Jeppe Kofod: Polen og Ungarn kan underminere fundamentet under EU

DEBAT: Polen og Ungarn risikerer at skade hele EU-samarbejdet med deres udfordring af retsstatsprincippet. Vi skal kunne håndtere det bedre, når folks rettigheder krænkes, skriver udenrigsministeren.

Af Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister

Det internationale samfund er under pres. Demokratiske værdier trædes under fode. Autokratiske regeringer vinder frem.

Det er en global tendens og desværre også en udvikling, vi ser i Europa – for eksempel i Hviderusland, hvor befolkningen lige nu rejser sig mod diktatoren gennem 26 år.

Selv i enkelte EU-lande er grundlæggende retsstatsprincipper udfordret. Det risikerer at underminere den regelbaserede verdensorden, som vores sikkerhed og velstand bygger på. Derfor skal vi turde at stå op for vores rettigheder og demokratiske værdier. Det gælder for Danmark – og det gælder for EU.

Jeg lancerer fredag en række dialogmøder i Eigtveds Pakhus for at sætte europapolitik på dagsordenen. Det første Eigtveds-dialogmøde skal netop handle om forsvaret for vores demokrati og retsstatsprincipper: Kan – og vil – EU forsvare sine demokratiske værdier?

Styr på Polen og Ungarn
En forudsætning for, at EU med troværdighed kan kæmpe for demokrati og grundlæggende rettigheder, når de sættes under pres ude i verden – for eksempel i Hviderusland, Hong Kong og Venezuela – er, at vi også praktiserer det, vi prædiker.

Derfor er det et problem, når vi i enkelte EU-lande som Polen og Ungarn ser eksempler på, at domstolenes uafhængighed undermineres, og mediernes frihed udfordres.

Europæiske domstole skal være uafhængige fra politisk indflydelse, lige så vel som valg skal være frie og retfærdige. Det forudsætter et stærkt civilsamfund og medielandskab, der kan kigge regeringerne i kortene.

Retsstatsprincippets vigtighed
Retsstatsprincipperne har været en central betingelse for optagelse i det europæiske fællesskab siden Københavnskriterierne i 1993. Det kan lyde abstrakt, men det er i virkeligheden utroligt konkret.

Retsstatsprincipperne sikrer, at vores borgere og virksomheder kan føle sig trygge i hverdagen, at de kan stole på offentlige myndigheder, politi og domstole. Retsstatsprincippet sikrer også, at EU-samarbejdet kan fungere i praksis, at vores borgere og virksomheder tør rejse, handle og investere på tværs af det indre marked.

Omkring 52 procent af dansk eksport går til det indre marked. Den er vi helt afhængig af. Danske virksomheder skal derfor kunne stole på, at de bliver behandlet retfærdigt, når de investerer i andre EU-lande. De skal kunne stole på, at alle borgere og virksomheder ved domstolene er lige for loven, uanset hvilket EU-land de kommer fra.

Der må ikke udøves politisk indflydelse på domstolene for at præge afgørelser, så de favoriserer lokale konkurrenter eller forhindrer europæiske virksomheder i at udøve deres aktiviteter. Det er desværre noget, som flere danske virksomheder helt konkret har oplevet i enkelte EU-lande.

Pressede medier og LGBTI-fri zoner
Vi ser desværre også eksempler på, at regeringskritiske medier bliver presset, for eksempel gennem smædekampagner mod kritiske journalister og gennem regeringsvenlige medieudbyderes overtagelse af medielandskabet.

Det er første gang i EU's historie, at vi oplever medlemslande gå mod mindre frihed, åbenhed, tolerance og demokrati fremfor mod mere. Det er ekstremt bekymrende. Det kræver handling.

Vi må ikke acceptere, at såkaldte 'LGBTI-fri zoner' i Polen bliver kigget gennem fingre med. Det kan ikke hverken forklares eller forsvares med henvisning til kulturelle forskelle. Nej. Det er slet og ret diskrimination. Det må vi – fælles i EU – blive både bedre, hurtigere og skarpere til at tage afstand fra.

Pengekassen smækkes i
Sammen med flere af mine EU-kollegaer arbejder jeg hårdt på at gøre EU bedre rustet til at forsvare rettigheder og værdier. Vi skal finde løsninger, der gør EU i stand til at håndtere krænkelser hurtigt. Og vi skal sikre, at løsningerne bliver anvendt på et retfærdigt og objektivt grundlag.

Det aftalte vi på EU-topmødet i juli, hvor der for første gang blev lavet en kobling mellem rettigheder og værdier og den måde, som vi bruger EU's penge på. Kort sagt, hvis et land ikke respekterer borgernes rettigheder og retsstatsprincipperne, så skal EU-pengekassen smækkes i. Nu arbejder vi på at få skabt et effektivt og anvendeligt instrument. Det er helt centralt, men vi ved også, at det på ingen måde bliver let.

Jeg gør alt, hvad jeg kan. Og i den forbindelse er det vigtigt for mig, at vi får alle gode idéer og forslag på bordet. Derfor glæder jeg mig til debatten i Eigtveds Pakhus. Og jeg glæder mig til kommende debatter.

Det er helt afgørende for vores tryghed, sikkerhed og velfærd her i Danmark, at EU går i front for vores fælles rettigheder og værdier.

Forrige artikel Naser Khader: Den kinesiske virus har sat en stopper for hyperglobaliseringen Naser Khader: Den kinesiske virus har sat en stopper for hyperglobaliseringen Næste artikel Sorgenfrey: EU-Kommissionens forslag om mindsteløn er stærkt bekymrende Sorgenfrey: EU-Kommissionens forslag om mindsteløn er stærkt bekymrende
Det sker i EU: Så kommer den europæiske mindsteløn

Det sker i EU: Så kommer den europæiske mindsteløn

OVERBLIK: Det med frygt ventede forslag til europæisk mindsteløn er på trapperne, Brexit-diskussionerne fortsætter, og Mette Frederiksen skal diskutere den eksploderende coronasituation i Europa med sine EU-kolleger i denne uge.