Bliv abonnent
Annonce
Om  
Giorgia Meloni

Italiensk højrefløj står til valgsejr

Alt tyder på, at Giorgia Meloni - leder af Fratelli d' Italia - kan blive Italiens første kvindelige premierminister efter de kommende regeringsforhandlinger. 
Alt tyder på, at Giorgia Meloni - leder af Fratelli d' Italia - kan blive Italiens første kvindelige premierminister efter de kommende regeringsforhandlinger. Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix
26. september 2022 kl. 08.30

Den italienske højrefløj, ledet af partiet Fratelli d'Italia, Italiens Brødre, med Giorgia Meloni i spidsen, står til at få lidt over 42 procent af stemmerne til det italienske valg 25. september. Det viser de seneste exitpolls fra italienske Rai tv.

Det oplyser DR Nyheder. 

Alt tyder på, at Giorgia Meloni - leder af Fratelli d'Italia - kan blive Italiens første kvindelige premierminister efter de kommende regeringsforhandlinger. Fratelli d'Italia står nemlig ifølge exitpollen til at få mellem 22,5 og 26,5 procent af stemmerne, hvilket vil gøre dem til landets og højrefløjsalliancens største parti. 

Giorgia Meloni har derfor også allerede i nat erklæret sig som vinder af valget. 

"Italienerne har sendt et klart signal om deres ønske om en højrefløjsregering, ledet af Fratelli d’Italia" sagde hun til de fremmødte journalister ved partiets valgfest i Rom ifølge DR Nyheder

Centrum-venstreblokken har da også allerede erkendt deres nederlag, idet blokken ifølge de seneste exitpolls står til at få 25,5 til 29,5 procent af vælgerne. 

Hvis exitpollsne holder, får EU dermed formentlig endnu en hård højrefløjskoalition, som vil gøre op med EU's bureaukrati, og som tvivler på reformer og politisk udvikling i EU.

De øvrige partier i højrefløjsalliancen er Forza Italia, ledet af tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og partiet Lega, ledet af tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026