"Ja" eller "nej" til forbehold – hvilken betydning får din stemme for det danske forsvar?
1. juni skal vi stemme om at beholde eller afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU. Men hvad indebærer en ja-stemme? Og bør vi være bange for at blive tvunget i krig, hvis vi afskaffer forbeholdet? Dagens Ajour dykker ned i den nye forsvarsaftale og diskussionen om et forbehold eller ej.
Maja Sophie Simonsen
Podcastassistent
Caroline Tranberg
PodcastredaktørSøndag aften blev en ny forsvarsaftale præsenteret. Bag aftalen står Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative.
I aftalen står der blandt andet, at der ved en folkeafstemning 1. juni skal tages stilling til, hvorvidt det danske EU-forsvarsforbehold skal afskaffes.
Samtidig indebærer aftalen, at vi i 2033 skal leve op til Nato-målet om, at alle lande skal bruge to procent af deres BNP på forsvar og sikkerhed.
Men hvad får vi egentlig for de to procent? Og hvilken forskel vil det gøre for Danmark, hvis forbeholdet afskaffes? Og er der grund til at være bange for, at Danmark kan blive tvunget til at deltage i krige i EU-regi?
I dagens Ajour giver forsvarsredaktør på Altinget, Andreas Krog, overblikket over forsvarsaftalen, og forklarer, hvad de øgede udgifter skal bruges på.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
