Hækkerup: Vi skal lytte, når danskerne ikke vil afskaffe EU-forbehold

DEBAT: Vi politikere skal tage danskernes klare besked om, at vi skal værne om vores forbehold, dybt alvorligt. Derfor skal vi ikke sende forsvarsforbeholdet til afstemning lige foreløbigt, skriver Nick Hækkerup (S). 

Af Nick Hækkerup (S)
Udenrigsordfører

På mange måder minder vi danskeres forhold til EU-forbeholdene om et modent ægteskab. Der er medgang. Der er modgang. Med jævne mellemrum bliver forholdet set efter i sømmene.

Men udsvingene til trods, ja så rundede vi sidste år flotte 25 år i hinandens følgeskab. Sølvbryllup. Det er dæleme ikke noget, mange kan prale af i disse år. Og nu hvor vi er på vej ind i sølvrævenes æra – er det så alligevel tid til opbrud? Det mener vi Socialdemokrater ikke. 

En verden i forandring
Det er uomtvisteligt, at verden omkring os er i forandring i disse år. I Storbritannien ser vi et Brexit, der mildt sagt er dramatisk med enorme konsekvenser for Storbritannien - men indiskutabelt også for Europa.

Vi ser en ledelse i USA, der sætter spørgsmålstegn ved stort set alle tænkelige internationale aftaler, og som trækker sig væk fra Europa. Vi ser en aggressiv Putin i Øst. Og vi ser et Tyrkiet, hvis relation til Europa mest af alt har udviklet sig til et anstrengt eksmand-og-ekskone-agtigt forhold, hvor der kun nødtvunget samtales om deres fælles barn.

Og ja den politiske rumlen i verden sætter i den grad det europæiske samarbejde under pres. Det har fået både statsministeren og Det Radikale Venstre til at lege med tanken om, at forsvarsforbeholdet skal genovervejes. For når vi ikke kan være stensikre på, at USA forsat vil deltage i Nato på samme niveau som før, bør vi så finde nye samarbejdspartnere?

Forbeholdet hæmmer os ikke 
I Socialdemokratiet iagttager vi også med interesse verdens gang, og særligt hvad der sker omkring Tyskland og Frankrig i denne tid. Men til dags dato mener vi ikke, at vores forsvarsforbehold har hæmmet vores deltagelse i det international arrangement. Vi har været aktive på Balkan, i pirateri- indsatsen i Adenbugten og senest i Mali.

Men når verden flytter sig, kan vi på sigt blive nødt til at overveje, om vi får behov for at styrke det europæiske forsvarssamarbejde, som et supplement til vores Nato-medlemskab. NATO samarbejdet er fortsat rygraden i vores forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde.

Vi skal lytte til danskerne
Samtidig skal vi fra politisk hold tage danskernes klare besked om, at vi skal værne om vores forbehold, dybt alvorligt.  Danskerne har nu – ad to omgange med 15 års mellemrum – sagt nej til at afskaffe forbeholdene.

Senest var det forbeholdet vedrørende Europol, der var til afstemning. Og hvis ikke man med opbakning fra et flertal af partier, vores politi, efterretningstjenester og børneorganisationer kan få et ”ja” til at afskaffe et forbehold, der vil gavne bekæmpelse af organiseret kriminalitet og børneporno - så skal det mane til politisk eftertanke. Danskerne er glade for forholdene.

Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at opgaven nu er at navigere i det europæiske samarbejde på den baggrund. Og derfor mener vi ikke, at det er på sin plads med afstemninger om de resterende forbehold i den kommende valgperiode.

Større udfordringer 
Her og nu ser vi da også langt større udfordringer i EU, som ikke angår vores forbehold. Det drejer sig om bekæmpelse af skattesnyd, hvidvask, kampen for bedre lønmodtagerrettigheder og hele klimaspørgsmålet. 

Det europæiske samarbejde er nøglen i kampen for social retfærdighed og i opgøret med en grådighed, vi har set særligt i den finansielle sektor i de seneste år. Med andre ord står afskaffelsen af forbeholdene ikke øverst på vores dosmerseddel.

Som bekendt er det ufint at spå om varigheden af et ægteskab. Men står det til Socialdemokratiet, så ser vi for os, at vi nupper det 30-årige perlebryllup med de danske forbehold med.

Tema: Farvel til forsvarsforbeholdet?

Forrige artikel Konservativ: Gidseltagningspsykologi at stemme om forsvarsforbehold i år Konservativ: Gidseltagningspsykologi at stemme om forsvarsforbehold i år Næste artikel Tænketank: Forbehold står i vejen for fremtidens forsvar Tænketank: Forbehold står i vejen for fremtidens forsvar
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Og så synger vi den gode gamle sang

    Det karakteristiske ved runde dage som sølvbryllupper mv. er at festdeltagerne rejser sig op og holder rosende taler om hvad forsamlingens midtpunkter har opnået i de forløbne år. Fremtiden siges der sjældent noget væsentligt om.

    Det forbavser mig, at en tidligere forsvarsminister kan tage en revision af vort begrænsende forsvarsforbehold, der stammer fra en tid hvor Francis Fukyama annoncerede, at historien var slut, så nonchalant.

    10 år efter 1993 så verden meget anderledes skræmmende ud. På det tidspunkt var der en dansk statsminister, der som entydig målsætning fremførte, at samarbejde med "den stærkeste" - ligesom Scavenius - var det, det handlede om.

    I dag har "den stærkeste" - Trump - nærmest vendt ryggen til sine NATO partnere i Europa.

    Derfor er en fælles EU-hær, sandsynligvis uden UK efter no-deal Brexit , mere påkrævet i dag end nogensinde tidligere. Ikke mindst set i lyset af at USA har en dagsorden for Ukraine, der ikke er i overensstemmelse med Europas interesser. USA bruger Ukraine til nålestiks politiske sanktioner over Rusland, der opfatter Ukraine som sin baghave.

    Ukraine er en fejlslagen nabostat til EU, hvor korrupte oligarker etablerer private hære for at provokere Rusland. Det teaterstykke har EU ingen mulighed for at ændre på, men EU har omvendt ikke brug for at USA udnytter situationen i EU s´baghave til geopolitiske eksperimenter.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Forbehold. Igen.

    Som jeg andet steds også har sagt, vi skal aldrig, nogensinde af med forbeholdene så længe vi er medlemmer af EU. De er det eneste værn vi endnu har imod Europas forenede Stater.
    Europa er, og bliver ikke en samlet statsdannelse, da de enkelte lande har hver sin historie, som aldrig må udslettes.
    Jeg ved godt, at EU elskerne hævder at, hvis vi forlader EU, så vender vi Europa ryggen, men hvordan kan vi det?. Vi er, hvad enten vi kan lide det, en del af Europa, da Europa er et æld gammelt kontinent i modsætning til EU, som et en politisk konstruktion, som intet har med det rigtige Europa at gøre. Derfor!.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Angrebsforbehold

    I den forløbne uge har en aldrende dansk forsvarsminister over for NATO anmodet om at få ført til protokols, at Danmark ønsker stadfæstet at NATO hvis nødvendigt kan angribe Rusland med atomvåben.

    Det må siges at være et angrebsforbehold der virkelig kan irritete hr. Putin´s ligtorne. ER forsvarsministeren mon ude på, at Danmark skal kunne være angrebsmål nr. 1. i en evt. konflikt mellem NATO og Rusland?

    Ingen kan tvinge en atommagt til ikke at anvende A-våben, hvis det synes hensigtsmæssigt, men at lille ikke-nukleare Danmark skal have ønsker om at USA skal påtage sig en sådan opgave på Danmarks vegne er langt ud over det absurde.

    EU har brug for et formaliseret tæt og effektivt forsvarssamarbejde, men de geopolitiske konflikter i Mellemøsten, som Danmark i de seneste ca. 20 år har deltaget i for at se godt ud i USA´s øjne bør være en afsluttet epoke.- ikke mindst set i lyset af den nuværende amerikanske ledelse (eller rettere mangel på samme).

    Til den ende skal Danmark ikke promovere A-våben; det har intet med at afskaffe et forældet forbehold mod at deltage i et fælles EU-forsvarssamarbejde der kan blive opfattet troværdigt og realistisk af hr. Putin.