En sandsynlig ændring

Kort sagt, selvom det i skrivende stund stadig er ukendt, hvornår og hvor meget der kan forventes med hensyn til en omskrivning, synes det sandsynligt, at 2024-strategien vil blive ændret.

Mens nogle ambitioner i strategien allerede er opfyldt, især udnævnelsen af ​​den nye arktiske ambassadør fra Grønland, Kenneth Høegh, op til overtagelsen af formandskabet for Arktisk Råd i maj, vil det vestvendte fokus på USA sandsynligvis blive genovervejet. 

Det mest sandsynlige er ikke en omfattende omskrivning eller helt ny strategi, men at tilrette visse afsnit efter drøftelse i forligskredsen og i samarbejde med Naalakkersuisut samt udenrigsdepartementets topdiplomater.         

Tre ofte citerede slogans kan opsummere meget af de seneste års grønlandske udenrigspolitik: Det første blev introduceret i et elegant tweet i 2019 med ordene: “Open for business – not for sale.”

Det andet er “Intet om os uden os,” som er undertitlen til 2024-strategien, og det tredje, der opstod i foråret 2025: “Vi vil ikke være danskere, men vi vil heller ikke være amerikanere.”