Debat

IMR: Domstolen er nødt til at være aktivistisk for at være relevant

DEBAT: Hvis ikke Menneskerettighedsdomstolen løbende nyfortolkede rettighederne, ville den ikke kunne beskytte eksempelvis homoseksuelles rettigheder, skriver Louise Holck.

Menneskerettighedsdomstolen er garant for borgernes rettigheder, også når den danske stat ikke lever op til sine forpligtelser, mener Louise Holck.
Menneskerettighedsdomstolen er garant for borgernes rettigheder, også når den danske stat ikke lever op til sine forpligtelser, mener Louise Holck.Foto: Pressefoto/Institut for Menneskerettigheder
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Louise Holck
Konstitueret direktør, Institut for Menneskerettigheder

På torsdag skal justitsministeren og Folketingets medlemmer diskutere, hvad man kan gøre ved, at Menneskerettighedsdomstolen er "aktivistisk".

Med aktivistisk menes det faktum, at domstolen løbende nyfortolker menneskerettighederne og med sine afgørelser sætter rammen for, hvad der gælder som lov i Danmark. Det er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der har rejst denne vigtige debat.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at Menneskerettighedsdomstolen er garant for borgernes rettigheder, også når den danske stat ikke lever op til sine forpligtelser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Domstolen siger fra
Domstolen spiller en afgørende rolle i at sikre, at stater ikke krænker menneskerettigheder i krisetider med globale pandemier, terror eller store flygtningestrømme.

Domstolen siger fra på vegne af den enkelte borger, hvis mennesker udsættes for svigt eller vilkårlighed fra offentlige myndigheder. Det gælder også for os i Danmark.

Meneskerettighederne er tæt vævet vævet ind i Danmarks og Europas historie og værdier.

Louise Holck
Konstitueret direktør, Institut for Menneskerettigheder

For eksempel fik en fejlopereret dansk kvinde med smerter i kæben ved Menneskerettighedsdomstolen medhold i, at næsten 11 år var for lang tid at vente på erstatning.

Og en journalist og en redaktør fra Danmarks Radio fik i sin tid medhold i, at det var i orden at bringe et indslag med racistiske udtalelser fra grønjakker. Det styrkede ytringsfriheden for journalister og medier, ikke kun i Danmark, men i hele Europa.

Er nødt til at være "aktivistisk"
Menneskerettighederne er tæt vævet ind i Danmarks og Europas historie og værdier. Det, der af nogle bliver opfattet som en utidig indblanding, er en forudsætning for, at vores samfund har udviklet sig, som det har. Med demokrati, retssikkerhed, frihedsrettigheder og menneskelig værdighed.

Domstolen er nødt til at være "aktivistisk" for overhovedet at være relevant. Da Europarådets medlemslande underskrev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tilbage i 1950, fyldte rettigheder for eksempelvis homoseksuelle ikke meget.

Men Domstolen anerkendte i 1980'erne, at man ikke kan straffe personer for at dyrke sex med en person af samme køn.

Læs også

Udvisning af kriminelle udlændinge
Menneskerettighedsdomstolen lytter samtidig til politiske signaler fra medlemslandene. Derfor ser vi også, at domstolen løbende over de seneste ti år har gjort det lettere for medlemslandene at udvise udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet.

Disse udlændinge fylder rigtig meget i medierne, når de ikke kan udvises for eksempel på grund af deres ret til privat- og familieliv. At de ikke kan udvises, bliver ofte fremhævet som et "problem", når talen falder på menneskerettighederne.

De seneste ti år er det dog kun sket én gang, at Menneskerettighedsdomstolen har forhindret Danmark i at udvise en dømt udlænding, og sagen var speciel, fordi manden er syg. Afgørelsen er i øvrigt anket, og sagen verserer endnu.

Intet er perfekt
Danmark har en lang tradition som en stærk fortaler for menneskerettighederne i Europa. Det skal vi værne om i en tid, hvor respekten for menneskerettighederne er dalende i mange – også europæiske – lande, og hvor man med den største bekymring kan se på udviklingen i for eksempel Ungarn eller Polen både før og under coronakrisen.

Intet er perfekt. Hverken demokrati eller menneskerettigheder. Derfor er det afgørende, at vi har en domstol, der holder øje med, om den danske stat lever op til sine menneskeretlige forpligtigelser.

En domstol, som kan komme borgere i Danmark til undsætning, når vores eget juridiske system ikke gør det. En domstol, som styrker rettighederne for os alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand, Ennhri, bestyrelsesmedlem, Dignity, medlem, 2030-Panelet
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1992), MPA (CBS 1999)

0:000:00