Hvert fjerde EU-direktiv overimplementeres trods syv års indsats for det modsatte

Nye tal viser, at Danmark går længere, end EU påkræver, i hvert fjerde stykke lovgivning. Det er et problem, mener Cepos, men der kan være gode grunde til det, siger ekspert.

Implementering af EU's orlovsdirektiv, som giver øremærket barsel til fædre, er et eksempel på, hvor Danmark går længere end mindstekravene.<br>
Implementering af EU's orlovsdirektiv, som giver øremærket barsel til fædre, er et eksempel på, hvor Danmark går længere end mindstekravene.
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Julie Schønning

Det har været et princip for skiftende regeringer i syv år, at Danmark ikke skal gå længere end absolut nødvendigt, når direktiver fra EU implementeres i dansk lov.

Alligevel sker det i knap hvert fjerde tilfælde.

Det viser ministeriernes egen opgørelse, som danner udgangspunkt for en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos.

Siden 1. januar 2016 har det nemlig været et krav, at ministerierne krydser af i en boks, hvis en ny lov, der kommer fra EU, bryder med fem principper for implementering.

De fem principper blev indført i 2015 af den daværende V-regering, som i samme ombæring nedsatte et implementeringsråd med 12 stole til blandt andre Dansk Industri, Dansk Erhverv samt Landbrug og Fødevarer.

Rådet skulle “sikre, at vores implementering tager afsæt i, at der sker en mindre byrdefuld regulering for vores erhvervsliv”, lød det dengang fra erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V). 

Formålet med EU-lovgivning er at lave fælles regler for virksomheder rundt omkring i Europa, og derfor skal det helst ikke være sådan, at man udvider reglerne i Danmark

Kim Haggren
Vicedirektør i Dansk Industri

Det er netop overimplementeringens negative konsekvenser for erhvervslivets vækst og konkurrenceevne og for danske arbejdspladser, der gør Cepos optaget af dagsordenen. Derfor mener økonomen bag analysen, Jonas Herby, at 23,4 procent er et bekymrende højt tal for, hvor ofte Danmark går længere end minimumskravene fra EU.

“Jeg er som udgangspunkt skeptisk overfor regulering, og det er ikke en god ide, at man indfører flere regler end det, EU kræver. EU blander sig i forvejen i lidt for mange ting. Når man så derudover overimplementerer, så er det nærmest dobbeltpisk til de danske borgere og virksomheder,” siger han.

I analysen peger Cepos blandt andet på et direktiv for godskørselstransport, som Folketinget udvidede fra kun at gælde lastbiler til også at gælde for varevogne.

De fem principper

Principperne for implementering af erhvervsrettet regulering:

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.

3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.

4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.

5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Hos Dansk Industri synes man også, at statistikken viser, at overimplementering ikke kun er en undtagelse.

“Formålet med EU-lovgivning er at lave fælles regler for virksomheder rundt omkring i Europa, og derfor skal det helst ikke være sådan, at man udvider reglerne i Danmark,” siger brancheorganisationens vicedirektør, Kim Haggren, der opfordrer ministerierne til at se nærmere på årsagsforklaringerne bag.

Intet odiøst hvis der er politiske hensyn bag

Men tallet siger ikke meget i sig selv, ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen. Hun er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i implementering, efterlevelse og håndhævelse af EU's politikker.

“Overimplementering kan være en lille smule, og det kan være betydeligt. Så den kvantitative optælling fortæller os ikke nødvendigvis noget i sig selv. Men det giver et billede af, at man ret ofte går længere end det mindstemål, der er i direktivet,” siger hun.

Opgørelsen over de 44 ud af 188 direktiver, der er blevet overimplementeret, viser ikke hvordan, i hvilken grad eller hvorfor. Derfor efterspørger Dorte Sindbjerg Martinsen gennemsigtighed i de politiske processer bag.

“Hvis der er politiske begrundelser for, at vi ønsker højere standarder, og det flugter med det politiske flertal, så er der ikke noget odiøst i det. Spørgsmålet er så, om der har været de politiske processer og overvejelser, eller om det alene er administrativt bestemt,” lyder det.

Læs også

Danmarks implementering af EU’s orlovsdirektiv, som pålægger medlemslandene at øremærke ni ugers barsel til fædre, går for eksempel længere end mindstekravene, peger Dorte Sindbjerg Martinsen på.

EU stiller nemlig ikke krav om, at øremærkningen gælder medforældre, eller til hvor meget fædre skal kompenseres i deres barsel.

“Når vi siger, at medforældre også skal være omfattet, og når kollektive overenskomster kompenserer den øremærkede barsel til fædre med fuld løn, så kunne man kalde det en overimplementering i forhold til EU-direktivet. Men det har man valgt i Danmark ud fra en politisk proces,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

DN: Principperne skal skrottes 

De fem principper har ikke noget med overimplementering at gøre – jeg vil snarere kalde det en efterstræbelse på minimalimplementering

Jens la Cour
Chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Da S-regeringen videreførte de fem principper mod overimplementering, understregede daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) over for Altinget, at principperne skulle ses som en rettesnor, der kan fraviges, når “væsentlige hensyn” taler for det. Det kan for eksempel være hensynet til miljø eller forbrugerbeskyttelse. 

Hvorvidt det er tilfældet for 44 ud af 188 direktiver, der er blevet implementeret siden 2016, har Altinget spurgt hans efterfølger, erhvervsminister Morten Bødskov (S), om. Ligeledes har vi spurgt ham, om der bliver gjort nok for at nå målsætningen om at undgå overimplementering.

Det forholder ministeren sig dog ikke til.*

I en skriftlig kommentar lyder det i stedet, at det også er et mål for denne regering at undgå overimplementering.

“Det arbejde har vi været i gang med i snart et år, og på den tid har vi både nationalt og europæisk arbejdet for at skrue ned for byrderne,” skriver erhvervsminister Morten Bødskov og opridser de initiativer, som regeringen har videreført fra tidligere regeringer.

Læs også

Hos Danmarks Naturfredningsforening mener chefrådgiver i EU-miljøpolitik, Jens la Cour, at mindstemålene er en mærkelig måde at gå til implementering på. Ideen med direktiver er netop at give medlemslande mulighed for at skræddersy lovgivning til nationale behov, så længe mindstekravene er overholdt. 

Derfor ærgrer han sig over, at skiftende regeringer har videreført Venstres opfindelse om principper mod overimplementering, ligesom de har videreført implementeringsrådet i en ny form, der kaldes EU- og regelforum, men som fortsat ikke har nogle grønne organisationer om bordet.

Han frygter, at det kan gå ud over hensynet til natur og miljø som, ifølge ham, ikke er tydeligt nok i regeringens prioriteter. Det er desuden noget “vrøvl” at kalde en lov for overimplementeret, hvis ikke alle mindstemål er udnyttet til fulde, lyder det.

“De fem principper har ikke noget med overimplementering at gøre – jeg vil snarere kalde det en efterstræbelse på minimalimplementering. Det handler om at finde smuthuller og gøre det så skånsomt som muligt for industrien og landbruget fremfor skånsomt for naturen og miljøet,” som han siger.

Ingen konklusioner om redskabets effektivitet

Kravet om, at ministerierne skal tage stilling til, hvorvidt en lovgivning bryder med et af de fem principper, blev indført som et værktøj til at undgå overimplementering.

Men man kan endnu ikke konkludere noget entydigt om effekten af det redskab, mener Dorte Sindbjerg Martinsen.

“Om det er et tilstrækkeligt værktøj, kan man ikke vurdere i sig selv, uden at man politisk forholder sig til de spørgsmål, som implementeringen stiller op. Hvis man overimplementerer, fordi der er nogle politiske hensyn, så er det sådan, det er, og så er det den måde, man griber EU-lovgivning an på fra dansk side,” siger hun.

“Men så må man stå på mål for det.”

*Artiklen er opdateret klokken 9:50 med svar fra ministeren.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Herby

Specialkonsulent, Cepos
cand.polit. (Univerisity of Wisconsin-Madison og Københavns Uni. 2006)

Kim Haggren

Vicedirektør, Erhvervsjura & Rapportering samt Iværksætteri, regelforenkling og SMV-politik, DI
Advokat

Dorte Sindbjerg Martinsen

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
msc (London School of Economics 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999), ph.d. (Firenze 2004), dr.scient.pol. (2015)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024