Juraprofessor: Danske politikere kan ikke forhindre Grønland i at blive en del af USA

To veje til uafhængighed

Selvom både Egede og Frederiksen har udelukket, at Grønland kan blive solgt, betyder det ikke, at det ikke kan blive en del af USA. I sin nytårstale fremhævede Egede, at Naalakkersuisut arbejder for at gøre ”vort land mere selvstændigt.”

Hvis Egede skulle søge tættere bånd til USA, kunne en mulighed være, at Grønland først bliver en uafhængig stat og derefter integreres med USA. Grønland kunne potentielt blive en føderal stat, som Alaska blev det i 1959.

Alternativt kunne Grønland have løsere bånd til USA, som Puerto Rico, Guam, Amerikansk Samoa, Nordmarianerne eller De Amerikanske Jomfruøer, hvilket i dag er navnet på De Vestindiske Øer. Grønland kunne også forhandle et helt nyt forhold.

Grønland kan blive en uafhængig stat på to måder: Enten gennem løsrivelse eller forhandlet uafhængighed.'

Grønland kan blive en uafhængig stat på to måder: Enten gennem løsrivelse eller forhandlet uafhængighed.  

Jacques Hartmann
Professor i international law, University of Dundee

Løsrivelse er en proces, hvor en gruppe ensidigt søger at adskille sig fra den stat, den tilhører, og skaber en ny stat på en del af den tidligere stats territorium. Det er en unilateral proces, som i Grønlands tilfælde ikke kræver den danske regerings eller Folketingets medvirken.

Forhandlet uafhængighed er derimod en konsensusbaseret proces, hvor en stat gennem forhandling giver uafhængighed til et område og dets befolkning, som det skete for Sydsudan. Forhandlet uafhængighed vil kræve medvirken fra den danske regering og Folketinget, som fastsat i Selvstyreloven.

Forhandlet uafhængighed er altid at foretrække, da den er mere organiseret og mindre risikabel. En risiko ved løsrivelse er, at en uafhængighedserklæring ikke bliver anerkendt af andre stater. Dette skete for eksempel med Catalonien i 2017.

Grønlands ret til selvbestemmelse 

Modsat catalanerne har grønlænderne en international ret til selvbestemmelse, hvilket tilfalder befolkningen i tidligere kolonier.

Derfor har andre lande generelt været mindre tilbageholdende med at anerkende deres løsrivelse. Selvom Grønland er en del af Kongeriget, er der ingen tvivl om, at det grønlandske folk har ret til selvstændighed. Dette er bekræftet i Selvstyreloven.

Selvstyreloven fastslår, at beslutningen om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk. Dog forudsætter selvstændighed en aftale mellem Naalakkersuisut og den danske regering, som skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland samt ved en afstemning i Folketinget.

Selvstyreloven lægger dermed op til en forhandlet uafhængighed, men dette er ikke et krav i folkeretten.

En ensidig uafhængighedserklæring fra Grønland ville formentligt blive anerkendt af USA og muligvis af andre stater.

Internationale traktater og institutionelle aftaler 

Efter en eventuel opdeling af kongeriget vil der opstå både en ny stat og en videreførende stat bestående af det resterende kongerige, det vil sige Danmark og Færøerne.

I næsten alle tilfælde er den videreførende stat den enhed, der bevarer størstedelen af den oprindelige stats befolkning og territorium.

I Kongeriget Danmark udgør Grønland 98 procent af territoriet, mens Grønlands befolkning udgør mindre end én procent af den samlede befolkning. Det er usædvanligt, at en videreførende stat er mindre end den nye stat, men det er ikke umuligt.

Et vigtigt spørgsmål for at identificere den videreførende stat er, om dens identitet udfordres af den løsrivende stat, andre stater eller FN-organer.

En ensidig uafhængighedserklæring fra Grønland ville formentligt blive anerkendt af USA og muligvis af andre stater.

Jacques Hartmann
Professor i international law, University of Dundee

Da Sovjetunionen opløstes, gjorde flere lande krav på at være den videreførende stat. Rusland blev dog anerkendt, da det overtog størstedelen af Sovjetunionens territorium og befolkning. Dette betød blandt andet, at Rusland kunne fortsætte i internationale organisationer, som FN, uden at skulle søge om ny optagelse.

Tætte bånd til USA kan knyttes uden Folketingets samtykke

Et uafhængigt Grønland vil skulle forholde sig til disse og mange andre spørgsmål, såsom tiltræden til internationale traktater, som Kongeriget Danmark i øjeblikket er part i, og som automatisk vil tilfalde den videreførende stat.

Selv hvis Grønland vælger løsrivelse, vil der endvidere være behov for forhandlinger om mange institutionelle forhold, der i dag dækker hele Kongeriget. Da Tjekkoslovakiet opløstes i 1992, blev der forhandlet over 30 traktater og flere tusind underaftaler.

Grønland har allerede overtaget visse kompetencer, men der er stadig mange nye områder at overtage.

Storbritannien stod over for lignende udfordringer før den skotske folkeafstemning i 2014. Skotland ønskede at bevare valutaen, statsoverhovedet og EU-medlemskab, men disse spørgsmål lå uden for Skotlands kontrol. I sidste ende valgte skotterne at forblive en del af Det Forenede Kongerige.

Trods klare afvisninger af salg eller selvstændighed, er mulighederne for Grønlands fremtid stadig åbne. Tættere bånd kan knyttes til USA uden Folketingets samtykke.

Uanset vejen vil processen være kompleks og indebære betydelige politiske og juridiske udfordringer. Danske politikere kan gøre processen mere besværlig, men de kan ikke forhindre uafhængighed, hvis det er grønlændernes ønske.