Hvis der er noget, vi er gode til Danmark, er det at være innovative og løfte vores idéer ud til resten af verden. Det er selve DNA’et i vores succes som stor lille eksportnation.

Se bare på danske møbler, robotter og vindmøller – pharma, mode og arkitektur. Fortsæt selv listen.

Interessen for de geniale tanker, der er blevet udtænkt af danske hjerner, møder jeg stort set hver dag i Bruxelles, når mine kollegaer spørger mig til råds om, hvordan vi har udfordringer med for eksempel cykelstier eller vindmølleparker.

Derfor er det også oplagt, at Danmark skal være i spidsen for et de fem Bauhaus, der bogstavelig talt og især skal bygge den grønne omstilling ind i byggerier og renoveringer over hele Europa.

Energieffektivisering af bygninger er centralt i grøn omstilling
Når vi i denne sammenhæng snakker om Bauhaus, er det ikke ment som byggemarkedet, hvor du kan købe hylder, hækkeklippere eller håndvaske.

Jeg vil gerne svinge mig op til at påstå, at EU’s sammenhængskraft afhænger af, at Danmark kommer med i midtbanespillet af Bauhaus.

Pernille Weiss (K)
Medlem, Europa-Parlamentet

Nej, det er nærmere et væksthus for grønne idéer, hvor man på tværs af EU’s medlemslande skal lægge strategier for og komme med konkrete løsninger på, hvordan alle nye og eksisterende bygninger kan blive mere energieffektive og bedre at opholde sig i.

Men der skal ikke kun tænkes i mursten og beton. Visionen, der kommer fra EU-Kommissionens strategi ’New European Bauhaus’, skal designe, hvordan vi i fremtiden kommer til at bo – sundt og bæredygtigt. Det skal ske ved at tænke arkitektur sammen med kunst, kultur, videnskab og teknologi.

Tanken om at skabe en kreativ og tværfaglig byggestil kommer fra Tyskland, hvor det oprindelige Bauhaus-koncept efter første verdenskrig opstod med stor – om end kortvarig – succes.

Ved at genopfinde tanken om et Bauhaus, er målet at stikke en kæp i hjulet på udledningen af CO2, så reduktionen i EU i 2030 er på mindst 55 procent, mens hele EU skal være helt klimaneutralt senest i 2050.

Her spiller nye og eksisterende bygninger en kæmpe rolle. Til sammen står alle bygninger i EU for 40 procent af hele EU’s energiforbrug.

Der er derfor rigtig mange tons CO2, der hvert år kan spares, hvis vi i fællesskab finder de kloges løsninger til at energieffektivisere mest muligt af Europas bygningsmasse. Alt sammen det, vi i EU associerer med den såkaldte ‘Rennovation Wave’.

Passer til dansk mentalitet
Danmark er et oplagt valg til at løfte den opgave.

Vi er allerede eksperter i at skabe effektive og vedvarende energiløsninger og brede dem ud til resten af verden. Og danske ingeniører og arkitekter er gennem hundrede år anerkendte for deres evne til at løse komplekse problemer og finde bæredygtige løsninger.

Men mennesket lever ikke af ren og grøn energi alene. Sanserne skal fodres og ånden skal næres, og det bliver den på godt og på ondt.

Det ved jeg i al beskedenhed en del om efter mange år i byggebranchen med min rygsæk af sundhedskompetencer. Derfor skal EU’s New Bauhaus også turde tage arkitekturen, byrummets kunst, byplanens design og så videre alvorligt.

Giv ‘Rennovation Wave’ følge af en ‘European Way of Life design wave’, der som to stærke ben kan indfri ikke kun en CO2-neutral fremtid, men også et fysisk miljø for det at bo og leve i Europa, som artikulerer, nærer og beskytter Europas oldgamle værdier med æstetik, der forandrer det, der skal bevares og bevarer det, der kan forandre fremtiden til det bedre.

Hele Bauhaus-konceptet passer faktisk godt ind i den danske mentalitet, fordi vi ved, hvordan vi skal tænke store, kreative tanker, som andre længes efter - og omsætte dem til virkeligheden og den konkrete hverdag.

Kommer et af de fem Bauhaus til at ligge i Danmark – og det er der som sagt mange gode begrundelser for – vil det desuden give mulighed for endnu flere eksporteventyrer, og dermed blive endnu en tydelig rød-hvid tråd til den danske iværksætter dna i vores eksportprofil, med hvilken vores lille land skubber de store i den rigtige retning.

Pernille Weiss (K)
Medlem, Europa-Parlamentet

Vi er ret gode til at finde pragmatiske og levedygtige løsninger. Både for os selv og når vi (det vil sige vores dygtige arkitekter og ingeniører) arbejder i udlandet.

Det kan godt være, Danmark ikke var med i første version af Bauhaus for 100 år siden, men vi skal være centralt med denne gang.

Kan skabe eksporteventyr
Jeg vil gerne svinge mig op til at påstå, at EU’s sammenhængskraft afhænger af, at Danmark kommer med i midtbanespillet af Bauhaus.

Det kunne ske ved, at den måde vi foreslår Bauhaus-koncepterne, gør det helt naturligt at samarbejde grænseoverskridende. Både interessentmæssigt, fagligt, teknologisk, sektormæssigt og ikke mindst geografisk.

Vi skal ikke have flere siloer og grænse-boms-begrænsede fyrtårne, som med elitære budskaber skubber borgerne og de små virksomheder fra sig.

Der skal etableres fem New Bauhaus-bygninger i EU inden 2023.

Drøftelserne er i fuld gang. Endnu meget rodet og luftigt – og i af og til dårlig stemning omkring finansiering, ejerskab og ‘er-det-nu-bare-et-image-stunt’ fra Kommissionen.

Jeg håber, at debatten snart får frisk luft og masser af ubetinget kærlighed til det, som hele verden faktisk har brug for, og som EU kan gå foran med.

Kommer et af de fem Bauhaus til at ligge i Danmark – og det er der som sagt mange gode begrundelser for – vil det desuden give mulighed for endnu flere eksporteventyrer, og dermed blive endnu en tydelig rød-hvid tråd til den danske iværksætter dna i vores eksportprofil, med hvilken vores lille land skubber de store i den rigtige retning.