SF: Højrefløjen svigter EU ved at glemme solidariteten

Af Kira Marie Peter-Hansen
EP-Kandidat for SF og SF Ungdom
Sandheden er derimod, at det er manglen på et socialt Europa, der er EU's største udfordring, og at fundamentet for Den Europæiske Union smuldrer uden det sociale samarbejde.
Kira Marie Peter-Hansen
EP-Kandidat for SF og SF Ungdom
1. november markerer 25-året for vedtagelsen af Maastricht-traktaten, der revolutionerede EU-samarbejdet og lagde grundlaget for vor tids europæiske samarbejde.
Det var en traktat, der en gang for alle slog fast, at det europæiske samarbejde naturligvis beror på både et politisk og et økonomisk samarbejde.
Schlüter tog fejl
Op til vedtagelsen af traktaten erklærede daværende konservative statsminister, Poul Schlüter, Unionen for stendød.
Skriv til debat@altinget.dk
Tiden har dog vist, at Schlüter tog fejl, Unionen lever videre, og opbakningen til EU har aldrig været større, end den er i dag.
På trods af dette har højrefløjen travlt med at tale det sociale Europa ned og i stedet drømme sig tilbage til de gode gamle dage med EF, det ensidige fokus på handelssamarbejdet og de suveræne nationalstater.
Ønsker vi et stabilt og velfungerende Europa med frie og rige borgere, kræver det, at vi sammen sikrer et solidarisk Europa og et socialt EU.
Kira Marie Peter-Hansen
EP-Kandidat for SF og SF Ungdom
Stor ulighed blandt medlemslande
De gode gamle dage er dog sjældent så skønne, som man gør dem til.
Sandheden er derimod, at det er manglen på et socialt Europa, der er EU's største udfordring, og at fundamentet for Den Europæiske Union smuldrer uden det sociale samarbejde.
At vi efter en tre timers flyvetur når Sydeuropa, hvor de økonomiske nøgletal fortsat byder på tårnhøj ungdomsarbejdsløshed og en sløv vækst, er dybt problematisk for et samlet og stabilt Europa.
Ulighed skaber indvandrerkritikere
Det, at man ikke har formået at sikre arbejdsrettigheder i tide og sikret en fair bevægelighed på tværs af landegrænser, har pustet til EU-skepsissen og resulteret i en presset, vesteuropæisk befolkning, der har vendt blikket mod EU- og indvandrerkritiske partier frem for at rette skylden mod den europæiske højrefløj, der har svigtet Europas borgere.
Ønsker vi et stabilt og velfungerende Europa med frie og rige borgere, kræver det, at vi sammen sikrer et solidarisk Europa og et socialt EU.
International politik handler om at frigøre mennesker
At international politik kun omhandler handelspolitik og militært samarbejde, er en forfejlet tilgang til vor tids internationale samarbejder. Formålet for ethvert internationalt samarbejde må unægteligt være at stræbe mod at frigøre mennesker.
På 25-året for Maastricht-traktaten priser jeg mig derfor lykkelig over, at generationer før mig har turde at udvikle på det europæiske samarbejde og satse benhårdt på et socialt og solidarisk Europa.
Det er nemlig på grund af den sociale union og EU's ungegaranti, at flere millioner unge er blevet løftet ud af arbejdsløshed. Det er på grund af den sociale union, at arbejdstagerrettigheder nu bliver sikret på tværs af hele Europa.
Det er på grund af den sociale union, at Schlüters og resten af højrefløjens dommedagsprofetier over Den Europæiske Union skal pakkes langt væk, og vi i stedet skal glæde os over udviklingen mod et stadigt mere frit og socialt Europa.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















