Debat

K: Føderalismen er det europæiske samarbejdes værste fjende

DEBAT: Detailregulering og føderalistiske tendenser i EU kan skabe skeptikere. Brexit kan være det første varsel på flere katastrofer, skriver K-kandidat til EU-valg.

De danske EU-forbehold bunder i modstand mod føderalisme, og dét er grunden til, at Danmark stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet, mener Kuzma Pavlov EP-kandidat for Konservative og Konservativ Ungdom. — De danske EU-forbehold bunder i modstand mod føderalisme, og dét er grunden til, at Danmark stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet, mener Kuzma Pavlov EP-kandidat for Konservative og Konservativ Ungdom.Foto: Cedric Joubert/Ritzau Scanpix

31. oktober 2018 kl. 02.00

Christoffer Miguel Frendesen

Redaktionsassistent

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kuzma Pavlov
EP-kandidat, Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom

Onsdag er det 25 år siden, Maastrichttraktaten trådte i kraft, og EU blev til.

Vi stemte ikke nej til afskaffelsen af retsforbeholdet, fordi vi ikke vil EU. Vi stemte nej, fordi føderalismen er det europæiske samarbejdes værste fjende.
Kuzma Pavlov
EP-kandidat, Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom

I Danmark skete det heldigvis med vores fire forbehold som en manifestation af danskernes skeptiske holdning til føderalismen, som vi har bevaret i dag. Meget har dog alligevel ændret sig.

EU splitter de fleste partier
Tidligere var et nej til EU et nej fra venstrefløjen. I dag er det blevet et folkeeje. Spørgsmålet om EU deler de fleste partier.

Fakta

Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

EU’s prestigeprojekter og detailregulering lever i bedste velgående og kan få katastrofale følger for EU. Brexit er kun et forvarsel herom.
Kuzma Pavlov
EP-kandidat, Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom

Det seneste nej til afskaffelsen af retsforbeholdet var ikke et partipolitisk nej, men et nej fra folk på tværs af partier og ideologier.

Det var et nej til de føderale tendenser, som stadig spøger under overfladen.

Tilliden til EU falder
Et grænseoverskridende samarbejde skal løse grænseoverskridende problemer som klima, ydre grænser og terror.

Når disse kerneopgaver ikke løses, falder vores tillid til samarbejdet helt naturligt. Mest mærkbart var det i 2015, hvor kun en fjerdedel af europæerne mente, at EU havde håndteret migrantkrisen tilfredsstillende.

Den ydre grænse, som var forudsætningen for de åbne indre grænser, viste sig at minde mere om en svingdør end om en grænse.

Om end grænsekontrollen sidenhen er blevet effektiviseret, er grænsen fortsat langt fra lukket, og en række NGO’er får stadig lov til at hjælpe menneskesmuglerne med at fragte migranter til Europa.

Læs også

Debat

SF: Højrefløjen svigter EU ved at glemme solidariteten

Brexit kun et forvarsel om katastrofale følger
Mens visse grænseoverskridende problemer ikke er løst, er andre skabt:

Euroen har fra begyndelsen lignet et forsøg på at hjælpe ludomaner ved at give dem adgang til ens bankkonto.

De tvungne flygtningekvoter har haft enorm konsekvens for tilliden mellem den østlige og vestlige del af EU. Og så er alt fra forældrenes fordeling af barsel til folks tobaksvaner åbenbart også blevet problemer, der skal løses i EU.

Rygterne om Unionens død er stærkt overdrevne. EU’s prestigeprojekter og detailregulering lever i bedste velgående og kan få katastrofale følger for EU. Brexit er kun et forvarsel herom.

Der er et stigende antal vælgere, der frygter at miste det europæiske samarbejde, som det har taget årtier at opbygge.

Vi stemte ikke nej til afskaffelsen af retsforbeholdet, fordi vi ikke vil EU. Vi stemte nej, fordi føderalismen er det europæiske samarbejdes værste fjende.