Ivan Krastev: Det EU, vi kendte, findes ikke længere

INTERVIEW: Efter Ruslands annektering af Krim, Brexit, finanskrisen og – især – migrantkrisen er EU ikke længere, hvad det var. Men det glemmer vesteuropæerne, fordi de tror, at de politiske institutioner og det liberale demokrati ikke kan gå under. Her skal vi lære af østeuropæerne. Altinget: magasin har talt med den bulgarske politiske tænker Ivan Krastev.

Ivan Krastev er i de senere år blevet en vigtig stemme, når det kommer til Europas fremtid. Han kritiserer vesteuropæerne for at trivialisere krisen i EU. 
Ivan Krastev er i de senere år blevet en vigtig stemme, når det kommer til Europas fremtid. Han kritiserer vesteuropæerne for at trivialisere krisen i EU.  Foto: /Altinget/Arthur J. Cammelbeeck
Esben Schjørring

"Gutter, I er unge. I vil opleve, at kommunismen en dag bryder sammen.”

Zhelyu Zhelev havde taget ordet i kantinen på universitetet i Sofia. Dagen før – 9. november 1989 – og 1.633 kilometer væk var muren i Berlin faldet, og nu turde dissidenten og forfatteren godt love de studerende, som sad rundt om ham, at de en dag ville komme til at leve i et demokratisk og frit Bulgarien. Sovjetkommunismen var dengang en hel verden både geografisk og mentalt, og i Zhelevs analyse krævede store politiske forandringer tid – en generation, et par årtier, noget i den stil. Han var selv 54 år på det tidspunkt og kunne ikke betragte som en given ting, at han ville leve længe nok til at opleve det postkommunistiske Bulgarien, han havde kæmpet for siden 1960’erne.