Kristoffer Hjort Storm
Inger StøjbergInger Støjberg udpeger spidskandidat til europaparlamentsvalg

Danmarksdemokraternes hovedbestyrelse har udpeget den 34-årige aalborggenser Kristoffer Hjort Storm som spidskandidat til Europa-parlamentsvalget i 2024.
Det oplyser TV 2 Nord lørdag.
Og hvis Danmarksdemokraterne får samme stemmeandel til Europa-parlamentsvalget som til folketingvalget 1. november, så vil Kristoffer Hjort Storm sikre sig et af de 14 danske mandater.
Hjort Storm sidder som byrådsmedlem i Aalborg Byråd for Danmarksdemokraterne, men har en længere politisk baggrund bag sig i Dansk Folkeparti.
"Jeg tror, at alle der kender ham, ved, hvor dygtig han har gjort det heroppe i det nordjyske. Han har også altid haft en stor interesse for EU-politik. Som nyt parti er det afgørende, at vi får en kandidat, der har en sikker hånd på rattet, og det får vi med Kristoffer," skriver Inger Støjberg til Nordjydske om udnævnelse.
Kristoffer Hjort Storm vil kæmpe for et slankere EU, siger han til TV 2 Nord:
"EU blander sig i alt for mange overstatslige ting i dag, og jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer tilbage til kernen i, hvad der egentlig var meningen med det her europæiske fællesskab. Det var frihandel, og det var at støtte hinandens økonomier, og det skal vi tilbage til, og så skal EU blande sig uden om hvad for en politik, der føres i det enkelte medlemsland."
I Aalborg Byråd sidder han som rådmand for Senior- og Omsorg, men naturligivs stoppe, hvis han bliver valgt ind.
Tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom
Kristoffer Hjort Storm har et langt politisk CV med rødder i Dansk Folkeparti.
Men i sommeren 2022 mistede Kristoffer Hjort Storm troen på, at Morten Messerschmidt var den rigtige mand til et genrejse Dansk Folkeparti.
"Jeg har stor respekt for Morten Messerschmidt, som jeg anser for at være landets bedste debattør og som et meget behageligt menneske, så jeg ønsker ham al mulig held og lykke med partiet. Men det bliver uden mig," skrev byrådsmedlemmet dengang.
Han har tidligere har været medlem af Dansk Folkeparti, hvor han meldte sig ind i 2010. Fra 2012 til 2015 var han formand for Dansk Folkepartis Ungdom i Nordjylland og fra 2013 til 2014 hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Folkepartis Ungdom.
Fra 2014 til 2018 var Kristoffer Storm regionsrådsmedlem i Region Nordjylland. Fra 2018 til 2021 var han 1. viceborgmester i Aalborg.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem



















