Ivan Krastev: Det EU, vi kendte, findes ikke længere

Problemet for liberalismen er, at den har forsøgt at afpolitisere samfundet. Og nu vil folk have politik, og højre- og venstrefløjen er begyndt at politisere de emner, de liberale førhen har sagt var uden for politisk rækkevidde.

Ivan Krastev

"Gutter, I er unge. I vil opleve, at kommunismen en dag bryder sammen.”

Zhelyu Zhelev havde taget ordet i kantinen på universitetet i Sofia. Dagen før – 9. november 1989 – og 1.633 kilometer væk var muren i Berlin faldet, og nu turde dissidenten og forfatteren godt love de studerende, som sad rundt om ham, at de en dag ville komme til at leve i et demokratisk og frit Bulgarien. Sovjetkommunismen var dengang en hel verden både geografisk og mentalt, og i Zhelevs analyse krævede store politiske forandringer tid – en generation, et par årtier, noget i den stil. Han var selv 54 år på det tidspunkt og kunne ikke betragte som en given ting, at han ville leve længe nok til at opleve det postkommunistiske Bulgarien, han havde kæmpet for siden 1960’erne.

Han tog dramatisk fejl – det tog mindre end et år. Og ikke alene det. Ti måneder senere blev Zhelyu Mitev Zhelev sit lands første ikkekommunistiske præsident, og han endte med at sidde fem år som landets første folkevalgte statsoverhoved.